Saa er eventyret i Mellemamerika snart slut. Pt sidder vi paa Tranquilo Backpackers her i Costa Ricas hovedstad San Jose, og keder os lidt. En 70-aarig eksil-amerikaner har foreloebigt prisen for dagens sjove indslag. Hans ufrivillige eksil her i Costa Rica skyldes nemlig tilsyneladende at han har 'opdaget sandheden' om hvordan joederne er skyld i alle krige og al ondskab her i verden. Det lyder vildt, men det er rigtigt nok - hans telefon gik paa mystisk vis i stykker efter han kort forinden havde fortalt sin soester om denne 'sandhed', og desuden er han i besidelse af litteratur der bekraefter denne paastand og andre klokkeklare sammenhaenge mellem store offentlige personligheder som for eksempel Kennedy'ernes doed og deres kendskab til 'sandheden'. Det er et sweet hostel vi bor paa, men storbyen har ikke meget at byde paa en regnfuld soendag. Desvaerre har vi i dag ogsaa erfaret at det der skulle have vaeret the grand finale paa Mellemamerika, et 80 meter bungee-jump, er gaaet i vasken grundet vedligeholdelse. Moegflabet naar det jo altsaa er nu Aske og Anne har tid.
Siden sidst har vi, som det jo altsaa tydeligt fremgaar af ovenstaaende tekst, krydset graensen til Costa Rica. Efter Ometepe smed vi et par dage efter surferbyen San Juan del Sur, hvor vi kastede os ud i en surflektion til den nette sum af 10 US$, et kattens til roeverkoeb for en lektion med en dags boardleje og rashguard (troeje til at beskytte en fra aergelige hudafskrabninger - til alle jer tabere der ikke ved hvordan man surfer!). Surfing er i oevrigt ret griner'n saa det blev vi noedt til at goere igen, da vi efter en ret smooth tur over graensen og en dejlig rejsedag paa 10 timer ankom til surferby #2 Tamarindo. Her erfarede vi dog hurtigt, at vi ikke var saa fantastiske surfere som vi troede, da boelgerne her var saerdeles mere lumske end ved den begyndervenlige strand i San Juan del Sur. Fra Tamarindo tog vi ogsaa ud paa en mindre ekspedition med maalet at se en kaempe skildpadde eller en skildpadde eller bare et eller andet laegge aeg paa stranden. Desvaerre var der intet held og slukoerede blev vi koert tilbage til vores hostel hvor det eneste vi kunne glaede os over, var at vi havde sparet 90 US$, thi vi havde nemmerli' scoret en god deal: ingen skildpadde, ingen $$$. Herefter forlod vi hastigt vores hostel (der af uransagelige aarsager hed "La Botella de Leche" - "maelkeflasken"??!) og drog mod La Fortuna i haab om at finde noget mere Costa Ricansk eftersom Tamarindo snarere er en lille legeplads for rige amerikanere.
Efter at have leget en skaeg leg kaldet 'find den vildeste omvej til La Fortuna' og de 5 busser det medfoerte ankom vi traette til destinationen. Dagen efter fandt vi et temmeligt temmeligt godt tilbud paa en tur til den lokale attraktion, Volcan Arenal. Den gode pris var et produkt af vores kaere vaert Rogers iver efter at give os den vildeste super special price for you my friends, og prisen var saa laarklaskende god at Roger naesten trak den tilbage dagen efter, da han var kommet sig over sin iver, og selv havde svaert ved at tro paa at han havde givet SAA godt et tilbud. Guiden Juan Carlos, hvis iver og drive kvalificerede ham til et job hos UngRejs i stedet for SleepingIndian som agenturet saa fornemt kaldte sig, foerte os op til vulkanen med ordene "no one chickens out - if the volcano errupts no one runs hahahaha!! Yeaah we wanna see some lava tonight woohoo!". Paa trods af, at vi passerede det faldefaerdige skilt, med de betryggende ord "Dangerous lava zone - NO TRESPASSING", saa vi ingen lava. Vi saa dog roegen fra vulkanens aktive krater og hoerte den tordnende rumlen af de sten den slyngede ud i nattens mulm og moerke. Herefter flottede Juan Carlos sig og diskede op med Costa Ricansk rom og cola (foerste gang vi nogensinde har faaet noget som helst vi ikke har betalt for paa forhaand! Awesome!). Turen inkluderede ogsaa et besog til nogle naturlige varme kilder og nogle knapt saa naturlige "varme kilder" ved et af byens 37.748.367.490 lokale helt naturlige spa & resort-centre. Paa vejen dertil fandt Juan Carlos oven i hatten vores foerste slange paa turen i en smuk ildelugtende mose-sumpe-smat-poel ved siden af vejen.
