Syttende maj. Vil hjælpe de hjemløse hunde. Lotte føler sig ikke super godt tilpas om morgnen, men vi pakker sammen og siger farvel til pigerne, inden vi finder os en taxa og tager ned på busstationen. Vi køber vores busbilletter og hoppe på bussen da den kommer. Efter et par timer bliver vi sat af i Colonia, en lille færge by, også i Uruguay. Vi finder os et hostel og smider vores tasker, inden vi finder noget frokost. Bliver på restauranten ved siden af, hvor vi sidder udenfor og spise, mens en eller anden bedstefar kører rundt på sin scooter, med mega højtaler og laver noget herlig propaganda, ikke noget bedre sådan en dejlig solrig søndag. Lotte var også lige ved at smide en tallerken efter ham 6 gang han kørte forbi os. Vi handler ind til noget suppe, for Lotte har fået sig noget af en forkølelse. Vi vil lige på internet og her render vi da lige ind i ham fra den kinesiske mur, som vi mødte for et par dage siden i Puerto Iguazu igen, Brian. Han har fået selskab af en svensk pige, Moa, dem bruger vi resten af dagen sammen med. Vi går ud til aftensmad sammen, vi bestiller, hvad vi tror er, lasagne, ravioli, cheese burger og Cordon Blue. Det skulle vi da aldrig have gjort, ende i noget være noget. Kødet i lasagnen var gråt, Cordon Blue var et stykke kylling med et stykke skinke og ost og et spejlæg ovenpå. Burgen kom UDEN bolle. Raviolien kan vi slet ikke beskrive, den var bare ganske forfærdelig. Brian beder om at få kødet med i en doggybag, han vil nemlig give det til nogen af de hjemløse hunde. Den vilde jagt går på de hjemløs hunde, man ser over det hele om dagen. Vi finder kun en, den er så tyk at den umuligt kan være hjemløs, ligner mormors fede Frygtløs, et kaffebord med ben. Den har i hvert fald ikke fortjent det, så den får kun en lille smule, resten smider vi ud. For de hjemløse hunde må åbenbart have et hjem, vi kunne i hvert fald ikke finde andre.
Attende maj. Gider du lige lukke døren, når du er færdig med at ryge den der?. Lotte er overhovedet ikke frisk, så vi bader og pakker, inden vi tjekker ud. Vi havde fået lov at lå Brians oplader, til kameraet, i går, endelig fandt vi en med et Sony kamera også, så vi kan tag billeder igen. Han fik den tilbage, inden vi smuttede ud efter noget frokost, det blev til pasta og tomatsovs, igen, igen. Vi pakkede os ind i tæpper og tog maden med ind foran tv'et, så stod den ellers på serier hele dagen, mens der blev drukket te og kop supper. Halv seks er det på med taskerne og ned til færgen med os. Vi bliver stemplet ud af Uruguay og ind i Argentina her. Vi var lige ved at være bange for, de ikke ville lukke os ud, vi havde nemlig ikke lavet en immigration. Buschaufføren havde jo bare taget vores pas og ordnede det da vi kom her til. Fik vi også lige den helt store opsang af mr. Pas mand, inden vi kunne komme igennem. Kan du ikke se vores pas er overfyldt med stempler? Det er sgu da nok, ikke noget vi normalt glemmer. Fjols. Men vi kommer da ombord og bliver placeret i biograf lignende stole, så sover vi ellers næsten hele vejen. Vi finder hurtigt en taxa i Buenos Aires og kommer til vores hostel. Vi bor på værelse Evita, masser af billeder af hende her. Det er et dorm med syv senge, tre af dem står ovenpå, på en slags hems, her vælger vi at sove. Neden under sover to israeler, som er utrolig glade for at ryge den fede. Vi måtte lige spørge pænt, om de ikke lige gad lukke døren ud til terrassen, når de var færdig med at ryge den der, for det bliver altså lidt koldt her om efteråret. Vores værelse stinker af hash. Det gode er drengene går ud som et lys når det er, så vi kan larme så meget som vi vil. Men vi valgte at gå tidligt i seng.