Profile
Blog
Photos
Videos
Hej alle sammen..
Endnu en weekend update fra Traralgon - den første weekend uden Mette! Der var modeuge i Melbourne, så Mettes weekend stod vist på mode, mode og mode… Jeg var desværre forhindret i at deltage, da menuen stod på herreweekend i Traralgon :)
Fredag aften var Safetechs "ingeniør aften", så vi tog 8 styks på en bar og spillede pool og fik et par øl. Efter en middag på en indisk restaurant tog de ældste hjem og fire af os fortsatte i byen. Kan desværre ikke give et fyldigt referat af den tur, men Chris, Brad (en ung ingeniør fra Safetech) og jeg kom hjem kl. 5, så tror vi havde det sjovt :)
Lørdag morgen var desværre knap så sjov, men vi havde aftalt på forhånd at vi skulle ud og køre noget "downhill mountain biking"i bjergene, så det var bare op på hesten igen..! Vil starte med at sige, at hvis jeg nogensinde har gjort grin med fyre der kører mountainbike i fritiden, så trækker jeg ALT tilbage.. Det var så MEGA fedt: Bjerge, motion, action, adrenalin og australsk natur. Der er desværre ikke så mange billeder fra turen, men forestil jer at give cyklen gas nedad bjerget på en lille bitte 1-spors-track med træerne susene om ørerne imens forgaflens støddæmper banker i bund.. DET ER ACTION!
Desværre startede turen med at jeg smadrede gearskifteren på min lånte mountainbike, kæden flækkede og rev hele gearskifter-systemet rundt. Vi havde 6 cykler til 6 mand, så løsningen blev at afmontere kæde og gearskifter, hvorefter jeg løb med cyklen opad og gav den gas nedad. Heldigvis kunne formen godt klare det, og jeg gik jo ikke glip af det sjove - turene nedad! Overvejer rent faktisk at investere i en mountainbike når jeg kommer hjem til DK, hvis der da ellers er nogle gode steder at køre i landet uden bjerge..? (Ingeniørerne på arbejde har mobbet mig med at DK's højeste punkt er omkring 170 (tror jeg) meter over havet).
Om aftenen tog fire af os ud at spise og i biografen i nabobyen Morwell.
Søndag tog Chris og jeg ned og besøgte Chris' bror, som bor på en lille farm 50 minutter syd for Traralgon. Det gav mulighed for at teste Chris' 450 kubik KTM crosser, som vi havde med på en trailer. Pænt fed maskine, nåede ikke over tredje gear af de fem mulige, men der var nu rigelig med speed alligevel.
Derudover fik vi også lige banket nogle hegnspæle ned som I kan se i foto-albummet.
Med hensyn til min praktik så går det stadig efter planen, føler jeg har været virkelig heldig både med virksomheden, kollegaer og det projekt jeg arbejder med. Det har allerede nu givet mig en idé om hvad der kunne være sjovt at arbejde med i fremtiden og måske en idé til mit speciale!
Mange hilsner fra Traralgon..
/Bo
- comments