Profile
Blog
Photos
Videos
SKRÆDDERNES BY:
I dag er det Majkens fødselsdag, hurra, hurra hurraaaa! Kæmpe tillykke til søs.
Nattoget blev taget til Hué, hvilket vi faktisk var positivt overrasket over. Vi havde nærmest en kupé med senge, så vi sov jo hele natten - så det føltes ikke som 14 timer vi faktisk kørte.
Da vi ankom til Hué blev vi egentlig enige om ikke at se byen men derimod at tage til Danang, som er den eneste mulighed, hvorfra man kan komme til byen Hoi An - der er nemlig ingen togstation. Derfor tog vi toget igen mod destinationen Danang. Da vi ankom havde vi egentlig planer om at finde den lokale busstation - men så var det vi faldte i snak med 3 andre, der også viste sig at skulle til Hoi An.
Derfor splittede vi en taxi og halv time efter var vi nu i Hoi An by, og gik mod Lonely Planets foretrukket hotel: Thanh Van.
Her mødte os der et super lækkert hotel med swimmingpool, minibar, fri morgenmad og lækker atmosfære - og hold nu godt fast: 125 kr. for et RUM!!
Hoi An er virkelig skræddernes by. Men godt 200 skrædderbutikker fordelt rundt i den lille by er der nok at vælge i mellem. Derfor skulle vi jo også "bare lige" ind at kigge i en. Og inden vi fik set os om, var der både lavet mål til det ene og andet.
Så i morgen skal der ned og passes jakkesæt, skjorter og slips for Peters vedkommende - ih, så fin den lille dreng bliver. For mit vedkommende er det et par bukser og en cardigan. Ikke nok med det er jeg også ved at få lavet et par skræddersyede stilletter i læder - 250 kr. Det er da vist lige til at overkomme.
Efterfølgende slappede vi bare af på værelset - og er såsmåt ved at finde ud af, hvad i morgen skal bruges på - om ikke andet, skal den i hvert fald bruges til at tilpasse tøj.
- comments