Nu er vi i Sukhothai, som er den gamle hovedstad (mener man), men vi har ogsaa vaeret i Ayutthaya (som ogsaa er den gamle hovedstad), saa lad os starte med at fortaelle om Ayutthaya.

Der var en gang en gammel by, for meget laenge siden... Byen er der stadig i dag, men nok ikke lige saa flot som den gang, vi blev dog alligevel imponeret af hvor Ayutthaya engang var. Hvad skal vi fortaelle om hvordan den var i dag? En masse roede mursten og buddhaer, der sidder mellem en masse stupaer (de hoeje taarne), det var meget eksotisk og saadan som man altid har forstillet sig hvordan asiatiske ruiner ville se ud. Det var dog (igen) en meget varm dag, og vi havde lejet cykler for at komme rundt og se ruinerne, det var faktisk en meget god maade at komme rundt paa, og vi fik det ikke saa meget varmere end hvis vi havde lejet en Tuk Tuk.

Det guesthouse vi boede paa var en gammel dames hus, hun kunne ikke snakke engelske ud over "pay mama now" med den bedste thailandske accent :) Vi sov faktisk ved siden af hendes egen seng, med en vaeg mellem os vel og maerke! Men det guesthouse er faktisk det hyggeligste vi har vaeret paa indtil videre :) og vi boede naesten lige over for den mest geniale turistinformation! vi koebte en baadtur af hende (turistdamen) hvor vi kom ud og saa de ruiner som der var lidt for langt at cykle til. Det var en meget god baadtur, ud over vi var MEGA traette, da vi havde vaeret oppe siden kl 5. Men turen var flot, vi saa den stoerste buddha i Thailand, hvor hans tommelfinger var lige saa stor som Lea, de var noedt til at have en vindeltrappe for at komme op og goere hans hoved rent, den var helt ud af dimensioner. Paa turen saa vi ogsaa de oedelaeggelser som oversvoemmelsen i november/december 2011 foraarsagede, og det var ikke smaating. I vores hotel, i midten af byen, havde vandet vaeret hoejere oppe end Leas hoejde, Theis kunne hvis lige bunde der. Paa templerne kunne man ogsaa se oedelaeggelserne, der var en hvid kant nederst paa alle ruinerne og gjorde at det hele var ved at falde sammen. Paa husene langs floden kunne vi se en kant hvor vandet havde staaet til, og det var 4 meter over os! I traeerne hang der stadig toej og affald som oversvoemmelsen havde trukket ud af husene. De her oedelaeggelser havde vi slet ikke set i Bangkok, saa vi tror det har vaeret meget vaerre uden for Bangkok, selvom nyhederne kun daekkede inde i Bangkok.

I Sukhothai er der faktisk ikke saa meget at skrive om, vi kiggede paa nogle flere templer, de var virkelig ogsaa flotte, flottere end Ayutthaya, men igen kan vi ikke rigtig beskrive det, man skal vaere der (eller se vores billeder :) )
Vi moedte en engelskklasse hvor laereren kom hen og spurgte om vi ikke ville snakke med hendes elever, for indtil videre havde hun kun moedt franskmaend og de kunne ikke snakke engelsk sagde hun. Saa vi gik da gerne hen og snakkede med dem, det var faktisk ret hyggeligt, og hun laerte os lidt thai. Vi fandt ud af at tonefaldet er meget vigtigt, fx skulle Lea sige 5, men hendes tonefald var ikke rigtigt, hun proevede nogle gange og elever begyndte at fnise lidt, saa fortalte laereren at Lea havde sagt et bandord fordi hendes tone ikke var rigtigt, fra nu skal hun ikke have 5 af noget!

En lille ting vi har opdaget er at der er mange flere munke her oppe nord paa, men de er helt sikkert ikke mere serioese, de flerste opfoere sig som turister og poserer foran religioese symboler, som vi har faaet at vide er meget uhoefligt. mange af munkene er ogsaa unge drenge kun lige i teenageaarene og de er meget mere userioese! de gider nogle gange ikke en gang at tage skoene af naar de gaar ind i et tempel og det SKAL man ellers.

Det var hvis det for nu (: vi skal ud og finde noget at spise (: