Jeg har rejst gennem halvdelen af Chile siden sidste blogindlaeg, saa det bliver en lang smoere.

Efter at have boet hos familien Parada skulle jeg rejse paa egne ben, om man saa maa sige. Jeg checkede ind paa et tomt hostel, men moedte heldigvis nogle flinke chilenere, der tog mig med til 6 timers skoen reggae-festival! Dagen efter sad jeg paa en cafe og kom i snak med to unge chilenere. Den ene viste sig at vaere Pinochets guddatter - saa har man set det med! Flinke mennesker men syge holdninger hvis du spoerger mig!

Jeg tog derefter til den mest specielle by jeg nogensinde har vaeret i - Valparaiso. Gadekunsten er et kapitel for sig selv. Jeg moedte flinke mennesker, og jeg boede paa to rigtig hyggelige hostels. Landskabet omkring byen var ogsaa smuk - jeg tog paa egen haand ud paa en trekkingtur, men desvaerre var det skyet, og jeg vendte om halvvejs, da udsynet ikke blev bedre.

Jeg havde faaet nok af storbyens kaos og taaregas, saa jeg checkede ind paa Ritoque Raices - det bedste hostel til dato. Et lille hyggeligt sted, der laa afsides paa nogle klipper lige ned til stranden. Jeg fik surfet for foerste gang og endte med at staa op i tre-fire sekunder! Rent paradis, bare for lidt tid.

I Ritoque moedte jeg to australiere og vi slog os sammen og vendte naeserne nordpaa. Vi moedte en tredje australier(inde) og selvom det var tydeligt at de tre andre havde mere til faellesm var det skoent at have selskab paa min rejse! Vi tog til la Serena, hvor vi fuldede os i noget, der kaldes Pisco-dalen, hvor de laver staerk likoer kaldet Pisco (deraf navnet). Vi cyklede rundt i omraadet og tog tingene stille og roligt.
Naeste stop hed San Pedro de Atacama, som er verdens toerreste oerken. Byen er en lille oase og er 100 % afhaengig af turismen. Den foerste dag, trods daarlig soevn i bussen, tog vi ud og "sand-boardede" (snowboarding i sand). Om aftenen var der vild lokal fest med pisco og stort baal. Paa trods af at haaret stadig hang i postkassen, tog vi ud og kiggede paa geysere (afgang kl. 4 om morgenen)
Naeste dag tog vi ud til nogle varme kilder som egentlig kun var lunkne. Det var stadig rart og bagefter floej vi ned ad bakkerne tilbage til byen.

Jeg sagde farvel til de andre, som tog til Bolivia, og tog ud til kysten igen til en by, der hedder Iquique, for at slappe af og laere at surfe lidt mere. Jeg fik kun en surfer-lektion, fordi boelgerne ikke rigtig var gunstige, men hostellet var rigtig hyggeligt, og paa min sidste dag holdt vi skildpadde-vaeddeloeb - jeg vandt tre ud af fire gange (ingen dyr led skade under vaeddeloebet, og de har det rigtig godt hos rengoeringsdamen)

Efter Iquique havde jeg besluttet mig for at besoege Brasilien, nu hvor jeg er hernede. Det kraevede dog at jeg krydsede Andesbjergene i bus - smuk tur, men den endte med at tage 25 timer, og jeg var virkelig udmattet, da jeg ankom til Salta i Argentina. Her er det meningen, at jeg skal se den smukke natur og derefter komme til Iguazu Falls (paa graensen til Brasilien) saa hurtigt som muligt, formentlig endnu en 25 timers bustur. Flybilletter er en mulighed, men voldsomt dyre!

Jeg er spaendt paa Brasilien, fordi jeg slet ikke snakker portugisisk!