Last two weeks

Hvor godt det end må lyde for nogen, er det stadig trist at Anders
ikke fortsætter med til USA. Vores sidste to uger blev tilbragt i
Cairns, Far Queensland, og NSW, Sydney.

Cairns var for os, som for så mange andre, endestationen for vores
østkyst-tur. Cairns ligger i den tropiske del af aus, og det er i
denne periode ensbetydende med regn. Regn i metervis, og regn i
mængder der oversvømmer vejene. Vi lejede her en lille sød Mazda for
fire dage, og drog ud på en 500 km road trip. Vi fiskede igen igen, og
hev zebrafisk og ballonfisk i land. Vi besteg med vores karret
bjergede hårnålesving og fartbump. Vi fejrede påske ved Lake Tinaroo
blandt lokale, vandscootere, både og bbq's. Morgenen inden flyafgang
til Sydney, vågner man ved at ens engelske roomie, med bukserne nede
om anklerne, vralter mod ens seng. Man sætter sig op og udbryder et
"what the..!". Engelsk roomie giver et lille gisp fra sig, tisser et
par dråber og går mod døren. Døren er låst indefra og er derfor
uigennemtrængelig for engelsk roomie. Han vralter videre mod
skraldespanden, placeret klos op af Anders seng, og tisser sig en fin
lille pøl i og omkring spanden. Engelsk roomie tager en anti-
myggespray, kaster lidt med den, og går tilbage i seng. Engelsk roomie
fortalte os dagen inden at han har boet på det værelse i syv uger, og
drikker sig i hegnet HVER aften. Det er garanteret ikke første gang at
han får den idè at lade vandet på madrasserne omkring ham.

Anywho, vi kom nogenlunde tørre til Sydney hvor det her er efterår.
Det er blevet koldt (20grader), og træerne er små småt igang med at
smide bladene. Vi har her haft en underholdningsforbrugsfest. Vi har
set Alice i eventyrland i verdens største Imax biograf - selvfølgelig
i 3D og med de knapt så smarte briller. Vi har været finkulturelle og
set på kunst, spist sushi og nydt en god ballet i Operahuset. Sushien var splendid (tak, mor Inga!), ligesaa var vores Heineken, hvorimod sake ikke lige var vores kop alkohol.
Alt var anbefalelsesværdigt, og bestemt noget vi ville have fortrudt ikke at
gøre. Derudover har Nicolaj i fem dage ligget med en feber og hosteanfald,
vores telefon er løbet tør for kredit, og vores rejse sammen har nu
nået sin slutning.

Anders vil mandag aften sidde med sin familie og nyde en god gang
lasagne, hvorimod Nicolaj vil have siddet i Los Angeles lufthavn i 12
timer, og stadig have 16 endnu før flyet lander i Miami. Yay.

Kiss'n'hugs,
De vildfarende svende