Aske havde naer mistet sin kaere Annes hjerte til befrielsen af en flok indeburede hundehvalpe, men som den fornuftige og modne halvdel fik han forklaret hende at det var udelukket, og vi naaede da ogsaa vort videre transportmiddel der gik under kodenavnet jeep-boat-jeep. Et snu snu kodenavn, ser I, ingen jeeps viste sig nemlig at vaere involverede i aktionen. Smart havde det dog vaeret om minibusserne der med noed og naeppe fik os gennem Costa Ricas alpelignende landskab i virkeligheden havde vaeret jeeps, men vi overlevede turen til Monteverde.
Denne lille by i bjergene huser nogle fantastiske taageregnskove hvori vi tog paa saakaldte "Nightwalks", en guidet tur hvor man i moerket finder et ganske anderledes dyreliv end det man normalt vil se. Turen boed paa reptiler, fugle og lidt af den lokale flora fik vi da ogsaa en bid af. At fremhaeve er dovendyret, som i sandhed er frygteligt dovent, men ikke at kemse af, som vores guide fortalte os er dyret nemlig ganske kloegtigt hvilket f.eks. kommer til udtryk i det at den skjuler sin puhbad i skovbunden saa dens fjender ej kan finde den. Derudover fandt vi ogsaa en kaempe tarantel der vogtede over sin kaempe aeggeklump, en slange der dog skjulte sig saa godt, at vi rent faktisk ikke rigtigt saa den, en 10 kvm og stadigt voksende myretue, en blue-crowned motmot (fugl), selvlysende svampe (de lyste rent faktisk uden at vi spiste dem! LOL), en masse white-nosed cuatis og en graa mus af et baeltedyr!.
Efter alle disse turistdestinationer ville vi efterhaanden godt proeve at bo et sted hvor der ikke var 80% turister og satte derfor kursen mod det totalt ukendte Esparza. Da vi efterhaanden syntes at vi var koert temmeligt langt med bussen, spurgte vi buschauffoeren til raads. Han bekraeftede da ogsaa, at vi for laengst havde passeret, og vi tog derfor en hurtig beslutning og hoppede af bussen uden at ane hvor vi var. Herfra tog vi en mindre bus ud paa boehlandet, naermere betegnet Zarcero. Her havde vi et par dage i rigtigt dansk efteraarsvejr og noed at vaere de eneste turister i miles omkreds, inden turen gik mod San Jose, hvor vi ankom i gaar.
Vi har paa forhaand hoert at vi skulle passe paa her i byen. Ikke mindst af vores to oestrigske venner, Werner og Stefan, som vi moedte paa Utila, der fandt ud af hvorfor man ikke skal gaa hjem fra byen midt om natten. En hyggelig snak med en lokal politibetjent endte nemlig brat med ordene "GIVE ME YOUR MONEY!". De klarede sig paa mystisk vis ud af kniben ved at sige at de ikke forstod, og gik deres vej. Vi har heldigvis erfaret at byen ikke er helt saa slem som forventet, saalaenge man taenker sig lidt om. Dog kan soendage vaere draebende kedelige!
Om to dage fortsaetter eventyret i Sydamerika, med start i Ecuador, naermere bestemt paa Galapagosoerne - WUUP WUP!