Profile
Blog
Photos
Videos
Dagen startet fint med at vi pakket sammen og satte kursen mod Bilbao. Da vi kom ind til centrum var det lidt kaotisk. Frida og jeg skulle besøge Guggenheim og Andreas skulle finde et vw værksted. Vores bil er er lidt høj, da vi har cykler bagpå. Mange parkeringskældere har en max højde på 2 meter og det er for lidt for os. Til sidst slipper Andreas os af og kører mod bilværkstedet. Planerne var at vi skulle overnatte på en autocamper plads på toppen af byen, men da Andreas nærmer sig mekanikeren, begynder en motorlampe at lyse. Dem der arbejder på værkstedet kan ikke engelsk og det hele tager lang tid. Så er det siesta og Andreas må vente i tre timer til de åbner igen. Lang historie kort og mange frustrationer senere, bestiller mekanikeren en taxa til Andreas og Alba. Taxaen vil dog ikke køre ind i byen, så han slipper dem af ved en metro. Metroen tager kun små hunde, så de kommer ikke videre. Ingen taxaer vil have hund med og det ender med at Frida og jeg finder hotellet og får receptionisten til at bestille en taxa til der hvor Andreas er(12 km udenfor byen) Det lykkes til sidst og de ankom hotellet godt trætte. Vi får vores værelse og så kaster Alba op i Fridas seng. Det har nok været en hård dag for en stakkels hund. Nu har vi hentet lidt mad og ser Team Esbjerg spille første finalekamp i mod Odense. Vi har booket hotellet indtil fredag og krydser fingre for at bilen kan repareres til den tid. Nu skal vi have en god nats søvn og så er alt bedre i morgen.
Frida og jeg fik dog besøgt Guggenheim. Et meget flot arkitektonisk hus. Det vi nok kommer til at huske bedst var udstillingen til Yayoi Kusama. En verdenskendt japansk kunstner. Vi sto i kø i 45 min for at komme ind i et lukket kvaderstisk rum. 4 af gangen i 45 sekunder. Rummet havde glasvægge hele vejen rundt. Der var hængende lyspærer i alle forskellige farver og blinkende lys. Frida var ikke imponeret og syntes det hele var spild af tid. Hun konstaterede, at hun ikke er et museums menneske.
- comments
Camilla Bankov What a day… Håber bilen kan fixes hurtig. Kæmpe kram til jer alle😘❤
Erik Sørensen Håber det er de sidste problemer - Knus