Profile
Blog
Photos
Videos
3. november: Goddag Kina. Hele to timers søvn blev det til, da uret ringede kl. 3.00, op og i tøj, betale værelset og ud i en taxa, efter lidt kørsel, beslutter taxa manden lige at inspicere vores billetter, efter ti min. Kommer han så frem til samme, som vi startede med at sige til ham. Overfor rødt mindst 5 gange, men heller ikke meget trafik kl. halv 4 om morgenen, så fulde fart af sted til lufthavnen. Vi får tjekket ind og kommer på flyet, hvor vi falder omkuld med en bog også i søvn. Vi har teknisk stop i Delhi, hvor flyet nærmest bliver tømt, så vi får os to sæder hver, så falder vi rigtig godt og trygt i søvn. Vi lander i Hong Kong en time forsinket, men vi finder vores bagage og får tjekket ind igen, så ryger vi ellers på internettet, for vi kan ikke ringe til vores hostel i Beijing, så vi har intet booket. Nu håber vi på det bedste og så håber vi de har svaret når vi når Beijing. Flyet videre til Beijing er total fyldt, men Gansler kommer til at side ved siden af en meget hjælpsom ung kineser. Her får vi is ombord, bare lykken, mens de viser Wall-E. Turen går super, vi lander næsten planmæssigt i Beijing, omkring kl. 22.30. Vi finder vores bagage, og et sted hvor vi kan tjekke vores e-mail, men nettet kan vi ikke komme på. Vi beslutter at tag en taxa og håbe på de har pladser på det hostel vi gerne vil bo på inde i den forbudte by. De har pladser, men kun på et firemandsværelse, det takker vi så ja til. Det deler vi med en amerikaner og en irer. Vi smutter dog med de samme hen på en bar, for at få en cola og sove på. Her møder vi så 8 engelske fyrer, der rejser sammen, Nate, Woody, Chris og fisk til resten af navnene. De er mellem 22 og 24 og har gået på uni sammen. De har været i Bejing i 4 dage og skal videre næste dag med tog, de skal rejse i et halvt år og vi skal mange af de samme steder hen. Så vi falder hurtigt i snak og cola bliver skiftet ud med alkohol. Baren ejes af en aussi, som er kærester med en kinesisk pige, Lulu, som tager drengene med ud og se et temple og silke marked dagen efter, de spørg om vi vil med og det takker vi ja til. Efter lidt kommer der en kinesisk pige mere ind, Zing, en total kendt rockstjerne i Kina. Hun får drengene til at spille drikke spil og Chris forelsker sig i Ganslers lyserøde tørklæde og får lov at låne det. Drengen elsker lyserød og klip klapper, han går ikke i andet selvom der er 15 grader max her. Vi snakker om vores ture, tatoveringer og musik. De lukker baren ved en 1 tiden, men drengene kender en lille bar mere, ikke langt derfra. Så rykker hele flokken der ned, hvor en kinesisk pige (Anna) arbejder, som er helt vilde med dem - hun åbner baren for dem. Så drengene står på skift i baren og deres ipods ryger i anlægget, så står den ellers på rock og techno. Vi drikker, synger og danser som tossede. Aldrig har vi mødt drenge, der var så glade for at synge og danse. Drengene er dog ret kærlige overfor hinanden, de kysser og rør ved hinanden konstant, men de siger de er heteroseksuelle alle sammen. (To af dem beviser det da os senere, da den ene knalder bartenderen og den anden rockstjernen). Men som i kan se på billederne var det en helt skør aften vi havde os der. Kl. 5 smutter vi tilbage på vores hostel, som de tilfældigvis også bor på, vi kommer på deres værelse til noget guitar spil, sang og baileys drikkeri. Halv 6 smutter vi i seng, der kan kroppene ikke mere.
4. november: Gruppetur - British tour 08. Vi er oppe ved en 10 tiden, da vi har gratis morgenmad her og den vil vi gerne nå. Så toast, æg og frugt, nam nam. Nu trænger vi ellers bare til at få vasket tøj og det kan vi her, så den er det næste vi laver, to store kurve får vi samlet. Lidt over 12 er drengene nede og vi mødes med Lulu, hun tager os et sted med hen til frokost. Her fortæller drengene så om hvem der knaldede hvem, hvor efter Lulu så fortæller at rockstjernen har glasøje, har nogle psykiske problemer og er 33. Godt scoret! Det er den store joke resten af dagen. Vi laver store dele mad til frokost og snakker om hvor skør en aftenen det var dagen før og hvor sygt de synes, at vores første aften ende sådan. Lulu får os smidt i tre taxa og så skal vi ud og se Yonghe Gong templet. Et rigtig fint tempel, der er bygget af en kinesisk kejser, der ville (for at bruge Lulus ord) slikke røv på Tibet. Der er en masse guld figurer, folk kommer og beder og der stinker total meget af røg, fra al det røgelse de får futtet af der inde. Inde i det sidste lokale er der en Budda der er 18 meter høj og går 8 meter under jorden! Ret syg Budda figur. På vej der på glider Chris og falder, men redder den med hænderne, hvor efter han begynder og lave armbøjninger, rejser sig og proklamerer, han lige trængte til lidt motion og sådan fortsætter den rundtur så. Næste stop er silke markedet. Anne-Cath har dog fået det ret dårligt, så sætter sig i en cafe, hvor vi aftales og mødes kl. 16. Vi deler os og Gansler smutter ind for at finde nogle varmer sko, da flipper er alt for koldt, når der er 10 grader udenfor. Finder sig et par dejlig varme bamse støvler, drengene finder tørklæder, solbriller og boxershorts. Vi mødes på cafeen, men rykker med det samme videre til en is butik, for drengene vil have is. Vi hopper over, men venter på dem. Vi tager så taxaer hjem, Anne-Cath får det rigtig dårligt, håber det snart er over. Vi siger farvel til Lulu og siger vi kommer over på baren næste gang hun er på arbejde og siger farvel til drengene, så de kan nå deres tog, vi aftaler at mødes i Shanghai og på New Zealand, da vi er er samtidigt. Så det skal nok blive spændende, hvordan det kommer til at gå med de tosser. Vi smider os i sengene, så skal der slappes af, nu begynder Gansler også at få det dårligt. Vores amerikanske sove boddy kommer ind med en ny til værelset. Vi falder i snak, og inviterer dem med ud og spise, for Gansler mener virkelig mad vil gøre hende godt. Vi finder et sted med noget europæisk mad. Snakken falder på respekt for landet man besøger, meget hygge. Begge drenge skal tidligt op og vi er trætte, så smutter tilbage af ret hurtigt. Gansler går direkte i seng, føler sig rigtig dårlig tilpas. Anne-Cath snakker videre med drengene om bøger og Beijing.
- comments