Efter en lang flyvetur kom vi endelig til Adelaide. Vi fløj fra Bali kl 23. Det tog 5 timer og 15 min. Mille var den første der faldt i søvn denne gang. Desværre vågnede hun efter en times tid. Hun er for stor til at sidde/ligge behageligt i flystolen. Lettere er det for Frida. Hun faldt også hurtigt i søvn. Hun havde også rigtig svært ved at vågne igen, da vi landede. Da vi kom ud af flyet skulle vi igennem immigrationen. Vi havde fyldt papirerne ud i flyveren. Der var lang kø og endelig blev det vores tur. Manden troede først vi havde gået i ekspres køen og det er svært at sige om han troede på at vi havde stået i den rigtige kø. I alle fald sendte han os tilbage igen, da vi havde fyldt papirerne ud med blyant, ikke kuglepen. Vi prøvede at fortælle, at vi kun havde en blyant. Svaret var: så er det heldig vi har kuglepen bagved køen. Os ud igen med to trætte børn der ingen mad havde fået siden aftenen inden. For mad må man slet ikke have med til Australien. Vi vidste godt at kravene for at komme ind i Australien er meget strenge, men troede ikke en blyant kunne gøre det. Andreas var så glad for endelig at komme til et civiliseret land. Vi skulle nemlig betale for at komme ud af Bali. Vi havde betalt for at komme ind og der stod ingen steder, vi også skulle betale for at komme ud. Vi havde ikke nok rupiah, men havde 50 euro. Det var fint, men de gav ikke tilbage på euro. Andreas var tosset;)
Også kommer vi til Australien også er det lige så galt. Vi får fyldt papirerne ud og stiller os i køen igen, der er blevet endnu længere. Efter kort tid kommer en kvindelig tolder. Hun kan huske os og siger vi ikke skal stå i kø en gang til. Hun spørger om hvem der sendte os tilbage, også hjælper hun os frem til den samme mand. Denne gang går det. Han var dog ikke helt tilfreds, da vi ikke havde en adresse vi skulle opholde os på mens vi er her. Det hele tog for lang tid, så vi nåede ikke flyet til Melbourne. Flyselskabet var heldigvis søde og satte os op på det næste fly til Adelaide. Det gik næsten med det samme også var det afsted igen. Denne gang fløj vi kun i 1,5 time.
Da vi gik ud af lufthavnen slog varmen imod os. 43 grader. Pyh ha. Det var ikke meget vi orkede den dag. Vi kunne ikke få vores værelse på hotellet med det samme, så vi gik på legepladsen på den anden side af gaden. Ungerne orkede ikke at lege og ville heller sidde i receptionen og vente. Det var ikke det store vi fik gjort den dag. Andreas ordnede forskellig ting, mens vi ande slappede af og badede i poolen.