Paris d.2. april

Det var et stort øjeblik, da vi atter satte fødderne på europæisk jord efter de mange måneder hjemmefra. I første omgang Heathrow lufthavn, London,Det var koldt. Underligt. Meget underligt. Spændende, dejligt og vemodigt. Vi måtte deale med følelsen af at vores rejse nu var slut, det var den jo ikke, men en stor del af den var.Vi skulle i gang med den sidste del af vores rejse.

Nogle timer senere ankom vi til Frankrig, nærmere betegnet Paris, Orly lufthavn. Her havde Lasse efter megen møje og besvær fundet et hotel for natten, nær lufthavnen. Da vi i oktober måned bookede rejsen fra Brasilien til Europa, tænkte vi ikke lige på, at vi dumpede lige ned i Paris i påskeferien og dvs en del optaget og priserne skruet for vildt i vejret.

Vi blev hentet af hotellets shuttle, chaufføren hilste ikke og blev siddende i bussen, vi måtte selv lægge vores baggage ind i baggagerummet. Det var langtfra det service niveau, vi havde været vant til på størstedelen af vores rejse. Vi gjorde os klar til, at vi måske ikke kunne forvente den samme service, som hidtil.

Hotellet var fint for en nat og med udsigt til en concorde, det synes Lasse og Kalle var for fedt. Børnene udbrød jubiii!! - for første gang i mange måneder, kunne vi komme toiletpapiret i toilettet. Det var noget af det første de kommenterede, ud over det, at vi var blevet ramt af kuldechok!! Temperaturen var faldet drastisk for os, ikke mindre end 20*C. Det var, og er, hårdt. Vores kroppe har vænnet sig til de 30+ *, - i Brasilien var det en dag 28*C, det bemærkede vi straks og synes det var lidt småkøligt!

Så at dumpe ned i 14*C, er en grimmer én.

Paris d.3 april.

Vi stod naturligvis op til crossaint´er og café au lait. Vi kørte med hotellets shuttle tilbage til lufthavnen, for at tage AirFrance´s bus til TGV stationen, Montparnasse. Her oplevede vi for første gang siden Danmark, forbavsende mange der røg. I USA, Mellemamerika og Brasilien er det meget få, der ryger. Vi har bemærket det undervejs, men tænker særligt over det, efter vi er ankommet til Europa, hvor vi her og der støder ind i tobaksrøg.

Vi havde alle glædet os til togturen, 6 timer i TGV, suse gennem det franske landskab, nyde udsigten, tegne, læse og hygge, gå i restauranten og spise frokost - vi havde haft mange forestillinger om, hvordan det ville blive. Men vi blev voldsomt skuffet. Toget var fyldt med negative, sure franskmænd og damer. Vi følte os bestemt ikke velkomne i toget. Det blev nogle lange 6 timer. Vi blev pas på Frankrig og franskmænd og blev enige om at deres rygte om arrogance, sure og tvære, det passer nok fint. Her ville vi i hvert fald ikke være!

Men hov! hvad var nu det, vi havde gang i,- godt og grundigt dømmende, sådan vil vi ikke være.

Vi gav Frankrig en chance og det viste sig, at derfra stødte vi stort set kun ind i søde, imødekommende mennesker. Vi kunne heller ikke forstå vores første hånds indtryk, for vi kender jo en af slagsen, en rigtig god ven, og han er da en god fransk menneske!!

TGV tog os til Toulouse. Inden vi forlod Brasilien havde vi forsøgt at leje en bil her, men uden held. Og på Toulouse station havde vi heller ikke heldet med det hos de 4 biludlejningsfirmaer, alt udsolgt! pga fly strejke! Vi tog en taxa til lufthavnen, der havde vi heldet med os. Vi lejede en Renault Kangoo. Frida og jeg mener den er på listen over verdens grimmeste biler, hvor den rangerer ret højt. Lasse var godt tilfreds.

