5. november: Sygedag. Dagen i dag er gået med av av min mave og forsøge at finde et supermarked og internet. Har skrevet os op til en tur på Den Kinesiske Mur og skal af sted kl. 6.40 og er hjemme engang efter fem, så skulle lige finde noget mad til turen - lettere sagt end gjort. Efter flere forsøg lykkedes det at finde et supermaked, men de solgte åbenbart nærmest ikke andet end kage, chips, sodavand og toiletpapir, så besluttede os for at løbe forbi en af de lokale gadehandlere med grønt i vores hútonger og købte æbler. Resten af aftenen blev brugt på nabo cafeen, som har internet, med at lægge dagbog og billeder op på siden og en enkelt kop varm kakao og en uhyggelig grøn honningmelon smoothie. Nåh jo, kiggede også til forbi vores stamcafé "Annas bar". 6. november: Den Kinesiske Mur. Kl. alt for tidligt væltede vi ud af sengen, iførte os varmt tøj + neon-benvarmere og med Lottes bamse under armen kom vi ud i bussen sammen med nogle andre for vores hostel. En bustur på små tre timer foran os, dejlig måde at starte dagen på. Trafikken er fantastisk i Kina sammenlignet med Indien, der skal en del til at skræmme os nu, så mens de andre sad og gispede over de nære påkørsler, hasarderede og indenoms overhalingerne, spiste vi et æble hver til morgenmad. Vi nåede jo også snildt frem i et stykke, ingen grund til stress. Turens begyndelse var en kold fornøjelse, ikke meget varme i luften her, men nød udsigten i gondolerne op til muren. Så begyndte kampen ellers på den ikke renoverede del af muren, hvilket betød, at udover den ekstreme stigning nogle steder, var der ekstremt ujævnt og løse sten overalt. Nu kan ingen af os jo prale af lange ben, men ville ellers vove at påstå at vi ligger over gennemsnittet af den kinesiske benlængde, så er der nogen der er søde at forklare, hvordan deres trappetrin kan gå os til midt på låret, man skulle jo kravle op! Vores 8 km hike på muren tog omkring 4,5 time og var noget af en udfordring og 10 gange hårdere end at trekke på bjerget i Indien, men udsigten var det hele værd - intet mindre end fantastisk, mindblowing. På vejen kunne man så tænke på lidt på Mulan og tænke på, hvor den fine jævne mur var, men fandt den - mindre end 1 km fra mål. Efter at have passeret en hængebro (som Anne-Cath jo elsker) og 1000 (mange) trin gik turen mod bussen og hjem. Lang dag og et varmt bad var velfortjent, bare end skam der ikke var varmt vand. Efter lidt læsning og aftensmad, smuttede vi lige en tur forbi Anna til en godnat drink, så nu er vi vist putte klar. 7. - 8. November. Tang og krabber. Sove længe er vi blevet gode til, og endnu engang skete det, helt til kl. 12. Vi havde ellers store planer for dagen, så vi skyndte os og gøre os klar. Så af sted til Freds Pladsen og Den Forbudte By. Freds Pladsen var ikke det store, vi opdagede faktisk slet ikke vi krydsede den. Hovsa. Over til Den Forbudte By og vi begynder langsomt at bevæge os ind af, men til den sidste del skulle man have billetter, og der var kl. næsten halv 2 og vi havde en aftale med Anna kl. 2 ved vores stam cafe, ved siden af vores hostel, så vi måtte komme tilbage. Vi mødes med Anna til lidt kaffe/sodavand og computer hygge. Anne tager os med ud og shoppe lidt, vi ser os rundt i nogle rigtig skønne små butikker og Anna køber et tørklæde til Lotte, mens hun prøver en masse flotte kjoler. Hun tager os med ud og spiser kinesisk. Vi får dumplings, tang supper, gele-strimler-tingester i chili/soya og noget der lignede træ. Meget spændende. Vi kommer hurtigt videre, skal finde en bank, så nogle varmere sko til Anne-Cath, det er ved at være tiltrængt. Vi kigger i en masser butikker, finder dog ikke det helt store. Anna vil til frisør, så vi følger hende der ind. Meget specielt, der arbejder kun en pige ud af 6 medarbejder. Her efter fortsætter vi vores shopperi og ser på en masser butikker, hvor vi møder op til flere butikker med krabber, mange krabber og ikke andet end levende krabber. Vi beslutter os for noget fodmassage til sidste, Hvilket lyder rigtig herligt, men vi fortrød lidt. Det gjorde sørme nas nogle steder, særligt da de begynder at masser vores leg og skinneben, de siger det er mod dårlig mave. På Lotte gør det åbenbart ret ondt, da hun halv råber af den stakkels kineser "please så slå mig" og "jeg sparker dig snart i hovedet". Heldigt de ikke forstår, hvad vi siger. Anna siger farvel og skal ned og åbne sin bar, vi aftaler at tag ned på Annas bar senere og hjælpe hende. Vi smutter tilbage til stam cafeen og får lidt aftensmad og tjekker lidt net. Her stikker Steve, ejeren af Ned's bar, hovedet ind sammen med kæresten Lulu, Steve og nogle venner skal på Club senere og invitere os med. Vi siger vi måske gerne vil med. Vi gør os lidt pæne, hvis vi nu vil på Club. Tager så ned til Anna og får en øl og en snak, ikke mange mennesker her, så videre til Ned's, men dem der sidder der, er noget ældre end os og den musik de spiller på den Club, de skal på, siger os minus, så vi springer fra og smutter i stedet på en anden bar og får en drink. Vi finder dog ud af, vi er for trætte og smutter hjem i seng.D. 8. Vi kommer tidligt ud af fjerene, smutter over til morgenmad og tilbage for at pakke vores tasker, vi skal videre i dag. Vi tjekker ud og så tager vi til Den Forbudte By igen! Denne gang bliver vi så åbenbart ikke røvrendt af en taxa chauffør, i går var det 27 Yuan og i dag 13! Nå men vi kommer ind og går i gennem, rigtig flot, men meget det samme og hold da fast mange kineser! Ikke tag der hen en lørdag, folkens. Da vi er færdige går vi ud og vil finde en tuk tuk, her finder vi os den samme chauffør som fra dagen før og han husker os. Så af sted med os. Vi tager rundt i gaderne omkring vores hostel og shopper lidt mere og lige et lille smut forbi KFC, nu kunne vi ikke holde os længere. Vi finder os et par varme støvler til Anne-Cath og badges til vores tasker! Plus lidt gaver til de forskellige derhjemme. Vi begynder dog at fryse på et tidspunkt, der er kun 8 grader her, så ind på stam cafeen med computeren og få os en kop varm kakao, her bliver resten af dagen brugt inde, inden vores tossede tog tur til Shanghai.