Namaste til alle derhjemme :)

Ja, er jo nok ikke ikke lige den mest aktive blogger, men tag det som et godt tegn at vi har det så dejligt og oplever så meget at bloggen ikke lige er første prioritet. Og tro mig, vi har oplevet meget de sidste 3 uger! Derfor bliver det dog også lige delt op i 2 dele, og her følger så part 1 :)

Vi ankom til Kathmandu (hovedstaden i nepal) d. 19., og checkede ind på et hotel, der ligger i bydelen Thamel, som er fyldt med restauranter, trekkingudstyrs-butikker og backpackere. Her tilbragte vi to dage, hvor vi brugte den ene dag på at købe billigt!! udstyr til trekket, og vi så bl.a. også en levende Gud. Haha, bare rolig, vi er ikke på noget mærkeligt! Her i Kathmandu har de en Gud, der hedder kumari, som er en pige på 6 år, der i en alder af 3 blev udvalgt til Gud, da hun opfyldte nogle specielle krav med hensyn til udseende, astrologi osv., og derefter bestod nogle forskellige prøver. Hun bor så i et tempel nu med sine forældre, hvor hun hver dag viser sig et par gange i hendes vindue og derudover kun kommer ud derfra et par gange om året. Hun er Gud indtil sin første menstruation og herefter bliver der valgt en ny pige på samme måde. Vi synes nu hun var lidt sur, men som Ann bemærkede, er det lidt synd for en lille pige, at være indespærret på den måde.

Efter de 2 dage i Kathmandu startede vores 12-dages telt trek. Vi blev hentet af vores guide den første dag, og stilede herefter mod en lokal bus, som vi skulle køre med de næste 6-7 timer. Vi indså hurtigt at de ville blive lange. Rygsækken blev kastet op på taget sammen med ca. 20 mennesker, og vi var omgivet af skolebørn, unge mennesker, gamle mennesker, folk der kastede op (jeg var selvfølgelig tæt på at være en af dem, da det er rimelig heftig bjergkørsel og jeg havde efterladt mine køresygepiller i Kathmandu) og pludselig begyndte en mand at spille og synge folkesange midt i bussen (det hele var så heftigt, at jeg på et tidspunkt udbrød: "jeg tror altså vi dør nu..") Det var også her vi fandt ud af, at busstoppesteder ikke er noget man gør i her i nepal, nej det er da smartere at stoppe ved hvert et menneske der står i vejkanten, hvilket godt kan lægge lidt ekstra tid til sådan en bustur..

De næste 11 dage mindede meget om hinanden, men var alligevel fyldt med nye oplevelser hver dag. Hver morgen blev vi vækket ved en svag banken på teltdugen, og en stemme der sagde: "morning, tea!", hvorefter vi fik stukket hver vores kop Black tea i hånden af vores køkkenhjælper, og en skål varmt 'washing water' - ja, det var så afløseren for vores bad i de 12 dage, så i kan nok regne ud hvordan vores hår så ud d. 31.. Efter at have pakket alle vores ting ned, spiste vi morgenmad og drak Black tea med vores guide under åben himmel med flotte udsigter over bjergene. De tre telte blev pakket sammen og mens vi, vores guide og vores kok tog vores små rygsække på, pakkede de 6-8 bærere deres kurve og pakker (den ene indeholdende vores store rygsæk), og en ny dag startede i bjergene. Vi gik ca. 15-20 km. om dagen, med en halvanden times pause midt på dagen hvor vi spiste middagsmad (og drak Black tea), og var ved vores daglige mål ca. et par timer før solnedgang hver dag. Her fik vi Black tea, snakkede, læste, frøs nogle af dagene, og slappede bare af indtil vi spiste aftensmad med vores guide inde i hans telt. Maden var lækker de første par dage, men vi fandt hurtigt ud af at det er begrænset hvor meget forskelligt mad man kan bære rundt på i 12 dage, og at vores kok var meget glad for hans friture. Det gik så 'galt' at da vi en morgen spurgte om det var muligt at få et fried egg (altså spejlæg), fik vi serveret et kogt æg, der liiiige havde været en tur i frituren.. :D Vi rundede selvfølgelig aftensmåltidet af med Black tea og et spil kort med vores guide.

Grunden til at vi havde valgt lige præcis det trek, som vi havde, var at det ikke er så kendt, og derfor har mange urørte og ægte landsbyer på vejen. Vi boede f.eks. en nat lige ved siden af en kirke, hvor vi faldt i søvn til lyden af musik fra kirken, og blev vækket næste morgen af den lokale børnegudstjeneste kl. 7.00. En anden gang camperede vi i en by, hvor de ikke havde set en turist de sidste 15 år, så vi var årets begivenhed og legede og snakkede med børnene hele dagen - det var en stor oplevelse både for os og dem! Ellers var naturen bare vild. Vi oplevede det hele på 12 dage - 30 grader, snevejr, jungle, bregneskov, gå inde i en sky, gå på is, gå imellem de nyudsprungne rhodendendron og bare have udsigt til de flotteste bjerge. Vores højeste punkt var 4100 m., og den dag vi nåede toppen var der klar himmel og vi spiste æg, småkager og juice/morgenmad med den smukke udsigt til nogle af de højeste bjerge i verden.

Tilbage i Kathmandu, hvor vi havde ca. halvanden dag, før der var besøg fra Danmark. Vi startede ud med at tage et bad!!!, opdaterede os selv efter at have været isoleret fra alt og alle i 12 dage (facebook, du er vores skat), og tog herefter ud i et center, hvor vi havde læst, at der var en biograf, der viste andet end bollywoodfilm, og havde engelsk tale. Vi kiggede lidt butikker og headede herefter mod biografen, hvor den eneste engelske film de viste den dag var actionthrilleren 'olympus has fallen. Billetten kostede ca. 13 kr., så vi kunne ikke modstå, og efter nogle heftige timer i biografens mørke med hænder for øjne og øre, var det alligevel en god film og det var dejligt at sætte hjernen lidt på off-mode. I forbindelse med trekket havde vi også en massage inkluderet, og vi var godt nok lidt nervøse efter vores oplevelse med samme massage i Indien, men vi fandt hurtigt ud af, at hvad end de har lavet i Indien, så var det sgu ikke massage.. Helt afslappede og udhvilede igen efter trekket, satte vi kursen mod lufthavnen for at overraske og hente Casper. Efter en time på lufthavnens arealer (jeg skriver arealer, da vi var i kontakt med utroligt mange politimand på den time, der fortalte os hvor vi måtte vente, og hvor vi i hvert fald ikke måtte vente), kom der endelig en bleg (hæhæ) og forvirret Casper ud af lufthavnen, hvor han blev mødt af dannebrogsflag og pengeglade taxachauffører. Efter at have vist ham lidt af byen og spist lidt mad, gik vi i seng, da vi skulle tidligt op næste morgen.