Profile
Blog
Photos
Videos
En varm dag i Bilbao. Vi startede dagen med at vente på svar fra værkstedet. De kunne ikke sige om de blev færdige i dag, så vi var nødt til at tage en dag mere på hotel. Heldigvis kunne Andreas hente bilen kl. 17.30 og den er nu parkeret i kælderen på hotellet. Så i morgen tidlig kører vi videre på vores tur. Vi har sluttet dagen med at gå lidt rundt i byen. Gaderne er fyldt med folk. Nok mange turister, men også fastboende. Spanjolerne virker til at komme ned på nærmeste gadehjørne og drikke et glas vin eller øl. Her er rigtig mange barer og cafeer og der er altid fyldt op. I dag lidt mere end de andre dage. Restauranter som vi kender dem, er der ikke så mange af. De fleste steder, kan man købe småretter/ pintxos og der er ikke altid menukort. Det har været lidt svært for os at finde steder, vi synes så gode ud. Oftest står menuen kun på spansk, så det er lidt svært at forstå hvad de har. I dag fandt vi en mexikansk restaurant. Vi fik to forskellige nachos som smagte virkelig godt og vi var prop mætte, uden at kunne spise op.
Når vi har fået vores bil igen, så har vi også fået vores kortspil. Vi har forsøgt at købe et spil kort, men her har de kun kortspil med 40 eller 50 kort, så det har været lang tid uden at kunne spille. I alle fald hvis du spørger Frida. Istedet har vi haft fjernsyn vi har kunnet streame programmer fra vores telefon. Nu er det tilbage til billivet i morgen og det glæder vi os til.
- comments
Erik Sørensen Godt med en god afslutning på dagen (bilen er klar) - Knus
Camilla Bankov Skønt at bilen blev fixet… Det bliver dejligt at komme “on the road again” - forsat god tur😘❤