Profile
Blog
Photos
Videos
Sidder i New Queen Mini Hotels lobby og venter på at vi skal med natbussen mod Hoi An længere sydpå. Det har været 2 lækre dage i Ninh Binh, selvom vi egentlig ikke har været i selve byen, da vi (som altid) lejede en scooter i kørte afsted. Første dag til Tam Coc, for at sejle igennem landskabet og grotter - helt vildt flot! Desværre prøver bådsejlerne at sælge en alt muligt på turen, vores gjorde det heldigvis først til sidst. Vi ville hellere selv have roet, man føler sig lidt imperialistisk når en lille vietnameserdame skal ro fede vesterlændinge rundt hele dagen, men sådan er det jo de touristede steder. Heldigvis kørte vi næste dag 40km ud til en af Vietnams mest kendte national parker Cuc Phuong, med et redningsprogram for truede aber og skildpadder, det var fedt at se! Desværre er varmen og jeg mindre gode sammen, og jeg får en slags hedeslag når jeg glemmer at jeg er en bleg dansker, der skal holde sig ude af varmen. Nu har jeg forhåbentlig lært det, da vi tager syd på og vejret (7-9-13) kun bliver bedre! Vi valgte at overnatte i en parkhytte (det er off-season, så der var kun få andre mennesker), og det var vildt fedt! Parken er ikke forbundet med elnettet uden for, og får strøm vi en generator - men kun 3 timer efter mørkets fremtid, så kl 21 sagde "whooouummmmm" og alt strøm og larm gik. Det var fedt at være afskåret fra det hele. Selv min tlf gik ud! Ej okay. Men det gjorde den. Er ret sikker på, at vi fra vores (overdådigt bløde senge) kunne høre aber i det fjerne. Da min tlf gik ud, anede vi ikke hvad klokken var, så vi stod bare op og gik udenfor - det var dog så tidligt, at der stadig var 1 time til at morgenmaden startede, så en venlig parkranger bød os på sur hjemmegroet te. Venlig mand. Derefter trekking ud til en grotte og et 1000 år gammelt træ. Sporet var næsten helt øde så tidligt, så det var ekstra lækkert. Herefter 2 timer på scooter tilbage til hostel og et lunt bad (var ret mudret efter grotteklatring). En rigtig dejlig tur, og om lidt går turen syd på i sovebus på vilde vietnamesiske veje - forhåbentlig kan jeg sove igennem virvaret!
- comments