Endelig hjemme.

Selvom jeg har levet I naesten 21 aar, bliver jeg stadig overrasket over, hvor langsomt timer kan gaa og hvor hurtigt ugerne alligevel flyver afsted. Jeg fik lige en lille panikfoelelse I gaar, da jeg opdagede at jeg er begynt at taelle ned I stedet for op og kun har maaned tilbage her I Tema. Puh. Men selvom jeg ved denne maaned kommer til at flyve afsted, kan jeg slet ikke vente til at staa op igen om morgenen fordi Afrika er skoen!

Vi er flyttet til en ny familie - til vores familie. Vi har boet der nu I praecis en uge og det er saa godt. Jeg foeler mig saadan hjemme her blandt smilende mennesker, kufferter op og ned ad vaeggene og underbukser til toerre paa komfuret. Nu bor vi I community 1, der er midten af Tema. DErfor er vi I gaagang til marked og boder af alle lyster. Familien selv har en af Temas mange snackboder med alt godt af kiks, sodavand, vand, juice, taletidskort, tyggegummi og slikkepinde. Vi bor taet paa en stoerre vej, men hoerer egntlig ikke meget til den, fordi den overdoeves af musikken fra cafeen ved siden af. Om aftenen er det ulideligt hoejt over paa cafeen, men derimod er der altid en god gang afrikansk music i dejlig volume i vores hus og ude I gaarden foran. Vi spiser ude saa ofte som vi kan, inden moerket kommer og bringer de bidske myg med sig. Saadanne aftener med tilfaeldig mad, snak hygge og konkurrencesjip J er nu noget af det, der er saa skoent ved at vaere her og sammen med en familie. Her kommer vi hinanden saadan ved at vi er sammen paa en afslappet, uplanlagt og ligetil maade.
I huset bor vi 9. Der er Mavis, Rita, Paanii og Joyce. De er soeskende og et sted i 40'erne og ingen af deres maend eller koner bor her.Nogle af deres boern goer derimod og er Naana paa 9, Kofi paa 15, tvillingerne Mary og Martha paa 25 og saa er der mig og Signe. Tvillingerne isaer har vi vaeret en del sammen med, til salon, paaa marked, I kirke og de er virkelig skaegge og siger rigtig meget det, hinanden lige har sagt. Familien vil os saa gerne og der er tit venner paa besoeg og altid liv og glade dage. Det var som forventetikke sjovt at fortaelle om flytning til familien Gunn. Det gik alligevel over al forventning og de tog det rigtig godt. Vi besieger dem I community 5 i naeste uge. Det er en kaempe forloesning endelig at vaere her - hjemme - isaer efter at Stephan har vaeret saa kompliceret at arbejde sammen med. Jeg har aldrig foer moedt et menneske, der var saa inkompetent og blottet for empati, men saa er det jo selvfoelgelig ogsaa proevet. Udover ham er Ghanesere dog for det meste virkelig skoere, men skoenne.

Vi har vaeret i kirke for tredje gang og det er virkelig noget for sig. Som til en anden bytur kommer damerne i deres fineste kjoler, makup og med hoeje stilleter trippende ind i kirken, der mest af alt ligner en fabrikationshal uderfra, og egenlig ogsaa baerer praeg af det indendoere. Her er direkte udsyn til undersiden af tagblikket og hoejt til loftet. Havestolene af plastik er arrangereret I lange lige raekker og hundredevis af mennesker danser nu og synger og beder mere hoejlydt end I Dk. Hoejlydt er lige hvad praesten ogsaa er.I hvad der mest af alt minder om en dialog mellem rockmusiker og publikum raaber og gestikulerer han ivrigt oppe fra scenen, bag hvilken der er kaempe plancher af jesus og et flor af kunstige blomster. Imponerende er det dog, at han kan huske halvanden times praediken I hovedet- eller ogsaa er han en oern til at improvisere. Men nok saa meget som den foerste time er skoer og begivenhedsrig, er de sidste tre, fire timer nu ret lange. Faktisk er vi blevet enige om, at vores kirkekvote for de naeste par aar vist maa vaere opbrugt J

