Hej derude :) kan i huske os? Jeg håber i er friske på lidt læsestof, for der er da sket lidt de sidste 2 uger :)

Mens vi stadig var sammen med gruppen tog vi til byen Udaipur, som er kåret til at være Indiens mest romantiske by. Vores CEO/guide, jai, fortalte dog også, at mændene også var mere 'kærlige' her, og at han engang har oplevet at en af mændene fulgte efter en af hans grupper hele vejen til mumbai, da han havde set sig lun på en af pigerne. Det kan man kalde en seriøs stalker! Vi havde allerede på dette tidspunkt fået nok af paladser og templer, så vi snuppede et par dage med det vi trængte aller mest til, nemlig lidt afslapning ved poolen.. Lidt shopping blev der da også til, og i løbet af de 3 aftner vi var der, fik vi set solnedgangen på en lille båd på en sø i byen, festet med resten af gruppen, set et danseshow og den sidste aften var vi på madlavningskursus, så vi har lidt indiske opskrifter med hjem i bagagen.

De næste to dage var vi i ahmedabad og mumbai. Ahmedabad er en meget moderne by, så det eneste kulturelle den havde at byde på, var det Ashram Ghandi boede på i 17 af hans sidste år. Her så man billeder, citater og tekster om hans tid der, og hand hus var velbevaret og stod stadig delvist møbleret. Det var meget fredsfuldt og et godt break fra den larmende storby. Dagen efter kørte vi til mumbai, hvor vores guide havde arrangeret sightseeing med hver vores søde taxachauffør. Vi besøgte parker med fine udsigter over byen, besøgte mumbais slum, som huser 1 mio. indbyggere, så gateway of india (igen gentog vi succesen fra Taj mahal, hvor vi tiltrak mere opmærksomhed end den egentlige hovedattraktion), hvordan de vasker tøj (okay, lyder nederen, men det foregår faktisk på en ret interessant måde), og betragtede bare byen fra indersiden af en taxa, hvilket nok var den bedste løsning når vi kun havde en dag der. Vi ville dog gerne have været der lidt længere, da mumbai er en stor by, og det kunne være fedt at komme lidt dybere ned, i stedet for bare at se alle hovedattraktionerne.

Vi havde dog kun tid til en enkelt dag der, for nu gik turen til Goa! Yeeeees, tænker man.. Det varede dog kun lige en halv time i flyet før jeg begyndte at få det dårligt, og så var jeg ellers syg de næste 5 dage, som jo så var de dage vi var i Goa - flot frøken glud.. Jeg var dog rask nok ind i mellem til at komme med på stranden og ud at spise, og ellers nød Ann bare stranden og festede med resten af gruppen i Indiens party-provins. Vi sagde farvel til gruppen efter 2 dage i Goa, men fulgtes stadig med 2 islandske piger og 4 norske piger der fra, og vi fik bla. fejret en af pigernes fødselsdag (med danske flag og det hele) og ellers var det bare afslapning. På 5. dagen satte vi kursen videre mod det sydlige Indien, men inden da var vi lige et smut på Spice plantation, som er et kig ind i en verden fyldt med eksotiske frugter, hvor man ser hvordan de gror og bliver fortalt om hvad de bruges til osv - (vidste i f.eks. at en cashewfrugt ligner lidt en lille peberfrugt, og at cashewnødden så sidder for enden af frugten, som en slags stilk, og at man efter at have taget nødden laver frugten til en meget stærk alkohol? Nej vel?). Dagen sluttede vi af på pallolem strand, som må siges at være en af Indiens perler. Eller sluttede af er måske så meget sagt, for det var ikke her vores nat foregik..

Nej, vi havde nemlig en 18-timers togtur forude, og efter at have ventet på banegården i en time (vi ville være i god tid og være der en halv time før, men finder så ud af, at de skriver en halv time før egentlig afgang på billetten, så alle kommer med, og ingen kommer for sent.. Ahmen indere er skønne!), kom vores tog endelig. På turen blev jeg sløj igen, så det gjorde bare de 18 timer lidt længere, men en pille skulle der til, og da vi ankom til byen varkala var det største problem den varme, der nu mødte os..

