Den sidste aften paa Utila blev paa bedste lokale vis fejret med rom, cola og lime i hyggeligt selskab med Werner og Stefan aus Östereich og deres UNO-spil. Derefter videre ud i Utilas livlige natteliv paa lokale favoritter saasom Tree-tanic – en kaempe bar bygget i traekronerne 20 meter over jorden. Desvaerre syntes myggene ogsaa at det var en fed bar!Morgenens afsked var praeget af sorg og toemmermaend, dette blev bekaempet med en gang snorkling rundt om dokken og lidt steneri paa kanten. Vi fik sagt paent farvel til alle paa ”Altons Dive Shop” inden vi tog taskerne paa efter en af de bedste uger paa hele turen, og begav os mod faergen.Det var ikke til at se at en orkan lige havde vaeret forb i La Ceiba, det lignede en kedelig by lige som saa mange andre da vi ankom soendag eftermiddag. Taxaen smed os af i ’centrum’ og vi inlogerede os paa et billigt hotel. Naeste morgen var det dog betydeligt nemmere at se at det faktisk var en by med over 100.000 indbyggere. Paa et naerliggende hotel hjalp en soed dame os med at faa booket en rafting-tur. Morgenen efter blev vi hentet af den soede, engelsktalende mand ’Joergen’ (Jorge), der koerte os ud til Río Cangrejal. Det blev til 2 timers river-rafting med alt fra kat. 1 til 4 fald. Det var kaempe fedt at smadre rundt i det iskolde vand, men for 45 US$ pr. mand var turen for kort.De naeste par dage brugte vi paa at komme til Nicaragua, uden meget andet at berette, end et pusseloejerligt moede med to meget flinke lokale maend, der dog havde faaet en taar over toersten, paa en meget lokal Cantina. Til lyden af Labans legendariske ”Hvor skal vi sove i nat?” paa spansk bestilte de traette rejsende sig et lille maaltid mad, en lokal oel hver og en cola til deling. De to oel blev selvfoelgelig serveret for herren alt i mens froekenen paent fik serveret colaen, en logisk fejlslutning fra servitricens side, da Anne var absolut eneste gaestende individ af hunkoen i den hyggelige lille krostue. Maette gik vi tilbage til hotellet med hver vores lille pakke kiks fra den ene af de to berusede herrer.I foelge Lonely Planets rejseguide er Nicaragua det fattigste land i Mellemamerika med 70 % af befolkningen, der lever under fattigdomsgraensen, og hovedstaden Managua vidner om et land, hvor skellet mellem rig og fattig er meget stort. Over et doegn iagtog vi byen gennem bilruder i taxaer, for isaer gringos (udlaendinge) boer ikke faerdes paa egen haand i det meste af byen om natten og nogen steder end ikke om dagen. Byens hovedaarer minder mest af alt om Las Vegas med Hilton, Burger King og lysende billboards, samtidigt udgoer alle lyskryds en travl arbejdsplads for saavel boern som voksne, der saelger alt lige fra mobilopladere og vinduesviskere til goeglerier og vinduesvask. Ikke et sted vi havde lyst til at bruge laengere tid end hoejst noedvendigt, dog saa vi os noedsaget til at smide nogle penge efter nogle taxaer i jagten paa et nyt kamera. Det gamle doede paa Utila da det ellers vandtaette kamera tog saltvand ind. Efter en uges orlov vaelger kameraet dog at lave en snehvide paa os og vaagner op midt i det andet kaempe armerikanske mall vi var paa jagt i.Derefter gik turen til Ometepe. En lille oe i Lago de Nicaragua dannet af to vulkaner. Her har vi nu vaeret i fire dage uden at lave det helt store. Kun en enkelt dag er blevet brugt paa noget serioest: At bestige den aktive vulkan Concepción. Afsted drog vi kl 07:00 med den sparsomt engelsktalende, men meget soede og ihaerdige guide Martín. Informationer var der nok af, de skulle bare lige decifreres. ”This tree is very importante for to make house – why? Example I want to build wall ....” Og saa var der vist ogsaa noget med at trae som enten skulle bruges, hvis man godt kunne faa boern eller hvis man ikke kunne faa boern.. Og