West Coast Trip

Ann-Mari:

Min tid i Broome loeb afsted! En normal uge, gik med arbejde, spille badminton og hygge med vennerne, naar jeg kom tilbage paa hostlet. Og pludselig blev det min foedselsdag, hvor jeg bestemte mig for at bage pandekager til alle! Jeg havde en rigtig god dag, jeg aldrig vil glemme. og det var derfor ogsaa lidt soergmodigt, da jeg skulle sige farvel og forlade mit hjem, mine nye venner og ikke mindst de kunder, som kom paa cafeen hver dag.

Signe:

Efter halvanden dags hitch hiking fra Kununarra naaede Geoffrey og jeg endelig til Broome, der paa forste nat ikke mindst boed paa gensyn med Ann-Mari men ogsaa en hyggelig bytur og et kig paa den smukke Cable Beach. Ellers gik tiden i Broome med at bade (godt nok var der stingers, men pyt nu med det) og gaa rundt i den hyggelige by samt flere byture og et hurtigt gik paa et saet forsile dinosaurfodspor i den fjerne ende a Cable Beach, godt nok var de lidt svaere at finde, men ganske sjove at se. Den sidste weekend tog vi paa en todages tur til Cape Leveque og nogle af de andre strande nord for Broome sammen med Teresa fra Canada og Gunner fra Island. Det blev en meget smuk tur, hvor vi ud over endnu flere smukke hvide sandstrande ogsaa besoegte aboriginal communities, f.eks. var det saerligt smukt at se en bestemt kirke udelukkende dekoreret med muslingeskaller og perlemor fisket lokalt. Vi besoeget ogsaa en perlefarm og koerte ud til et udendoers akvarium, der saa desvaerre viste sig at vaere lukket, men da de (ud fra deres hegn at bedoemme) ikke helt mente det serioest, smuttede vi alligevel ind og hilste paa skildpaderne og blaeksprutterne.

Efter at have sagt farvel til venner og kollegaer i Broome, koerte Sebastian (Tyskland), Gunnar (Island) og vi mod Port Headland med vores take away coffees, muffins og en meget overloaded bil. Alt gik smertefrit indtil vi ankom til Port Headland, hvor problemet om hvorvidt campingpladsen nu ogsaa skulle betales for meldte sig! Det viste sig, at Sebastian var en rigtig tysker og derfor skulle tingene gaa rigtigt til vaerks uden snyd, mens vi andre udtaenkte alle mulige kreative maader at spare penge paa (Snige sig ind paa campingpladsen, hvilket det dog ogsaa endte med den foerste nat, efter Sebastians mange mislykkede forsoeg paa at kontakte campingpladsens personale.)

Dagen efter naaede vi Karijini, hvor vi noed en svoemmetur i Cirkular Pool. De naeste dage gik med at vandre (klatre!) i smukke dale mellem hoeje klippevaegge og bade i dejlige naturlige pools skjult bag lange straekninger med klatring og svoemning.

Karijini var utrolig smukt og blev vores nye high light for Australien (so far). Men dog boed den ogsaa paa farer som livsfarlige slanger (Ann-Mari traadte naesten paa en, hvor biddet kan draebe efter to timer) og klatring over meget glatte klippevaegge med risiko for at falde flere meter ned i dybe kolde bassiner , hvor det kraevede en hellikopter at komme op igen (den risiko maa man jo leve med, naar man vil klatre off road).

Karijini foemaaede desuden at teste vores overlevelsesinstinkter, da vi loeb toer for drikkevand og maatte koege nyt, hvilket betoed varmt drikkevand i 40 graders varme. Desuden blev vi hjemsoegt af vestkystens stoerste plage -FLUER! Og ubegribeligt mange af dem, som gjorde hvad de kunne for at kravle ind i oejne, oerer, naese og mund. Ann-Mari havde specielt problemer, da fluerne meget godt kunne lide hendes mange inficerede saar. Vi overlevede kun fordi vi, som i ved, jo er rimelig hardcore!

Efter fire dage i vildmarken vendte vi snuden mod vest (Exmouth) til havet, hvor vi snorklede paa Ningaloo Reef sammen med hajer, rokker og soeslanger. Vi noed ligledes koraller og fisk i Coral Bay, som ogsaa havde den smukkeste hvide sandstrand, vi nogensinde har set.

Det naeste stop var Monkey Mia, hvor hovedattraktionen var delfiner, men den stoerste oplevelser var en meget aggresiv og laekkersulten emu, som i frustration over, at vi ikke gav den mad, jagtede os rundt om bordet. Dog fik vi vist den, hvem der bestemte, da Signe tog aktion og loeb direkte mod emuen som overrasket tog flugten hjem til bushen.

Efter et enkelt stop i Canarvon naaede vi Kalbarri, hvor vi noed udsigten over det indiske ocean og boelgerne der tordnede mod klipperne, mens solen gik ned over havet. Den naeste dag vovede vi os ud paa en otte km lang gaatur gennem braendende sand og over stejle klipper, taabeligt nok uden at medbringe tilstrakkelige maengder af vand. Det specielle ved nationalparken var Natures Window, som er et stort hul igennem klippen.

Det sidste stop inden Perth blev Pinnacles med en masse sjove naturlige stensoejler, der menes at vaere fossiler af en gammel skov.

Endelig naaede vi saa til Perth, den stoerste storby vi har vaeret i i Australien. Vi flyttede ind paa det billigste og mest beskidte hostel i byen, som har et meget daarligt rygte, men vi er faldet godt til og er begejstrede for de utallige shoppingmuligheder, cafeer og natklubber (The Hip-e-club, hvortil der gaar en gratis party bus plus to gratis drinks og gratis BBQ og ikke mindst Deen, hvor der serveres frie drinks fra 9-10! Begge steder er selvfoelgelig med gratis entre).

Vi har ogsaa besoegt Kings Park med en flot udsigt over byen og Freemantle med et spaendende marked, et gammel faengsel og en dejlig strand. Vi har bestemt os for at blive i Perth og arbejde julen over og derefter koebe en bil, saa vi kan cruise sydkysten.

Vi oensker jer alle GOD JUL OG GODT NYTAAR!