ANNE OG PETER PÅ CYKELTUR I HOI AN:

Det var noget af en morgenmads buffet der stod klar til os til morgen. Mums, det var super lækkert.
Efter den skønne morgenmad var vi egentlig to store spørgsmålstegn, der egentlig ikke lige vidste, hvad vi skulle. Egentlig havde vi tænkt os at leje en scooter, og køre ud til My Son - som er gamle ruiner. Men i stedet lejede vi en cykel hver og begav os ud i trafikken, som heldigvis er stille og rolig i forhold til hvad v har set tidligere.
Vi startede selvfølgelig med at cykle forkert, men det var jo også mig, der styrede kortet, som Peter ville have sagt. Så Peter indtog titlen som vejviser, og fik os ført ned til den gamle bydel her i Hoi An. Super super hyggelige små huse som er afskærmet fra den stressende trafik. Her fik vi set en gammel japansk bro, nød afslapningen ved en café - og gik ind og ud af de mange skrædderbutikker.
Næste stop var en pottefabrik, der lå 3 km. uden for Hoi An by. Som et andet Tour De France race drog vi afsted mod fabrikken. Vi måtte dog gøre holdt for at spørge vej, og det viste sig selvfølgelig vi var kommet for langt. Så tilbage igen i en lille by - der vist ikke har set europærer på cykler før - da vi tiltrak os en del opmærksomhed. Vi havde fået en brochure over pottefabrikken, men den var ikke let at finde. Men pludselig - midt i det hele så vi nogle krukker, "de må da være her", sagde vi til hinanden. Midt i deres middagsmad kom vi og forstyrrede parret, der havde stedet. Jeg så navnet på brocheren og navnet på deres fabrik - som ikke matchede hinanden. Men inden vi fik set os om, havde de (gæstfrie som de er) sat to stole til os, så vi kunne vente til de blev færdige.
Og så var det tid til demonstration af, hvordan potterene bliver lavet - en meget gammeldags metode, hvor der er selve pottemageren, og en anden, der simpelthen får drejeskiven til at dreje via fødderne.
Tiden kom til vi skulle prøve - og ja - se billederne, vi morede os, og var rimelig stolte af resultatet. Hehe.
På hjemturen mødte der os et kæmpe skænderi mellem to indbyggere - i hvert fald var de ikke ret glade for hinanden, idet de løb med hammer og jernrør efter hinanden på tværs af vejen. Det trak rimelig manges opmærksomhed - og heldigvis var der på 2 sek. kommet politi til at berolige begge parter. Hvad der lige var gået galt der, aner vi ikke - men vi kan da i hvert fald fortælle de ikke just var venner. Pyha!
Efter denne lille episode valgte vi at få lidt at spise, for efterfølgende at tage op at prøve mine nye stilletter, der dog skal justeres lidt. Og ja, så var det jo bare man ikke kunne lade være med "bare liiiige" at kigge i de tusindvis af skrædderforretninger - og igen, mål på kryds og tværs. Så i dag blev det til 2 jakker, kjole, en habitjakke, sko, cardigan, taske, 2 bukser, jumpsuit og en nederdel skræddersyet for mit vedkommende for ingen penge. Men min rygsæk er ikke så glad for det!!!
Og endelig blev det Peters tur til at prøve hans jakkesæt, der blev målt i går - nøj, hans øjne strålede da han fik det på. Og mandligheden steg også lige et par %. :-)
Efter måling på kryds og tværs, prøvning af tøj valgte vi at få lidt at spise - mums, en dejlig stykke oksekød. Det er så skønt når man kan få en steak, da ris og kylling er ved at være lidt for meget i længden.
Peter mener han vil spise så meget kød når han kommer hjem, at han vil "kødsvede". Hmm, i hvert fald er vi ved at se frem til at komme hjem - ikke kun til maden, men også til at se alle de kendte ansigter igen.