Fraser Island - World Heritage
Man ankommer til Hervey Bay, sidste chance for at komme ud og se Fraser Island, verdens største sandø og nu et af verdens vidundere. Eller noget. Hvad betyder heritage egentlig?

Man bliver sat i en firehjulstrækker med en irlænder, to tyskere, en schweizer og en japaner. Man sætter en 130 kg tysker bag rattet, som resulterer i off-road kørsel i klitterne, i bølgerne og en smule på "vejen" på stranden. Man kører for langt, vender om, og går pludselig i stå, som tidevandet hurtigt trænger sig på.. Man kan ikke starte bilen igen, møder en Ranger med træksnor og bliver trukket i sikkerhed. Man er nødsaget til campere udenfor campingområdet, blandt vilde dingoer, slangehuller og bidende sandfluer. Man får lidt vin og griner af mængden af held. Man vågner kl 6 til solopgang og skyfri himmel. Når man skal, så skal man. Og til det formål havde vi en spade. 12 timer skulle der gå, fra breakdown til mekaniker-redning. Man reddede sig en god tan og præsterede at lave en hval af sand.

Man mødte folk der var blevet bidt af dingoer, folk der snakkede om tsunami-advarsler og generelt fulde folk. De fortæller jo sandheden.

Det var smukt, vejret var med os, og vi fortryder intet. Anders har været så heldig at få bid fra bed bugs. Nicolaj grinte over det et par dage, og har nu et hævet øjenlåg. Jävla bygkorn.

Next up er sidste chance for at surfe, besøg på kvægfarm og Airlie.
Vi har det stadig godt. Vi overlevede tsunamien og al det den ikke indebar. Vi er nu halvfærdig med Australien, selvom det føles som om vi kom igår.

Surt-håndtegn,
Mr. Andy & Dr. Nick