Saa naaede vi til Battambang, en region kendt for sine legendariske bambustog. Vi ankom om eftermiddagen og fandt et virkelig dejligt hotel med masser af plads og proppet med moebler, dejligt. Det er den bedste seng vi har sovet i :)

Dagen efter skulle vi da lige kigge paa det tog der. Vi tog en tuk tuk hen til skinnerne hvor vi blev moedt af en meget officiel mand, der forklarede os hvad vi godt vidste om toget, at det koerte frem og tilbage, hvilket tog ca en time, stort set. Vi blev vist hen til et "tog" der stod klar paa skinnerne. Der kom en mand hen, vores togfoerer, der startede den lille graesslaamaskinemotor og afsted gik det med en hulens fart. Han kontrolerede hastigheden ved at bevaege motoren frem og tilbage, med en kaep, der saa strammede drivremmen om akslen. Afsted gik det ud af de mildest talt daarligt samlede skinner man kun burde kravle over. Vi undrede os over hvordan han havde taenkt sig at stoppe med al den fart, og om toget overhovedet havde en bremse. En anden ting der gik os paa var, hvad vi gjorde naar der kom et tog den anden vej. Det fandt vi saa ud af paa den haarde maade da toget foran os fik motorproblemer og stod stille paa skinnerne. Vi kom stadig buldrende mod dem og blev stille og roligt mere bekymrede indtil vi beredte os paa sammenstoedet. Og det kom ogsaa skal vi love for, vi bulrede ind i bagenden af det naeste tog og sendte begge tog af skinnerne. Det var dog intet problem, vi blev bare sat af og saa samlede de to foerere ellers toget paa ny. Foerst bar de den oeverste plade af toget vaek saa der var plads til at de kunne saette de to aksler paa skinnerne igen. Herefter saenkede de pladen med motoren ned over akslerne og satte remmen paa. Saa var vi ellers paa vejen/skinnerne igen. Manden foran os med motorstop skubbede da bare sin resten af vejen. Efter 20 min ankom vi til "destinationen" hvor vi fik en cola og ventede paa at kunne tillade os at spoerge efter at blive koert tilbage, rismarkerne var nemlig ikke saa spaenende mere. Paa tilbagevejen kom der et tog mod os, men denne gang stoppede begge toge et par meter fra hinanden - de har bremser - hvorefter det ene blev splittet ad og samlet paa den anden side.

Dagen efter skulle vi videre til Siem Reap og havde hoert at der skulle vaere en fin baadtur derhen. $40 kostede det, saa vi havde hoeje forventninger. Vi kom ned til molen/bredden og kom ombord paa den lille baad. Her var kun lige plads til passagererne, saa taskerne blev lagt ovenpaa og afsted gik det.
Den foerste del af turen var da meget flot, men vi er efterhaanden lidt svaere at imponere ;) Senere kom vi dog ud paa en stor soe med nogle flydende landsbyer der var ret seje. Vi saa en flydende kirke hvilket var ret sejt :) Hvad vi ikke havde forudset var, at regntiden valgte for alvor at begynde den dag. Det betoed at baaden bogstaveligt talt blev oversvoemmet af baade mennesker fra taget og vand. Vi havde faaet de bedste pladser, men der gik ikke laenge foer ogsaa vi blev noedt til at rejse os op for ikke at blive vaade fra roeven til midt paa ryggen. Dette var altsammen meget hyggeligt, men det var straks vaerre, at vores tasker ikke var blevet daekket ordentligt til, saa vi staar med et ordentligt toeringsprojekt her i Siem Reap. Det vaerste var, at Theis havde vaeret ude og hoere om taskerne var daekket ordentligt til, jaja, det var de da ogsaa efter cambodianske standarder.

I oevrigt saa vi i en af de flydende landsbyer en lille pige der havde valgt at tage opvaskebaljen da baaden var optaget. Det var saa episk at det ogsaa lige skulle med :D