Profile
Blog
Photos
Videos
Nå, så fik jeg endelig taget mig sammen til at få skrevet mit nu ikke-så-ugentlige blogindlæg. Jeg har lidt problemer med Kilroy, så hvis den sletter det her indlæg, går jeg over til Fjæs helt og aldeles.
Det har faktisk været en ret travl uge(nu ti dage. FAIL)! Jeg har skullet skrive under på nogle meget mærkelige ting fra skolen - i hvert fald har der været nogle ret sære spørgsmål. Favoritten: Er nogen i din familie pludseligt døde før de fyldte 40? Hvad hulen er det for et spørgsmål, og hvad har det med mig at gøre? De skulle også have min blodtype at vide, hvilket skræmte mig lidt(men det bliver meget værre mht. blodtypen - læs videre!) og jeg skal have fat i et lille passtørrelse foto til en ID-tag, som alle elever skal have. OMP. Er begyndt at blive lidt rigtig bange for at starte.
Ugens bizarre smagsoplevelse: Havde købt en fakisk rigtig lækker mangodrik, iskold, hvilket er rart, når der er 34 grader, men opdagede at glasset havde sådan nogle små, sorte klumper i bunden. Men man skal jo ikke nære fordomme, så jeg spiste en. Puha. Var vildt gummiagtige og smagte lidt sært. Spurgte Emiko hvad det var. "Tapioka. Rice. Same-same." Føj for /(#!=)#")¤!!!! RIS! I JUICE! Ad-ad-ad-ad-ad-ad-ad. Smagte til gengæld senere inari-sushi, hvilket rettede op på det hele ^^
Fik at vide at min Rotaryklub vil betale for en mobiltelefon til mig! Får den dog først i september til mødet. Jeg var ellers vildt misundelig på Shannon da hun fortalte a hendes Rotaryklub ville betale en til hende, OG et forbrug på op til 5000 yen om måneden! Det tror jeg godt jeg kan klare at holde mig inden for.
Japanske telefoner er sådan nogle rigtig store klodser, men jeg har fundet ud af hvorfor: på nogle kan skærmen drejes, så det bliver til et kamera, og andre har solceller! Resten er bare enorme og upraktiske. Egentlig underligt, at i landet hvor de kan lave alting mindre end det er, at de så har sådan nogle kæmpe telefoner. Jeg har ikke lommer, der er store nok.
Mødte også Aya-chan i dag! En af de mest nuttede personer i verden -det er hende og mig på billedet.(Til de af jer der ikke har Fjæs: prøv at gætte hvor gammel hun er. Så afslører jeg det i næste indlæg om forhåbentlig ikke så længe*dramatisk musik*) Vil tage med mig ind til Pokemoncenteret d. 25, hvilket er vildt flovt, fordi alle tror det er mig der er Pokemongal og ikke Tobias(JEG HÅBER DU LÆSER DET HER!). Skidt. Det bliver vildt sjovt. Skal også i Tokyo Tower, wheee!
Undrer mig altså rigtig meget over Emikos kokkeserie. Men tror nu at jeg har fået rimelig godt fat i plottet: to fyre hader hinanden, den ene er vldt overlegen mens den anden tuder hele tiden, men det er ham tudeprinsen alting altid lykkes for. Først vandt han en eller anden bagekonkurrence, så døde hans sensei(lærer), og så døde ham den andens far. Folk falder generelt døde om hele tiden. De får snart brug for et helt nyt cast.
18/8: Var i Akihabara sammen m. storebror! De har alt - du kunne også kalde det RL-Gamingheavens. Der er virkelig meget at se, og en rædsom masse mennesker. Tog også til Ueno zoo og så pandaer, yaaay ^^ Jeg elsker at køre med toget i Japan - der er helt vildt rent! Dog er det lidt ulækkert at røre ved de der stænger man kan støtte sig til, fordi man ved at mindst 1000 andre mennesker har rørt v. samme stang, samme sted(God, det lyder lidt perverst. Men ved ikke hvordan jeg ellers skal skrive det. Lev med det XD), og du ved ikke om de har vasket hænder da de sidst var på toilettet. Da speaker-folkene i toget bekendtgjorde at næste station var "Acraba"(Agraba? Hjæææælp, Disneyfreaks!) må jeg have lignet et stort spørgsmåltegn. Det viste sig dog at det var Akabane. Ikke så sjovt som hvis det HAVDE været Acraba, emn også meget beroligende.
Og det regnede, og det regnede, og det regnede. Og kun 26 grader. HURRA! Jeg har aldrig været så glad for at se regn. Det væltede også ned. Japanerne kan ikke lide regn. De tager paraplyer med udenfor for den allermindste gang støvregn! Tog toget helt alene ind til Kawagoe til japanskundervisning. Skulle også selv købe frokost. Er faktisk ret stolt! Der skete da heller ikke nogen katastrofer før jeg skulle hjem, og ikke lige havde hørt efter stationerne. Jeg skal af i Nisshin, men kom til at stå ud i Nishi-Omiya(selvom jeg spurgte japaner om det var Nisshin. Tumpen svarede ja! Har sikkert tænkt: "Orv, en dum udlænding. Hende driller jeg sgu lige lidt ved at lade som om jeg ikke forstår mit eget sprog". Den slags japanere hedder risgnaskere). Det tog mig fem sekunder at opdage min fejl, hvorefter jeg må have slået alle rekorder i løb ned af trapper for at nå et tog, der normalt kører lige så snart alle er stået ud. Men jeg nåede det! Kom hjem som selvstændigt individ med intelligens på højde med Eiffeltårnet.
Det er lykkedes mig at læse en bog på japansk! Harahasan no jitensha(Haraha-sans cykel). Er ret stolt. Selvom jeg skulle slå alle ordene op. Aya-chan kom også forbi i dag! Hun havde været i Ikebukoro og havde været så sød at købe en OnePiece-mappe til mig til skolen! De har OnePiece på ALT hernede. Reklamer, t-shirts, skoleting, busser og kartoffelsnacks. Har også set Detective Conan som anime! OMP! Var ret vildt/sjovt, fordi jeg har læst mangaen, så det var virkelig skægt at se figurerne tale og bevæge sig! Hurra! Havde samme oplevelse med OnePiece.
Har nu mødt fire af Chies venner i alt: Aya-chan, Aya-chan, Erika-chan, og Yukina-chan - som også er vild med Harry Potter! Hurra! Var dog lidt uhyggeligt: skulle sammen med Aya-chan(som ikke er hende der tager med t. Pokemonsentaa) og Yukina-chan hente Erika-chan, og undervejs spurgte de mig om en masse ting: hvad min livret var, yndlingsfarve, fødselsdag... samt ikke at forglemme min blodtype. Og da de spurgte om min blodtype, var der ingen andre omkring os, så var i et ekstremt paranoidt og koldsveds-øjeblik bange for, at de var vampyrer der ville slå mig ihjel. Det var de heldigvis ikke - eller også er det fordi jeg ikke kan huske min blodtype og derfor ikke kunne svare XD
Nå, det var alt for den uge. Kan jo ikke så godt skrive "denne", vel? XD Forhåbentlig kommer der et nyt indlæg om ikke så længe!
Mange knus til alle
- comments