Vi befinder os lige nu i syden i en meget turistet by der hedder Sihanoukville, her er en meget laekker strand og alt det der hoerer til et rigtigt strandturistmaal. Men inden vi kom her skal vi lige omkring vores uheld :(

Det skete paa bussen fra Phnom Penh til Kep, en 4 timers koeretur som vi fordrev med at se film paa Theis' mobil, mega hyggeligt, men desvaerre var der en cambodianer der spottede vores hygge og saa sig meget forelsket paa mobilen, for den endte i hvert fald med at blive snupset ud af Theis' lomme da vi var paa vej ud af bussen. Vi opdagede det foerst da vi var ankommet til vores hotel og blev mildest talt dybt ulykkelige, for vi havde mange gode billeder og andre meget brugbare ting paa den mobil, og den var jo ikke mere end 2 maaneder! Vi fik vores hotelmand til at ringe til bussen for at fortaelle at vi havde mistet en og vi meget gerne ville have den tilbage, men det eneste de kunne oplyse var at de havde fundet et cover til en Iphone 4s, men ingen telefon. Vi besluttede at vi tog videre til Sihanoukville dagen efter for vi orkede slet ikke den by og vores humoer var helt nede. Vi havde begge mest lyst til bare at tage hjem med det samme!

Da vi bestilte vores biletter af vores hotelmand sagde han inddirekte at det meget vel kunne vaere buschauffoererne der havde taget den, og det er ogsaa blevet vores konklussion. Men vi fik vores biletter og var meget klar til at tage afsted dagen efter.

Vi kom til Sihanoukville efter en laaaaang bustur med 4 aeldre mennesker der mente de vidste alt om asien naar de nu havde vaeret der i 2 uger! og de havde da helt sikkert set det aegte Cambodja fra deres 4 stjernede hotelvaerelse. De var temmelig dumme at hoere paa og dem kunne vi ikke lide!

Men i Sihanoukville fik vi en rigtigt dejlig lille bungalow og kunne slappe godt af, folkene paa hotellet var ogsaa meget hjaelpsomme da vi forsoegte at anmelde tyveriet. Manden havde nogle numre vi kunne ringe til som skulle vaere engelsktalende, nogle gange svarede det til at de kunne sige "I don't speak english", ikke til saa meget hjaelp, andre lagde roeret paa efter at have hoert paa vores forklaring i et halvt minut. Manden der hjalp os, fortalte at hvis de kunne slippe for at hjaelpe saa gjorde de det, og at det hoejst sandsynligt var derfor de smed roeret paa eller "ikke" kunne engelsk. Til sidst var der en der ringede tilbage, lyttede til os og fortalte vi skulle til Phnom Penh og goere det, selvom det ikke var vildt meget hjaelp var vi meget taknemmelige. Vi begyndte ogsaa at faa det bedre fordi nu skete der noget.

Hvad vi lavede i Sihanoukville, hmmm var ved stranden og dasede, noed vores sidste strandtur og sluttede den af med at blive godt og grundog fulde i en dejlig stol lige ved vandkanten. Det var virkelig livet :)

Vi hjalp faktisk ogsaa en fattig mand og hans dreng, de kom og ville havde penge, men de fik vores rester af maden, aldrig har vi set nogen blive saa glad for saa lidt mad! Der foelte vi virkelig at vi gjorde en forskel!

En kort en herfra den hvide strand og turkis hav, da vi har slappet saa meget at der ikke er noget at skrive :)