Jeg har hele tiden vidst, at jeg ville skydive i Australien, og at det skulle vaere i Mission Beach, som siges at vaere det smukkeste sted, man kan goere det her i landet. Jeg bestilte min tid 1 uge foer jeg skulle springe, hvilket jeg ikke vil anbefale andre at goere! Det er alt for nervepirrende, og man faar alt for mange skraemmende tanker. Der var heller ikke andre end Dorte og nogle af de andre hernede, jeg kunne dele min skraek med.... Jeg vidste nemlig godt, at jeg ikke skulle fortaelle mine foraeldre om det, foer det var overstaaet (isaer ikke min mor :o)) Vi havde allerede saa mange planer i Cairns, saa det SKULLE bare vaere torsdag d. 1 april.

Vi havde hoert flere fortaelle, at deres skydive var blevet aflyst pga. vejret, og jeg var saa bange for, at det samme ville ske for mig - vi har ikke ligefrem vaeret bedste venner med vejret (tsunamivarsler og syklon). Jeg var endelig blevet rolig, saa tanken om, at det skulle aflyses var frustrerende at taenke paa. Vi ville blive hentet kl 7.00 torsdag morgen, og jeg var allerede lysvaagen fra kl 6.00. Det foerste jeg gjorde var at kigge ud for at tjekke vejret. Det saa desvaerre ikke saa godt ud, men vi gjorde os klar til at tage afsted.

Inden vi koerte fra Cairns mod Mission Beach, der ligger 2 timer syd for Cairns, fik vi af vide, at vi stod standby pga. vejret. Kl 10.00 ringede de endelig og sagde, at vi godt kunne komme afsted, Sommerfuglene kom hurtigt frem igen - nu var der ingen vej tilbage! Da vi kom derud saa vi hurtig en film om sikkerhed, og jeg blev heldigvis valgt til den foerste gruppe, der skulle op. Min makker var rigtig soed, og inden vi tog afsted gennemgik vi det hele, mens han filmede mig. Jeg var overrasket over, hvor rolig og fattet jeg var! Hele teamet omkring mig fik mig til at foele en ro, men samtidig virkede de meget overgearet. Jeg synes egentlig, at det var dejligt, at de fik en op i gear - paa den maade taenkte man ikke over alt det, der kunne gaa galt.

Vi koerte ca. 20 min. for at komme ud til flyveren. Det var en maerkelig foelelse at sidde i flyveren og vide, at man snart ville falde ud over kanten med sin makker. Jeg kunne kun haabe paa, at han havde styr paa det hele! Foelselsen af at overlade sin skaebne til et andet menneske var en vild foelelse, men samtidig det vildeste kick jeg nogensinde har haft! At sidde paa kanten af doeraabningen og saa bare falde forover var for vildt!!! Det er helt klart det vildeste, mest fantastiske og mest graenseoverskridende jeg har gjort. Det har vaeret alle bekymringerne og pengene vaerd.! Jeg valgte at faa mit fald filmet, saa jeg altid har et bevis paa, at jeg gjorde det :)