Byen varkala var en hyggelig lille turistet by, med en lækker strand, og ja.. Hyggelige restauranter, hvilket vi ikke rigtigt havde oplevet endnu, så vi blev bragt ned i gear og nød den rolige atmosfære. Vi boede på et hotel med fællesrum, så vi delte værelse med 3 andre piger, og på 2. dagen var den ene af pigerne med os rundt, hvor vi var oppe at se et af byens mange templer, dasede på stranden og hen på eftermiddagen tog vi til yoga, for nu skulle vi svede! Det kunne man dog ikke sige var tilfældet, da det var så rolig en form for yoga at Ann blundede hen og jeg direkte faldt i søvn.. Aftensmaden spiste vi med de 3 andre piger fra værelset, som bestod af 2 unge piger fra London (som dog ikke kendte hinanden), og den 40-årige hollandske yoga-instruktør, Astrid, som nærmest ikke engang vidste hvad malariapiler var, for hun fyldte ikke sin krop med nogle former for medikamenter..

Næste morgen ringede vores vækkeur kl. 6.30 og vi skulle afsted mod byen kollam, hvor vi skulle mødes med de 4 norske piger, og på noget der hedder backwaters. Backwaters er et menneskeskabt vandsystem, så man med en kano kan komme rundt til alle de små landsbyer i det meste af kerala. Vi nåede frem til pigernes hotel, for så at få at vide at en af pigerne lige var blevet indlagt på hospitalet, efter at have været syg adskillige dage. Hun skulle desværre ligge der i 2 dage, for at kunne komme på rette køl igen, og efter at have haft en hyggelig dag og aften med pigerne (og sovet på et hotel, der kostede 15 danske kr. pr. nat) tog vi alene på backwaters dagen efter. Noget vi overhovedet ikke fortryder! Vi havde vores egen båd, en kaptajn, kok og en hjælpemand og så sejlede vi ellers på små og store vandstier, mens vi fik serveret lækkert mad, set det lokale liv og koblet helt af. Til aften holdte båden ved en lille by, hvor vi overværede en gudstjeneste, fik serveret te (chai) på et lille lokalt sted, hvor en ældre dame lavede teen over et ildsted i køkkenet, og kom hjem til vores kaptajn, hvor vi snakkede med en af hans døtre. Det var alt i alt en rigtig god oplevelse, og vi kunne sagtens have taget en dag mere!

Tilbage fra backwaters og direkte til banegården, hvor vi først løb efter toget, der ankom mens vi var i gang med at købe vores billet (til 5 danske kr.), derefter opgraderede vi os selv til air condition, fik lidt skæld af kontrolløren, som henviste os til vores rigtige sæder og efter 4 timer var vi i byen cochin. Vi tog en færge ud til byen fort cochin, som er en lille ø, hvor vi tilbragte de næste par dage. Fort cochin er en hyggelig by, der er halvt turistet, halvt lokalt og ellers bare afslappet. Vi havde i lidt tid tænkt over at få en indisk massage, som hedder Ayurveda massage, og efter at have set lidt af byen, valgte vi at gå ind og få masseret vores ømme backpacker-kroppe.. Vi blev lukket ind i et lille rum med 2 brikse og 2 damer og blev herefter beordret til at fjerne vores tøj (everything), og lægge os på ryggen på hver vores briks. Og så gik de ellers i gang med først at massere hele forpartiet og ellers bare gå for tæt på mange ting (ifølge mig) og ja, det var i det hele taget en speciel oplevelse.. Men så har vi da prøvet det, og ved at det skal vi aldrig igen :-) dagen efter tog vi til en engelsk gudstjeneste i en kirke ved siden af hvor vi boede - troede vi.. Det varede ikke mere end 30 sekunder før vi indså, at det altså ikke foregik på engelsk, og det var en utrolig lang time.. Resten af dagen blev brugt på en anden del af øen, hvor vi var lidt kulturelle og gik på museum, og ellers nød vi bare den afslappede stemning, lige indtil vi kom tilbage til vores værelse, hvor en myrehær havde indtaget min taske - fedtfedt.. Til aften spiste vi med de norske piger, og nu var det tid til at sige farvel, da vi jo vender snuden mod Nepal og deres næser snart peger mod Sydamerika.

I dag har stået i rejsens tegn, men der er dog sket det, at vi med tilstrækkeligt brok over sorte hår og væggelus på værelset er blevet opgraderet til et deluxe room, så vi slutter Indien af med manér. I morgen går turen mod Nepal, og vi skal sige farvel til Indien, som vi er kommet til at holde helt af, men vi glæder os til nye eventyr, og vores 12-dages trek som venter om 3 dage :)

Mange knus Ann og Amalie :)