Profile
Blog
Photos
Videos
Her et lille sidste nyt fra bergjapperne. Vi er i Spanien, eller rettere sagt nogle af os er, - børnene og jeg.
Lasse er i Danmark for en ultra kort bemærkning og helt og aldeles ubemærket, så meget som det nu er muligt.
Han er i Danmark for at hente Ota og købe en bil, den vil han og Ota kører herned i.
Ota bliver forenet med sin familie og er med på den sidste del af rejsen, det er da smukt! Vi glæder os til at se og være sammen med hende.
Imens lever børnene og jeg det spanske liv her i byen Palafrugell. En hyggelig lille by som vi trives i. Byen har en historie som kork prop producerende by, der var engang et væld af små og store kork prop fabrikker, som i dag er lukkede. Vi er bosat i den gamle bydel, små krogede gader, mange huse af ældre dato, nogle hundrede år gamle, de smalleste gader er lavet til gågader, her er liv, her er roligt, søde imødekommende mennesker og massevis af plaza´er rundt omkring i byen.
Vi holder meget at de spanske plaza. Dem har vi savnet på vores rejse, der har været flere steder, særligt der hvor livet primært leves ude, har vi savnet en plaza. Vi holder af det liv de giver, vi holder af at hænge ud der, vi holder af at der er plads til børn, de kan spille bold og lege.
De sidste uger har vi boet i et hus uden internet adgang. På Plaza de Estella, var der wi-fi, så mens drengene legede, sad vi i plastikstolene ;) på caféen med café con letche og loggede på deres wi-fi. Rundt om denne plads er en del små butikker, generelt er der stadig masser af små butikker i de byer vi har været i, det er dejligt at se. De er ikke bukket under for de store butikscentre.
Der er vist i øvrigt heller ikke nogen større butikscentre her i nærheden, eller måske i Girona, anyway !!
Og hvad vi sætter stor pris på, er madvarerne her. Så jeg får lavet en masse lækker mad. Det kan vi lide. Både i huset vi boede i før og nu her i lejligheden. Ofte varm mad til frokost, det holder stort set resten af dagen, så aftensmad bliver ingenting eller ganske lidt.
Uanset hvilken købmands butik eller supermarked, lille som stor, vi kommer ind i er der en delikatesse afdeling med pølser, oste og kød - og så går vi amok!!, særligt efter alle disse måneder i underskud på det felt. Det er en fornøjelse at kunne købe de friske, "hjemmelavede", rene varer af god kvalitet, lækker smag og rimelig pris. Her er også 2 markeds haller, alla Torvehallerne i København, knap så smarte og langt fra så dyre, men kvalitet og smag helt på højde.
En med fisk og en med kød og ost. Særligt fiske hallen er en oplevelse for alle sanser at lægge vejen forbi, uanset vi skal have noget eller ej. Og så er der frugt og grøntmarked hver søndag og andre dage i ugen, som vi endnu ikke har styr på hvornår, for pludselig er det der og så bliver vi ( læs jeg, Anna ) glade. Og jeg køber ind som om vi er en familie på 12! Det er svært at lade være, men jeg arbejder på sagen! Jeg, og børnene, slæber hjem med poser fyldt af alle de friske varer,- nyopgravede kartofler, ny høstet artiskokker, peberfrugter, salater, løg, gulerødder, ærter, tomater…
Vi har lejet en skøn gammel lejlighed fra 17- 18.århundede tallet, istandsat på fineste vis. Lejligheden emmer af historie. Her er rart at være, vi nyder det at bare være her, og vi hygger os. Der er lidt hverdag over det for tiden ,- skolesager, madlavning, tøjvask, oprydning, handle, gå en tur og se fjernsyn.
Når vi laver skoleting, er her nu ikke altid så rart at være!!Men det arbejder vi også på.
Og så savner vi vores elskede Lasse.
Fredag flyttede vi ind og Lasse fløj til Danmark lørdag - den 17. flyvning siden afrejse d.9.11.2011, og denne gang alene. Han var rigtig ked af at tage væk herfra. Det er lige en lejlighed for ham, som han højst sandsynligt ikke når at bo i. Det var meget underligt for ham at flyve afsted uden os. Og underligt at tage af sted efter alle disse måneder, hvor vi har været sammen non stop.
Men det er jo naturligt, det ligger langt tilbage i vores urinstinkt - manden tager ud og jager, bringer byttet / maden hjem til familien, Lasse tager ud og jager, bringer en bil, og en Ota, hjem til familien!
- comments
Pernille Det lyder skønt det hele...altså på nær I ikke har Lasse hos jer. Men snart! Kh, P
Louise Hjorth :-) Lyder dejligt...Mon ikke I fidner et nyt dejligt sted, hvor Lasse-far også kan lide at være ;-) ER meget spændte på at høre om Ota og bilen :-))
Marina Vincent Hej Anna Godt at høre fra jer, jeg har savnet nyheder. Hvor bliver det hyggeligt at Ota kommer ned til jer. Husk nu i er i "Dali" land, som jeg mailede til dig. Gå ikke glip det det, I vil elske det !!! Mange hilsner til jer alle Marina
lynge kærligste tanker fra lene og mor, w21
Anna Hej kære kvinder. Pnil - ja, jeg går og nynner Dan T´s "jeg er glad for min hverdag......" Louise - jeg var også SÅ spændt på om Lasse ville komme kørende i en hvid Chevo, den er gået lidt for meget igen på rejsen både i Mexico og Brasilien, og jeg tror Lasse var begyndt at blive vel meget glad for den........ Marina - Dejligt at vores skriverier har være savnet :) og du har masser af spændende historier til gode. De kommer når tiden er til det. Jeg mindes Dali fra for mange mange år siden, dengang var det også en stor oplevelse for mig. Det må resten af familien have til gode, vi er fyldt op og vi er til det hverdagsagtige.... Lene og Marta - tak, og kærlige tanker tilbage til Jer.