På vej til Kuala Lumpur lufthavn var vi kommet for sent op, og nåede kun lige at kunne checke in... Men, så havde vi da lige glemt alt om, at man skal have en billet ud af filippinerne før man overhovedet kan komme ind i landet. Hvilket betød at vi sprintede over til en anden skranke et stykke væk, for at bestille flybilletter ud af Filippinerne, som vi faktisk ikke skal bruge. Så vi brugte 700 kr. på to fly billetter tilbage til Malaysia d. 11. Juni. og dem skal vi slet ikke bruge. Vi vidste det godt, vi vidste det fanme godt.. Vi har bare ikke tænkt over det siden vi tog afsted for 77 dage siden. Der har sku været så meget andet at tænke på syntes vi... :-)

Vi har været i Manila de sidste 4 dage, og pga. usansynligt dårligt net på hotellet, har vi ikke kunnet få lagt noget ind på bloggen. Nå, men vi har udforsket byen på gå ben, snakkede med nogle lokale drenge på en bar, slået 4 kakkelakker ihjel på værelset og har afvist 15-20 ludere. Vi talte faktisk frem til 52 ludere på vores gade alene i aften - og så har vi jo ikke talt alle dem med, som er inde på barerne. Da var vi alligevel i chok, at der var så mange, havde vi ikke regnet med. Vi har ikke været på disko dasko endnu her i byen, for vi ved simpelthen ikke om det er et normalt diskotek eller en luder bar... der er mange tiggere, små børn på gaden der vil have penge.

Hvis man ser bort fra det her, er det filippinske folk nok det rareste vi endnu har mødt, selvom Manila også langt er den farligste by vi var været i - da der kører små tanks rundt i gaderne hvor der står Safe guards på, samtidig med det så står der mænd med geværer, pistoler og knipler ved samtlige hoteller, restauranter, banker og foran hver eneste butik i Robinson Mall, som er et storcenter på over 250.000 m2. Det er gigantisk! Ved indgangen til storcentret, skal man igennem samme metaldetoktor som i en lufthavn, og mænd står og tjekker om man har våben med ind. - men de samme mænd er samtidig med det, hjælpsomme og smilende, så det er ikke noget problem. Første håndsintrykket er dog lidt skræmmende. Storcentret er top moderne og det viser at byen er på vej frem ad, selvom det er en kæmpe kontrast til hvad der sker udenfor storcentret.

Uanset hvad vi har fået afvide om Manila indtil nu, hvilket kun er skidt... Så kan vi virkelig godt lide byen, og de samme mennesker som har fortalt os skidt om Manila, har sagt at resten af filippinerne er fuldstændig fantastisk! Så vi ser meget frem til at flyve videre til Tagbilaran søndag morgen, hvor den en af dagene i næste uge, forhåbentlig står på svømning med delfiner og hvalhajer, hvis de er i vandet når vi er. Men mon ikke et par gravide svaner (Simons muskler) kan lokke dem til.

Og så er det jo imorgen Trine kommer på besøg de næste to uger, og det ser vi rigtig meget frem til, da lidt kvindelig hjælp med oprydning på værelset er lidt tiltrængt - da er vi simpelthen gået fuldstændig i stå!! Cola flaske-kaste konkurrencen: Flasken bliver kastet 5 meter gennem luften, for at ramme skraldespanden. Der står stadigvæk 0-0 i den konkurrence... Toilet papiret bliver kastet i hovederne på hinanden om morgenen, for at vække den anden. (Ikke det brugte papir) - Og ja, vi er sku kun 12 år indvendigt på det punkt, men vores tankegang er trods alt som en 16 årig.. Men vi har det skide sjovt og nyder livet.

Det bliver rigtig dejligt at få Trine på besøg, vi mangler efterhånden nye samtale emner.