Onsdag d. 27. juli var til dato nok den underligste dag i mit liv.
I lufthavnen tog jeg afsked med min naermeste familie og min kaereste Sanne - den haardeste afsked i mit liv.

Flyturen til Buenos Aires med mellemlanding i Heathrow var i sig selv ikke specielt vanskelig, men soevn fik jeg ikke meget af, takket vaere spaendingen. Der var frit valg mellem de sidste nye film, saa det bedrev jeg en del af tiden med.
Buenos Aires kan beskrives hurtigt. Ved foerste oejekast er alt total uoverskueligt og voldsomt kaotiskt. Men det vender hurtigt og bliver til en pulserende og farverig charme.
De foerste par dage lavede jeg ikke meget, og jeg begyndte hurtigt at foele mig ensom - sproget var en stor barriere. Heldigvis kom der en dansk skytsengel ved navn Cecilie. Hun havde rejst fra Cuba til BA (omvendt af min rute) paa 5 maaneder og hjalp mig med at komme i gang og faa lavet noget.
Jeg tog paa en graffiti-tur, der endte paa en virkelig fed undergrunds- bar/graffiti-skole/galleri. En sjov ting: Street art er i og for sig lovligt i BA! Det kan virkelig ses, og det pynter virkelig i gadebilledet. Dagen efter tog jeg til en koncert med en blandet landhandel af folk fra hostellet. Spillestedet var en meget lokal club under en bro og der blev spillet ska-musik af den bedste slags. Good times!
Soendag stod den paa hyggelig marked-tur, fest om aftenen, lange politiske og filosofiske samtaler med to amerikanere om natten og afsked med dem fra Milhouse Hostel.
Da jeg moedte min gruppe, som jeg skulle rejse med til det nordlige Patagonien, fik jeg at vide at rejsen var omdirigeret pga. afskenedfald (som i sten!) Vi ville i stedet tage til Mendoza, over Andesbjergene til Santiago, videre sydpaa og tilbage til Santiago. Med toemmermaend og tre timers soevn kunne jeg ikke rigtig tage stilling til det, saa jeg gik i seng og ventede til naeste morgen med at se paa tingene.

Mendoza var en fantastisk by. Byen var rumsterende paa en afslappet maade og matchede de smukke omgivelser. Gruppen tog paa trekking- og ridetur i de lavere regioner af Andesbjergene. Bjergene havde en terapeutisk effekt, og jeg foelte mig som foedt paa ny - hvis man ser bort fra at min graa ganger gik amok og galloperede afsted med den mest uerfarne person paa ryggen! Vinsmagningen var noget for sig. Vi kom baade ud til et high-fashion "bodega", som det hedder hernede, men ogsaa til et lille hyggeligt landsted. Sidstnaevnte faldt virkelig i min smag. Vi sluttede af med absinthsmagning og procenterne begyndte saa smaat at sparke ind. God nattesoevn.

Vi fandt ud af at passet over Andesbjergene var lukket saa vi matte omdirigere ruten endnu en gang. Det var anstrengende, og folk var ret aergelige. Ikke desto mindre tog vi til Cordoba, der emmede af historie, hygge og kaerlighed. Alle unge i Cordoba var aabenbart kaerester og sad og slugte hinanden paa gadehjoernerne. Derefter var det Rosario, som var en afslappet by, men ret beskidt. Vi brugte det meste af tiden paa at tage paa lokale spisesteder og drikke en masse vin. Hver dag havde vi dybe samtaler med vores rejseleder, som selv er argentiner - meget laererigt!

Tilbage i BA tog vi paa lokal bar og hyggede i rejselederens egen lejlighed - meget lokalt! Dagen efter tullede jeg rundt paa egen haand, og om aftenen tog jeg til et tangoshow inkl. middag. Jeg moedte nogle midaldrende kvinder fra USA, UK og Australien, og der var oel og vin ad libitum, saa aftenen manglede ikke noget. Showet var tryllebindende!

I Santiago blev jeg hentet i lufthavnen af en af mine venners onkler. Jeg har boet hos hans familie de sidste fire dage, og datteren paa 24 har vist mig det meste af det smukke og forvirrende Santiago. Under opholdet har jeg laert en del spansk, hvilket er en rar foelelse. Paa loerdag finder jeg et hostel, forhaabentligt nogen at rejse med, og ellers er planen bare at komme nordpaa, til varmere himmelstroeg.

Det er underligt at vaere blond med blaa oejne hernede. Jeg tiltraekker ret meget opmaerksomhed, og det er ikke altid oensket. Der er flere gange blevet set ondt paa mig og raabt efter mig om natten, men det er ikke noget jeg tager saa tungt.