Profile
Blog
Photos
Videos
Vi har i dag kigget lidt i Vila Praia de Âncora der ligger for enden af vores strand. Den portugisiske Caminos kystrute, går forbi byen og der var rigtig mange rygsæksvandrende mennesker. Vi hørte for første gang siden Amsterdam nogen der snakkede dansk. Vi havde lige snakket om, at vi ikke havde mødt nogle danske eller norske for den sags skyld, så det var lidt pussigt. Vi spiste frokost på en af cafeerne ved stranden. Det er farsdag i dag, så det var vi jo nødt til at spandere på Andreas. Han var også heldig at få et gavekort på en far/datter dag af Frida. Da vi kom tilbage til campingpladsen, kom solen, så vi pakkede badetøj og cyklede til stranden. For første gang på denne tur, fik vi badet i Atlanterhavet. Det var lidt koldt, men dejligt afkølende. Vi har efterfølgende løbet ned til stranden og tilbage igen. Det er hårdt at løbe i bakker, når man er vandt til flade Danmark.
I morgen sætter vi kursen mod Porto.
- comments