Profile
Blog
Photos
Videos
Memphis betød varmere vejr. Meget varmere. Og med det, kom de fantastiske "no-see-ums" tilbage. Hvis man nogensinde skulle ønske at drive nogen ud i at blive sindsyg, ville det indebære no-see-um-bid på hele kroppen, ingen mulighed for at klø, og ingen mulighed for svalende vand. Der findes simpelthen intet værre. Vi boede endnu engang i en statspark, besøgte Elvis the Pelvis' hjem, hans første pladeselskab, Sun Studios og deltog i verdenslegene for grillning. Vi fik en god snak med det danske grill-landshold, og missede desværre deres laks til fordel for en pulled pork BBQ-burger. Vi prøvede at smyge os med på et par videooptagelser og fik set BBQ's på størrelse med busser.
Vi missede desværre rundvisninger på både Caterpillar, Case og John Deere. Bare at troppe op, er åbenbart ikke måden at gøre det på. Sikke organiserede de nu er, de amerikanere.
Vi har nu boet hos den amerikanske pige Jamie for en tid, i den lille by bondeby Wesley. Vi boede i hendes afdøde bedstemors hus (grandmas) og fik oplevelser vi ellers ikke var kommet i nærheden af. Rundvisning på en svinefarm, golfbilsræs og aspargesjagt var blot en lille del. En ekstra passager er derudover hoppet på danskerbussen - australske Tobenn vil hænge ud med os en lille uges tid, og derved se Mount Rushmore og Yellowstone i vores følge.
- comments