Profile
Blog
Photos
Videos
Nu er vi i Ao Nang i det sydlige Thailand, men der er sket en masse inden vi er kommet hertil som ogsa skal fortælles, så vi starter fra sidste blog.
Efter Bangkok tog vi til Kanchanaburi på en tur på 2 dage, vi kom til Kanchanaburi ved middagstid, hvor vi så en krigsfangekirkegård. Det var ret kedeligt og meget varmt og vi måtte ikke have vand med ind, så den kiggede vi meget hurtigt på. Derefter kom vi til dødsbroen, som var en bro japanerne fik 2. verdenskrigsfanger til at bygge så de kunne transportere ting lettere, da de allierede ville bombe broen sendte japanerne krigsfangerne ud på broen i håb om at de allierede ikke ville bombe deres egne, men det gjorde de og mange døde. Det var det historie :)
Vi kørte senere i tog over broen og på det spor som krigsfangerne lavede, det var en rigtig flot tur, men langtrukkent.
Efter togturen blev kørt ned til vores restaurant som var en båd, det var virkeligt dejligt at komme ned til noget vand. Efter vi havde fået frokost var vi på bamboo rafting, der gik ud på vi sejlede ned af en stille flod på en bambustømmerflåde, dejligt roligt og vi nød det!! Det var den første halve time, vi havde, uden larm og støj, siden vi tog afsted. Efter ca 30 min, sejlede vi ind på bredden for at ride på elefanter, Lea glædede sig allerede meget.
Vores lille gruppe, som kan ses på billedet, fik en elefant til hvert par. Der var trafikpropper fordi alle elefanterne ville i skygge og spise, da vi kom videre, fik Lea lov til at sidde på elefantens hovede hvor elefantrideren normalt sidder, Jubii! Elefanten gik ned til en sø og sprøjtede vand på siden, på et tidspunkt førte den snablen op over hovedet hvor vi sad og elefantrideren sagde et ord hvorpå elefanten overøste os med vand. Efter vi var tørret lidt kom vi videre tik en vandfald der hed Soi Yok Noi, det var rigtig flot og vi badede i det i en halv time, det stoppede dog brat da Lea væltede på de glatte klipper. Nu skulle vi hjem og have aftensmad (ris) og så i seng på båden, men det skete ikke rigtigt, for vi fik lige en øl eller to med gruppen og gik lidt glade i seng.
Dagen efter kørte vi til Erawan Nationalpark, hvor vi så et syvtrinsvandfald, vi startede ved det nederste trin og gik opad. Det var rigtig langt og vi udskød hele tiden at bade i håb om at det næste trin var endnu flottere, og det passede for det meste. Men da vi nåede til niveau 5, hoppede vi altså bare i. Eller Theis gjorde, for Lea var stadig lidt utryg ved klipperne efter dagen før. I pollen ved faldet, var der de små fisk der renser ens fødder for parasitter (det kilder!!!) nogle af dem havde dog vokset sig ca så store som en læg og vi var begge lidt bange for om de også bed efter "parasitter" det gjorde de dog ikke.
På vej med igen fik Lea stålet sine kiks af en sulten abe med dræberblik i øjnene, så nu har vi lige været ude at købe nye :)
Efter vandfaldet kørte vi tilbage til Bangkok og videre til Ao Nang, som er en meget sydlig by i Thailand, med en fin strand. Dette venter vi dog med at berette om til vi har lidt flere billeder at vise og ting at fortælle om.
Alt vel herfra
Lea og Theis
- comments