Og vi var alle glade over at det lykkedes at få en bil, ikke mere TGV til os! Det var en god følelse at køre afsted mod Carcassonne. Der var lidt bilferie over det.

Carcassonne d.4. april.

Vi sov dejligt på hotel tæt ved borgen, med udsigt til Carcassonne´s hovedport. Vi sov så længe, at vi missede morgenmaden som sluttede kl. 10. Vi havde brug for søvn ovenpå de sidste dages tætte program.

Efter vi landede i Europa har vi ikke været ramt af jetlag på samme måde, som da vi fløj den modsatte vej. Da var vi hårdt ramt, det tog os nærmest over en uge at komme os. Tiden op til rejsen spillede sikkert også ind, den var tophektisk, aldrig mere igen.

Vi kørte til supermarked og tøjbutikker for at finde varmt tøj. Stoppede på vejen ved en bager og købte de skønneste baguette med brie, ged og fransk serano. Efter at have købt tøj og jakker tog vi tilbage til hotellet, stillede bilen og gik til borgen. Denne skønne og fantastiske middelalder borg tog os alle med storm. Den emmer af historie og hygge, med dens gamle huse og gader. Vi nød at gå rundt, kigge og suge til os. Butikkerne lukkede og vi begyndte at fryse og fandt en restaurant. Her fik vi dejlig traditionel fransk mad bl.a cassoulette. Mætte og veltilfredse gik vi tilbage til hotellet i den kolde forårsluft. Så kold, at vi fik ondt i næserne, og af os selv!

Cascassonne d.5. april.

Vi kom op til morgenmaden og gik bagefter til borgen igen, vi ville mer´. Også denne dag var vi betaget og fascineret af historien og arkitekturen. Kalle og Anton fik lidt ridderudstyr og fægtede rundt, meget autentisk underholdning for os og andre forbipasserende. Skønne timer på borgen i flot solskinsvejr. Det flotte vejr havde lokket flere mennesker til borgen og da vi tog derfra, fik vi en forsmag på hvor tæt og crowded der også kan være. Vi kørte mod Montsegur. En meget smuk tur. I en lille fransk by handlede vi lidt specialiteter, som vi nød på parkeringspladsen på en McDonalds, der var wi-fi og god café au lait. I dette øjeblik blev vi saglige over Frankrig og deres baquette, pølser, skinker, ged, og oliven. Det var i øvrigt den mest cool McDonalds vi nogensinde har set. Den var bygget i træ og indrettet i vildmarkstema med udstoppede bjørne, fugle, ræve og andre dyr, jagtredskaberne hang rundt omkring.

Vi ankom til Montsegur. Så det tårne sig op på afstand og stoppede op for at betragte det, dette sagns omspundne bjerg og slot/borg. Jo tættere vi kom Montsegur, jo mørkere blev det, det blev koldere og koldere og det begyndte at regne voldsomt. For foden af bjerget ligger den lille bitte by Montsegur, den så ikke ud af meget, der i den mørke regnfulde aftenstund og vi var lige ved bare at køre forbi den, men vi gav den en chance. Og godt for det.

Vi fandt et hyggeligt lille fint hotel med udsigt direkte til chateau Montsegur. Ejeren og hotellet var begge meget gammel(t) og hotellet bar præg af at kræfterne ikke var der mere. Der var støvet og koldt, og rigtig meget hyggeligt! Tiden stod stille og havde gjort det i 20-30, måske 40 år. Det har engang været et meget fint lille hotel, og var det på sin vis stadig. Frida og Lasse hundefrøs og gik i seng, selvom de lå under flere lag dyner og tæpper var de kolde, og Lasse nøs for vildt pga støvet.

Regnen stilnede af og vi gik en aftentur. Der var et helt specielt lys og en helt speciel stemning i byen. Der var en lugt af bål/brænde fra husenes skorstene og i det fjerne på bjergene, kunne vi se sne. Trætte, glade og kolde gik vi hjem i seng. Vi sov alle fint til trods for kulden i værelset.

Montsegur d.6. april.

Vi stod op til den smukkeste morgen, vi længe har set. Den var magisk. Udsigten fra værelset var helt fantastisk og chateau Montsugur lå badet i tåge og sol, ingen regn som vejrudsigten ellers havde lovet. Det var en kold og frisk morgen og vi forsøgte at finde et sted at spise morgenmad, men uden held. Vi kørte til nabobyen for at finde et sted. På vej til nabobyen passerede vi stedet, hvor man starter gåturen op til chateau Montsegur. De folk, vi så der, havde vandrestøvler på og hele vandreudstyret. Vi havde vores Nike, Converse og Kickers, ikke så vandrevenligt. Vi talte om at det måske ville være for koldt og måske også for glat for os, at gå derop.

Vi kom til nabobyen og fandt en købmand, hvor vi købte lækkert brød, pølse og oste som vi nød i den kolde morgensol ved den lille flod, der var smukt. Vi snakkede om, hvordan vi var kommet til at holde mere og mere af Frankrig. Efter at havde spist lækker mad besluttede vi os for at forsøge at bestige bjerget med chateau Montsegur på toppen.

Vi parkerede og startede opturen, efter at havde gået lidt kom vi til et betalingssted !! ingen af os viste at det kostede at gå derop, vi havde ingen penge på os. Vi blev kede af det, ingen af os orkede at gå tilbage efter penge, vi var rådvilde og manden i betalingsstedet forbarmede sig over os og gav os lov til at gå der op uden at betale. Han var dagens helt.

Turen op var smuk og fantastisk uden at være for hård, kold eller glat. Vi nåede toppen og nød alle udsigten, endelig var vi alle på dette særlige sted, Montsegur med alt dens mystik og grumme historie, stedet hvor den katolske kirke og den franske konge holdt omkring 400 kartharer belejret i mere end 8 måneder, for til sidst at give dem, der overgav sig, valget mellem at lade sig omvende eller blive brændt levende på bål. Mere end 200 valgte det sidste og blev brændt for foden af bjerget.

Det var en kæmpe oplevelse for os alle at se og mærke stedet, vi kørte derfra trætte og med varme røde kinder!

Der var masser af andre ting vi gerne ville se og opleve i Sydfrankrig, bare være, leve dage, uger der. Vi overvejede det kort, besluttede at det må blive en anden gang, Spanien trak i os eller vi trak mod Spanien. Det var der vi skulle til. Noget skulle afklares.

I første omgang blev næste destination - Andorra. Turen dertil, også, en fantastisk smuk tur, på sin helt egen måde. For efter dage i det friske grønne forår bevægede vi os nu for alvor ind i pyrænæerne og et landskab, der blev mere og mere hvidt - masser af snebeklædte bjerge viste sig for os. Vi ankom til Andorra i snevejr og omkring 0 graders varme, eller kulde!! Det var et chok for os, på en eller anden måde helt vanvittigt. Biler med snekæder og ski på taget, folk i skitøj og ski under armene. Og der stod vi svøbt ind i de sharoner, vi havde købt i Brasilien og brugt som badelagner, nu med funktion som tørklæder.

Andorra d.7. april.

Vi vågnede op til -6*C og høj sol, og ville bare væk fra denne lille ucharmerende by med ikke så meget andet end hoteller, toldfri butikker, især parfume og sprut, og lifte til toppen af bjergene. Det var vildt at se, vi var som faldet ned fra månen. Her vrimlede det med mennesker med deres ski og snowboard og der lugtede lidt for meget af skibums! De hvide bjerge omkring byen var smukke at kigge på.

