Profile
Blog
Photos
Videos
New Yoo-oork
"Alt hvad du nogensinde har læst og hørt om denne by passer - og mere til" Sådan lyder introduktionen til New York i den kære backpacker-bibel, Lonely Planets: USA. Vi kan kun stemme i enighed.
Man kan finde en mand på græsplænen i Central Park, helt alene, stortudende det ene øjeblik, og krampegrinene det næste. Her er så ufatteligt mange mennesker, at det ikke var til forstå. Bygningerne er så høje, overalt og dominerende, at man til stadighed bliver overrasket.
Da vi var i Atlanta mødte vi en frisk New York'ansk-pige der tilbød rundvisning i en real american lejlighed - yeah! Udsigten var fænomenal. Vi medbragte vin, og hun bagte kokostoppe.
Vi har desuden fået en dansker "på slæb". Den søde Varde'ianske pige Lærke, rejser med os for små fjorten dage, og siger farvel og tobak d. 10. fra Detroit. Måske lidt femininitet kan sætte skik på de langhårede, skægbevækstede, bøvsende bondejyder. I doubt it :)
Vi har set de fleste must-sees, følt pulsen, energien og priserne stige, samt faret vild og ført bilen gennem Times Square.
Vi boede i Harlem, den nordlige del af Manhatten. Her er det stoppet med venlige, sorte mennesker, der ikke ønsker andet end godt for en. Det er desuden også her at de RIGTIGE gospel-kor hænger ud og synger på søndage. Vi stillede os i kø for et par timer, hørte på den karismatiske præst, hujede på gospelkoret og smed 33 cent i kirkebøssen. En dag fyldte vi bilen med danskere, og tog på roadtrip i New York. Vi så Bronx, som absolut ikke var det ghettoområde vi havde troet det var. Queens var familievenligt og grønt, mens Brooklyn var i rivende udvikling.
Byen sover aldrig, og der er altid noget anderledes at se - og en ny bar at ramme. En dag var der sågar en bilbombe på Times Square. Stadig formår vi at overleve, holde budgettet og fange solens stråler. Det er som om at de dage vi lander på de forskellige destinationer, er vejret middelmådigt. Dagene efter til gengæld, er domineret af sol, varme og friske briser.
- comments
bente og niels Hvor er i altså bare gode til at "opleve" Vi føler vi er med på turen . Fortsat god rejse og pas godt på hinanden ! Kærlig hilsen "besserne"
Far ivan Tusind tak for oplevelserne på skrift, det lyder som om I har det godt. Fint med lidt selskab derovre, det lyder som om at det vrimler med unge danskere !!. Vejret: det er godt nok uheldig for Jer, kan i ikke springe 1 døgn over så I komme på linie med vejret.!!!. NB. Nu ikke for mange "bar" besøg. Forsat god tur, NB 2: Vi mangler dejlige billeder!!!!!!!!!!!!!!! Kærlig hilsen "Den gamle".