Profile
Blog
Photos
Videos
Hold da kæver der er sket meget den sidste uge. Vi har været oppe før klokken 6 om morgenen tre dage i træk, hvilket var hårdt da vi ikke gik tilsvarende tidligere i seng. Vi har fået besøg fra Danmark i form af Thomas kæreste Trine, vi har set delfiner, havskildpadder, fået filippinske armbånd, set hvalhajer, været i varme kilder der kom inde fra bjergene(det var alt for varmt i forhold til vejret i asien - man blev satme slatten)
og idag har vi haft lejet scootere og er fræset rundt på øen og har bl.a. gået op af 700 trapper for at se et kæmpe kors, på toppen af et bjerg/bakke og vi har fået mega prygl af 15-18 årige filippinere i basketball. Det var sku gode! Selvom de var pisse små, som asiatere generelt er. Imorgen skal vi på en bådtur ud til nogle forskellige øer, nogle uudforskede strande og nogle søer hvor der måske er mulighed for Thomas for at dykke og vi to andre kan snorkle.
Filippinerne er virkeligt et lækkert sted. Vanvittig natur og enormt venligtsindede mennesker. - Der er stor forskel på fx. Filippinerne og Vietnam, hvor vi flere gange oplevede at blive irriterede over vietnameserne sådan har det ikke været her. - Og de forstår endda et nej første gang man siger det, og så er størstedelen bedre til engelsk end stort set alle andre steder vi har været, og det er jo bare kanont. Men generelt har vi jo mødt venlige mennesker overalt vi er kommet, men det har været ekstraordinært på filippinerne. Fx. bliver man kaldt Sir hvergang, man snakker med en filippiner - overvældende men ret sjovt at opleve.
Det er virkelig underligt at tænke på, at vi nu meget snart har været afsted i 3 måneder - der er virkelig sket meget, og det føles næsten som flere år siden, at vi startede rejsen i Hong Kong. Vi har lige sat og snakket om, at det 100% sikkert er de bedste penge vi nogensinde har givet ud - Fantastisk.
Den udvikling og uddannelse vi har været igennem de sidste par måneder, har lært os ting vi helt sikkert kan bruge fremover og den viden vi har fået om verden kunne vi aldrig have fået på en anden måde. Dét er vi meget taknemmelige for. - de forskellige kulture og folkeslag vi har oplevet og de kæmpe forskelle der er på de forskellige steder i Asien er fantastiske. Og nej, en kineser ligner ikke en vietnameser eller en filippiner og der er kæmpe forskel på sprogene selvom man nogle gange, måske mest i sjov, men alligevel angiver Asien som et land, med samme folk, hudfarve, øjne og sprog. - Men sådan hænger det sku ikke sammen.
... Så har vi i øvrigt lært at sige: Son of af b****, på fransk: Fis du puu - Så lærte i også noget nyt idag.
- comments
Hanne mor Helt rigtigt Simon....Rejser er den bedste uddannelse for begavede mennesker. Sigtat af Johann Wolfgang Goethe. Tak for dejlig læsning om jeres liv derude...Fortsat god rejse. Vi glæder os til at læse mere de næste uger :-)