Profile
Blog
Photos
Videos
Tolvte og trettende maj. Bubby bear udstilling. Vi skulle tjekke helt ud i dag, så tidligt oppe og pakke ordentligt ned. Efter noget morgenmad, ville vi gå ned og poste nogle postkort, men det regnede en del. Så vi vendte om og smed os på sofaen og satte en dvd på. Kl. nærmede sig hastigt fem, tid til bussen kørte, så vi tog taskerne på ryggen og gik ned til supermarkedet og købte lidt frugt til turen og prajede derefter en taxa, det var endnu en af de der taxachauffører, der ikke gad at åbne bagagerummet, så ind med taskerne på, på bagsædet, yderst komfortabelt. Vi skal lige ned og have tjekket vores billetter igennem, her kommer der en lokal, og fremmed, dame hen og begynder at tale til os, meget mærkeligt, men hun var virkelig sød og ville væres sikker på vi ikke manglede noget og at vi nød vores ophold. Det sker altså bare ikke der hjemme. Vi kom på bussen og så film og spiste, præcis som sidste gang. Dengang var det dog et andet selskab vi kørte med, så toilette var meget mindre. På de her busser trækker toilette ud, når toiletbrætte er lodret oppe i luften, dvs. når toilettet er meget småt, kan man ikke holde det nede, mens man vender sig. Så man var nødt til at smadre op i døren eller at få en ordentlig en bagi. Fantastisk system, mine damer og herre.
Vi var i Montevideo, ja i Uruguay, fik en tossede ide og vi kan lige så godt sejle her fra, omkring kl. 9. To timer forsinket, fedt. Vi hoppede i en taxa, havde fået et tip om et godt hotel og billigt, fra en af israelerne. Ja, billigt, men ikke super godt. Vi smuttede derfra igen og fandt os en hostel, et seksmands værelses. Men her er rent, internet, køkken og tv, så vi overlever. Vi gik i bad og gik ned i byen, for at finde noget frokost, blev lige til lidt butiks kiggerrig inden. Vi fandt en rigtig lokal lille dinner ting, hvor vi fik os en gang kylling og næsten rigtig kartoffelmos. Bagefter gik vi ned på Plaza Independencia, her var der en stor udstilling af Buddy Bears, vi vidste ikke, hvad det var før i dag, selvom denne udstilling har været i gang i 6 år og rykket fra by til by, bl.a. været i Berlin. Næsten alle lande i verden har fået denne ret store bamse, de skulle male på. For at få penge til UNICF, bamserne skal give bedre forståelse imellem landene, for at opnå fred og respekt. Danmark er bl.a. repræsenteret, med en bamse inspireret af H.C. Andersen. Virkelig en flot og interessant udstillingen, nogen lande gjorde det bedre end andre. Vi fik et godt grin med og af bamserne, inden vi blev nødt til at vende snuderne hjemad, regn og vind gjorde det for koldt. Det er meget efterår her, helt ligesom derhjemme. Vi handlede lige ind til lidt maden inden, vi var helt tilbage. Så stod den ellers på hygge og prøve at få varmen igen, inden der blev lavede aftensmad. Vi brugte aftenen på værelset og hyggede.
Fjortende maj. En lille tur på den irske. Vi sov ret længe, der er nemlig ingen vinduer, så der er total sort på vores værelse. Efter lidt morgenmad, besluttede vi at gå en tur rundt i byen. Vi gik ned mod den gamle bydel, vi stoppede først ved Teatro Solis, herefter bevægede vi os videre ned af gågaden. Vi stoppede ved både Plaza Constitucion og Plaza Zabala, på vores vej ned til Mercado del Puerto, en gammel hal, der nu huser en masse restauranter, der er masser af liv der inde og mad os i luften, lugten af grill rammer dig i hovedet, så snart du åbner døren der ind til. Vi gik en lille tur der inde, mest pga. regnen. Lidt længere nede af gaden fandt vi det museum vi havde ledt efter, Museo del Carnaval. Det var ret lille, så vi var hurtigt igennem det, men meget hyggeligt og der var nogle virkelig gamle kostumer til udstilling. Selvom man ikke måtte pille ved noget, skulle Lotte da lige have et par sjove billeder med nogle af maskerne og hattene. Vejret var da heldigvis fint igen, da vi var færdige på museet, vi bevægede os tilbage af, vi stoppede på Burger King, for at få lidt frokost. Der hang vi ud lidt, som nogen af de seje børn, eller. Vi fik handlede lidt ind til aftensmad på tilbage vejen og gik på internet cafe og fik printet vores sidste flybillet ud. Det er jo ved at være tid til at tænke på det. Vi lavede aftensmad og imens vi spiste, kom to hollandske piger og begyndte deres madlavning. Vi hat talt en lille bitte smule med dem før, så vi snakkede i et par timer, inden vi besluttede at tag på den irske bar. Vi gik afsted og fandt den nogenlunde smertefrit. Vi fik lidt øl på bordet, så gik snakken ellers lystigt. Omkring kl. tre lå vi i vores dejlige varme senge igen.
- comments