Efter en dejlig weekend i Eldoret, Kisumu og Kakamega begyndte en ny uge, hvor den stod på pædiatrisk afdeling med børn fra 0-2 år. 
Vi havde store forventninger til denne afdeling, mest forventninger til at vi skulle hygge med børn..... ;-) Men også, at vi skulle få lov til at prøve en masse forskellige ting. Mandag mødte vi på afdelingen, og for en gangs skyld kom vi i kontakt med nogle sygeplejersker der faktisk virkede som om de kunne lide deres arbejde! Vi blev vist rundt på afdelingen, som er delt op i tre "sider". Kritisk stadie hvor de allermest syge børn ligger, som har brug for ilt og konstant overvågning, side A, hvor børn med opkastning og diarré ligger, og side B, hvor børn med andre medicinske sygdomme ligger. Vi blev sat på lægerunden på side A, og skulle skrive notater i journalerne. Det var fint, men det er meget svært at høre, da de snakker meget lavt og der altid er mindst 10 lægestuderende med til lægerunden, så vi har svært ved at kæmpe os igennem. I stedet prøvede vi at charmere os ind på nogle af børnene hvilket var lettere sagt end gjort, da de fleste var så syge og trætte, at de kun ville have deres mor. I alle sengene på afdelingen ligger der nemlig mindst tre børn, OG deres mødre, så man kan godt forstå, at de ikke får sovet nok ... Tirsdag blev vi sat på medicinrunden, da det ville give god mening da vi fra dagen før vidste hvad børnene fejlede .. Der er bare lige det, at det er ret svært at huske hvad 50 børn fejler, og så havde vi måske heller ikke lige forstået alt, hvad der var blevet sagt dagen før.. Men vi gik med på medicinrunden og prøvede at spørge lidt til hvad de forskellige præparater blev givet for, men for det meste fik vi bare af vide, at det var et antibiotikum .. Så det var ikke let, og det blev bestemt heller ikke lettere af, at det gør ondt på børnene at få injektion i deres venflon i hånden, og derfor begynder at græde og vride sig, så det er svært at give, OG vi bliver de dumme hvide piger ....... Det havde vi det ikke særlig godt med. Onsdag stod den igen på medicinrunde, men denne gang, var vi bare med til at dosere og overlod arbejdet med at give medicinen til en anden sygeplejerskestuderende, det var lidt bedre. Onsdag eftermiddag havde vi lovet at hente Rehema på hendes skole, så vi tog derop, og sikke en oplevelse. Børnene var elle vilde, og helt ustyrlige, vi kunne næsten ikke komme frem for bare børn. Anne-Sofie havde været smart at sætte sit hår op, det havde Sofie ikke overvejet, og der blev hevet MEGET i hendes hestehale, da hun prøvede at lære dem, at de gerne må røre, hvis de spørger først, spurgte én: "må jeg mærke dit hår?" Sofie sagde ja, og havde derefter 20 unger hængende i hestehalen ...... Men Rehema var meget stolt over at blive hentet af sine hvide "søstre", det var tydeligt at mærke på hende at hun følte sig som noget helt særligt. Meget sødt. Så det var rigtig hyggeligt, og vi holdt alle tre i hånd hele vejen hjem ;-) Hehe. Torsdag blev vi sat på lægerunden på modsatte side af den vi havde været før. Men da Grace kom (en sygeplejerske vi har mødt på maternity, som bare er SÅ dygtig) blev vi hurtigt enige med os selv om, at vi hellere ville klæbe os til hende, og ganske rigtigt lærte hun os en MASSE på bare en halv time! Vi lærte om underernærede børn, og hvordan man måler underernæring på afdelingerne. Hun fortalte at 60 % af alle indlagte børn i Kenya er underernærede.. Ikke så lidt. Hun satte endda nogle af de andre sygeplejersker på plads, da de ikke havde dokumenteret, hun sagde "hvis det ikke er dokumenteret er det ikke gjort!" totalt europæisk attitude .. Så det synes vi virkelig var sejt. Torsdag eftermiddag hyggede vi bare og nød at vi havde weekend, det var virkelig møg vejr, lynede, tordnede og regnede, så vi lå i vores soveposer på "terassen" og så film. Fredag havde vi besluttet os for at vi ville bestige Mount Longonot, som er et bjerg på ca 2700 m. som ligger i nærheden af Nakuru. Men da det havde regnet hele natten, og at fredagen i sig selv var noget uklar, besluttede vi at udskyde det til et senere tidspunkt. Så i stedet besluttede vi at tage til Eldoret og lave hjemmelavet pizza, hygge, se film og spise chokolade med Charlotte og Camilla. Det var rigtig dejligt, og skønt at få noget andet end gryderet til aftensmad! Lørdag skulle vi rimelig tidligt afsted, da vi skulle på tur med vores egen familie op og besøge den biologiske datter på hendes kostskole. Vi var hjemme fra Eldoret kl 14.00 og så kørte vi sammen mod skolen. Moderen havde hyret en kok som havde lavet den helt store madkurv klar til os. Meget fornemt! Vejret var skønt og vi kunne sidde udenfor og spise. Martha var glad for at se os, men mest af alt for at se Rehema, de to er ligesom søstre. Rigtig dejligt at se! Skolen er virkelig pæn og velholdt, og så tror vi at den må være rimelig ny. Der er masser af plads til at børnene kan lege og spille bold osv. Omkring kl 17 kørte vi hjem, og resten af aftenen gik med at hygge, stene film, og spise nutalla madder ;-) Søndag havde vi besluttet at tage på tur til Lake Bogoria, som er en sodasø med varmekilder som skulle ligge ca. 2 timers kørsel fra Nakuru. Så vi stod tidligt op, og tog ind til byen for at tage en matatu, ca 2,5 timere senere var vi kommet til en by, ca en halv times kørsel fra søen, og fra byen skulle vi have en taxa, som ikke ville køre før den var fyldt .. Rimelig besværligt.. Vi valgte at give ham nogle flere penge for så at komme afsted. Da vi kom derop, skulle vi betale ca 150 kr for indgang, og da vi så kom ind var søen oversvømmet ... Rimelig skuffende .. Det synes vi måske godt de kunne have fortalt os inden vi betalte for at komme ind .. Men der var flamingoer og en flot udsigt, så vi fandt en sten, hvor vi kunne sidde og spise vores medbragte frokost. Det var rigtig hyggeligt og fredfyldt. Herefter tog vi hele den lange tur hjem igen. Om aftenen hyggede vi med Rehema og læste i vores bøger. Og så var endnu en uge altså fløjet afsted!