Profile
Blog
Photos
Videos
Vi kørte fra Victor Harbour kl.10 og satte kursen sydøst. Vi havde ikke noget bestemt sted vi ville stoppe. Planen var at se hvad der var på vejen og stoppe der vi havde lyst. Efter en times tid stoppede vi på en vingård. Vi havde kørt forbi rigtig mange og tænkte vi var nødt til at stoppe et sted og købe en flaske vin. Vingården hed Bleasdale. Vi fik snakket lidt med manden der stod i butikken og fik nogle råd til hvor vi burde stoppe på vej mod Melbourne. Vi fik også smagt på lidt hvidvin og også købt en flaske. Det var næsten en skam, vi ikke er så vilde med rødvin.
Vi kørte videre og ikke så længe efter, kom vi til en by der hed Wellington. Der skulle vi med en færge der tog ca. 2 min. Vi nåede lige at se nogle pelikaner og nogle store hvide papegøjer før der var vores tur til at stige på færgen. Så startede en lang tur med meget øde landskab. Der var tørt og øde. Vi havde snakket om at stoppe ved en nationalpark der hed Salt Creek, men det var virkelig ikke meget at se på. Der var også meget varmt, så vi kørte videre. Vi stoppede for at spise is i en by der hed Kingston. Det var en hummer by. Vi burde måske ha købt en hummer, men da en halv hummer kostede ca 250 kr, blev vi lidt nærige. Vi endte med at stoppe i en by der hedder Robe. Så har vi også kørt små 400 km i dag. Vi kom først ved en 16.30 tiden, så vi har ikke fået set så meget. Campingpladsen ligger oppe på en bakke. Der er rigtig flot udsigt ud over havet. Andreas og pigerne fik et bad på stranden, mens jeg handlede. Det var lidt for koldt for Frida. Hun er blevet godt vandt, da det var skandinavisk temperatur. Vi vil i morgen køre lidt mere. Planen er Beachport, så det bliver spændende at se hvordan det er der.
- comments
Maja Østergaard Hej Mille, Frida, Andreas og Anette. Vi har i dag læst jeres fine blog, og set de flotte billeder. Vi vil gerne høre om ikke I kan sætte videoer ind på bloggen? Klokken er 10.47 her. Hvad er klokken hos jer? Kærlig hilsen alle os i 3. c
bankovgregersen Hej alle sammen. Det var dejligt at høre fra jer. Vi vil prøve at lægge nogle videoer ind. Vi er lige nu 8,5 timer foran jer. Australien er så stort et land så der er også forskellige tidszoner. I morgen er vi nemlig 9 timer foran jer. Hadet godt alle sammen. Hilsen Mille og resten af banden;)
Hege Det er så spændende at læse om jeres oplevelser.