jo mere ivrig han blev, jo flere endelser roeg til fordel for spanske vendinger, og hver gang vi spurgte om noget var det velmente og noget uforstaaende svar ”yeees”, serveret med en glad mine. Men okay, ’karma is a b****’ vi ved om nogen hvordan det er sprogligt at vaere paa udebane..Den foerste time foregik paa det, som der paa disse kanter refereres til som ’lige ud’ paa en blanding af vulkansk aske (altsaa ikke Aske-Aske) og smaasten. Derefter begyndte den virkelige stigning! Efter en million smaa hvil hvor vi kiggede paa aber, termitter, edderkopper, sommerfugle og flora begyndte det i 6-700 meter at blive sjovt, eftersom man her kunne se ud over oeen og soeen, plus at temperaturen faldt til noget mere behageligt i det vi gik igennem noget taage-regnskov. Ved ti-tiden naaede vi udsigtspunktet i 1000 meters hoejde, der mest af alt mindede om lille pukkel paa vulkanen. Her bor i frodigt groent graes tre soede, snaksagelige koer og en hest, der sultne saa paa mens vi spiste frisk ananas og noed den smukke udsigt. To amerikanere og to hollaendere var ogsaa naaet der til, men da de vendte om og begyndte nedstigningen fortsatte vi i stedet mod toppen. De krystere maa hjem og se noget mere Indiana Jones!!! Herfra var vulkanen gold, og fascinationen afde spaendende planter og dyr blev erstattet af sjov klatreleg. Lidt prekaert var det, da vi i 1300 meters hoejde holdt pause paa en sten hvor paa to oejer var fastgjort. Til spoergsmaalet ”Is this for climbing?” svarede Martín koeligt ”Yees, but I didn’t bring the rope”……..Vi udviste begge fine evner inden for bjerggedning, men maatte 100 meter fra toppen traekke stikket. Paa det tidspunkt havde vi klatret i 5 timer og skulle saa smaat til at vende snuden hjemad for at naa tilbage inden moerkets tidlige frembrud, og vi havde desvaerre ikke mere end en bette kop vand til deling tilbage. Desuden kaemper vulkanen godt i mod, og beskytter paa snedig vis sin tinde, ved at minimere antallet af faste sten man kan traede paa og holde ved i, proportionelt med hoejden. I 1500 meter fandt vores haender og foedder saaledes kun vulkans aske og smaasten at holde fast i, og vores motto ”Vo intet vaager, intet vinder” blev reduceret til ”Aaah, nu skal vi heller ikke udfordre skaebnen mere end hoejst noedvendigt...”, og vi besluttede at holde pause der, inden den langt mere boevlede nedstigning. Her var den nok vildeste udsigt nogen af os nogensinde har oplevet. Under os svaevede gribbene og vi havde et perfekt udsyn over den vestlige halvdel af oeen og soeen, og mens vi sad og slappede af, trak et par koelige, afslappende skyer op mod os.Turen ned ad var endnu mere boevlet end forventet, og situationen kompliceredes yderligere da vi de sidste tre timer ikke havde mere vand, og alle vores ben led under de mange timers bjergbestigning. Lidt opmuntring kom dog fra Martín da han igen brillerede med sit engelsk ”I very disliked this tour”. Soed som han var, mente han selvfoelgelig at det havde vaeret en god tur. Pressede var vi godt nok da vi ved slutningen af turen fandt ud af at bussen muligvis var koert og vi i saa fald maatte gaa yderligere 4 km hjem. En venlig mand ved navn Fernando tilboed os dog et lift hjem til Moyogalpa paa ladet af hans truck. Skaebnens ironi ville dog at Fernando arbejdede for Coca Cola Company og at hans truck derfor var fyldt med alt hvad hjertet begaerer indenfor flydende forfriskninger. Det var mandens levebroed og ikke til de to traette og toerstige bjergbestigere, som maatte troeste sig ved Martíns venlige donation af en bundslat juice.Om aftenen fejrede vi hjemkomsten med Nica Libre – nicaraguansk Flor de Caña ron, cola og et skvaet frisk lime som vi plukkede paa vejen hjem, nogen genkender maaske ingredinserne og ser parallellen? ...psst Cuba Libre.