Hjemme hos familien Mellada Gamarra:

Efter omtrent to ugers ophold er jeg efterhaanden ved at have vaennet mig til familien, byen, klimaet og hoejden. Min vaertsfamilie bestaar af Maria og Ruben (mor og far) og Eli og Valeria (datter og barnebarn). En udvekslingselev fra U.S.A (Shelby), desuden har de en house keeper (Florentina), som tager sig af alt det huslige. Som stoerstedelen af middelklasse familierne i Cusco arbejder Maria og Ruben i turistbranchen. Det er dog kun Ramon, der behersker det engelske sprog.

Hjemme hos familien har man altid sko paa indenfor. Der er ofte besoeg af familie medlemmer, og stortset aldrig stille. Man hoerer tit Valeria og hendes faetter Alejandro lege eller ligefrem bare skrige. Naesten alle bliver kaldt deres navn efterfulgt af ita, saa jeg er altsaa blevet til Anita. Til morgenmad spiser man pandekager/omelet/cornflakes. Til frokost staar den paa tre retters, oftest bestaaende af en form for groentsagssuppe efterfulgt af ris eller kartoffler (der findes 4000 forskellige kartoffelarter i Peru), noget koed og nogle groentsager af en slags, ofte en stark aji/rochotto peper, hvis man har lyst til det. Dernaest afsluttes maaltidet med en kop the og en lille soed dessert. Til aften serveres the og kaffe, samt broed og kiks.

Maria's far, som er staerkt medvirket af alderdom, og ikke laengere er saa heldig at vaere i besiddelse af hverken hukkomelse eller hoerlse, bor i en lille landsby kaldet Sicuani tre timers koersel fra Cusco. Ham besoegte vi loerdag i sidste uge, og selvom koereturen var lang, var det en oplevelsesrig en af slagsen. Vi passerede, som man altid goer i disse egne, utroligt smukke bjerge, beboet af masser primitive hytter. Derudover saa vi ting som man ikke lige ser i storbyen cusco. Bl.a. store floder baede udtoerrede og fuldt bevandede, smaa landsbyer, stoerre landsbyer, marker, hvor mennesker iklaedt deres farverige folkedragter hoestede ved egne kraefter, fremfor ved maskinhjaelp. I de fattige landsbyer her i Peru er koerne deres traktorer, og smaa drenge gaar og passer dem. Da vi endelig ankom til Sicuani, satte vores bil sig fast i mudret. For i den del, hvor min "vaerts morfar" bor har man ikke asfalt paa gaderne, bare jord som i disse regntider forvandles til mudder. Saa vi gik resten af vejen og blev i Sicuani resten af dagen, spiste et overdaadigt maaltid, og mig Shelby og Eli fik set os omkring i byen.

Udover disse oplevelser med familien har jeg oplevet en masse andre landsbyer, set smukke arkeologiske inka ruiner, jeg har faaet laert en del spansk, samt laert de andre elever fra skolen at kende, hvilket inkluderer japanere, amerikanere, europaere og en enkelt brasilianer. Alt dette kan jeg jo evt. berette mere om en anden gang.

Hasta luego :)