Vi kørte til hovedstaden Andorra del valle, i Andorra. En langt større by, pænere og hyggeligere by. Vi havde tanker om en B&O stander til Iphone/Ipad, Omega ur, tøj og sko, måske en taske, ny pung, hvis der lige skulle vise sig noget interessant. Men det var det langt fra så billigt og toldfrit, som for år tilbage. Og så det gav bare ikke mening. Det virkede så forkert. Guatemala og andre oplevelser fra rejsen kom op i os. Og vi overvejede om det var vigtigt for os. Det var ikke vigtigt. Det var vigtigt at få noget mad, vi fik lækker paella og crema catalana på en spansk snask fyldt til bristepunktet, hvor tjenerne fes omkring og der emmede af Spanien, så afsted med os - mod Espana!

Vi passerede grænsen og kørte ind i Spanien, intet mål, ingen destination, intet kort, ingen gps - hvor skulle vi køre hen. Siden Toulouse havde vi klaret os uden kort og gps, de første km i Spanien kunne vi godt have brugt et eller andet. Vores overordnet mål var at undersøge Nordspanien, nu var vi der og hvad så….

……et skilt viste Tarragona, og den nuppede vi. Da vi nærmede os Tarragona, kiggede vi på hinanden og viste ikke om vi skulle græde eller grine - vi kørte gennem 2 rundkørsle,r hvor prostituerede sad på plastikstole og tog læbestift på og ventede, det næste der mødte os var stanken af olie fra et kæmpe stort olieraffinaderi i udkanten af byen, industri og grimme boligkvarterer, vi fortsatte i håb om bedring.

Vi ankom til Tarragona by, der var bedring! - en stor dejlig by. Vi kørte lidt rundt på må og få og slog os ned på en plaza de et eller andet, en tur i supermercado og mens mørket faldt på, nød vi buffet´en på bilens hattehylde - de aller mest savnede spanske lækkerier, fuet, chorizo, serano, manchego og cabra. Det blev mørkt og på hotel Nuria, som vi tidligere havde passeret og kasseret, fordi det så for dyrt ud, valgte vi at overnatte, det blev til to nætter.

Tarragona d.8. og 9. april.

Tarragona indeholder mange bygningsværker fra romertiden, bl.a. en stor akvædukt, den kørte vi til og blev dybt betaget. Tarragona ligger syd for Barcelona, det var det nordlige Spanien, vi ønskede at undersøge, så efter et par dejlige dage i Tarragona kørte vi nordpå ( igen!). Vi var på jagt efter en lille hyggelig by hvor vi kunne leje et hus, gerne ved vandet, og endte i Tossa de Mar. På et super hyggeligt lille hotel under en gammel borg, 1.række til stranden indlogerede vi os for 2 nætter.

Tossa de Mar d.10. 11. april.

Tossa de Mar er en hyggelig by, men lidt søvnig, måske stilhed før storm her inden sommeren for alvor går i gang og byen fyldes af turister. Det var ikke byen for os. Det der med at finde et hus i en lille hyggelig by, det var vanskeligt, særligt når vi ikke vil betale hvad som helst. De byer i Costa Brava vi faldt for er dyre, der er smukt og lækkert og særligt velhavende franskmænd, hollændere og spaniere fra Barcelona kommer dertil, så sættes prisen derefter. Derudover er flere huse stadig lukket ned for vinteren. I vores jagt kom vi i kontakt med Phil og David, kontaktpersoner for udlejere. De anbefalede et hus i Begur, så der kørte vi til.

Vi lagde ud med et par timer i Begur-by, en gammel hyggelig by, med små kringlede gågader med butikker og caféer, vi sad i solen og fik skøn tapas, og café con letche, nød hver en dråbe!

Huset lå i udkanten af byen, i gåafstand til byen og et supermercado. Dejligt hus, skøn beliggenhed og børnene jublede over at der var pool. Vi havde brug for et hjem for en længere periode, gerne 3-4 uger, det var ikke muligt og vi var desperationen nær, så vi nuppede de 10 dage, vi kunne få. Og slog os ned.