Solen koerer stadig som smurt. Eller naesten. Jeg har nu baade class 1b, matematik med Junior High og har fra denne uge vaeret med til at oprette specialundevisning I matematik, "class 1x" for 7 elever I 1b. Det er mig der har de syv unger to tmer om ugen. Det er virkelig spaendende og motiverende, at jeg helt selv kan tilrettelaegge og fokusere paa de faa. Samtidig er det ogsaa vildt skraemmende at jeg har ansvaret for dem I I matematik I en hel maaned - og lidt for, at de bliver klogere. Det haaber jeg virkelig at de goer, for grundlaget for klassen var at de er helt tabt efter resten af klassen, fordi 24 + 7 for dem er 91 og 56 + 4 er 9. Det er virkelig skraemmende saa daarlige de er, men de vil virkelig gerne saa det skal nok blive alletiders. Selvom de andre laerere har lidt svaert ve at time det hele med faste tidspunkter, saa har vi vores tid og jeg har lidt kriller I maven over det. Matematik I JH er ogsaa en alletidsers afveksling fordi her virkelig er noget matematik, der er spaendende og laekkert. De er virkelig seje og syvende klasse I Danmark kan virkelig bare komme an.

Hverdagen er hverdag med alt hvad den nu kan af morgenbad, aftenbad, venner paa besoeg, ulaekre stirrende venner af fimilien paa besoeg, som bare vil invitere os ud og spoerge os ud og vaere sammen med os. Det er svaert at afvise dem paa en anstaendig og aerlig maade, men der er lige et par som jeg ikke skal drikke en oel med! Men der er ogsaa dem som jeg skal med. Eddie, som vi moedte I com.5 og hans datter Daphne, der er guldsmed. De er saa soede og dejlige afslappende at vaere sammen med. Vi har ogsaa lige moedt to af familiens venner I com.1, Corbina 29 og Oj'e 40'erne, der er anstaendig og vedkommende paa den gode maade. Oj'e er tyk, men elsker at danse og dansebattle. Hendes datter synes ogsaa det er skoent at besoege os, men alligevel lidt for farligt at snakke direkte til os. Saadan har nogel af de smaa boern paa skolen det ogsaa stadig. De kalder paa os, "ubruni, ubruni", men hvis vi naermer os bliver de alligevel lidt bange I det og loeber rundt.
Hverdagen er ogsaa fyldt med vand paa pose, is paa pose, ulaekker morgengroed, skoen afrikansk olieret aftensmad, dans paa gaden, Marthas sangstemme fra gaarden, taxadyt fra gaden, prutten om prisen paa alt og gang paa gang grin af os, der proever at udtale ord paa lokalsproget, Ga. Det lyder virklig som en retarderet der snakker med en virkelig stor karoffel I munden og det er saa svaert at huske. Dertil kan vi saa glaede os over, naar de proever at sige "Roed groed med floede". Det er alt der skal til for at vende den.

Jeg er l=ved at vaere faerdig med denne smoere og kloer mig I hovedbunden saa godt jeg nu kan,naar den er daekket af lange lyse fletninger. I loerdags fik vi flettet haar, mine hedder "cornroads", og nu har jeg endelig langt haar igen, helt ned til laenden. Jeg er ikke sikker paa at jeg kan udkonkurrere tante Bente, men det er I hvert fald taet paa.

Sidste weekend I cape coast var fantastisk, hvor vi saa regnskov, slaveslot og dejlig volontoerer. Paa loerdag skal vi til engagement -party og loerdagen efter til ghanesisk bryllup. Det glaeder jeg mig saadan til og ja, jeg kan slet ikke vente til dagene og ugerne, der kommer. D er er bare saa meget her, der er spaendende og som jeg har lyst til.Jeg tror jeg bliver ret ked af det, naar jeg kommer til danmark igen og mit lille aeg klaekkes, for lige nu har jeg det virkelig som blommen!