Da Lat har været mange forskellige ting. Lad mig starte fra en ende af: det er en by i bjergene i central-Vietnam, en del køligere end ved kysten, men det er en rar afveksling. Der er ikke det store at lave, andet end ekstrem sport, så da vi hørte om "canyoning" var vi jo mere end klar. Så afsted gik turen ud i skoven med vores guide Hoa. Vi blev udstyret med klatresele, hjelm og, ja, redningsvest, for canyoning er rapelling i vandfald i en kløft. Første og anden nedstigning gik fint, sporty som vi er (...), og "vandrutschebanen" ned ad et lille vandfald var intet problem og mega sjovt, men ved 3. nedstigning (ca. 20 meters rapelling ned i en flod) fik Sophia ikke fat i rebet, så man sikkert kunne krydse floden, og mistede fodfæstet og gled et stykke ned ad floden inkl. 2 mindre vandfald. Vi fik dog (efter en del råben og panik) fat på hende, men hun havde slået hånden pg fået en 5 cm lang flænge i hånden, så huhej gik turen til en privatlæge (sygehusene er ikke værd at skrive hjem om), tidligere kirurg, der syede hende med 5 sting. Hun er fin igen, med det var virkelig en action-packed tur vi ikke havde bedt om. Bureauet vi var afsted med var virkelig gode og tog sig rigtig godt af alt lægehalløjet. Vi er bare glade for at det ikke gik værre end det gik! Ellers har vi bare slappet af (som sagt er ekstremsport det mest interessante i Da Lat, og med forbinding er det ikke optimalt) og regntiden har vist sat tidligt ind, og om eftermiddagen står det ned i stænger. I morgen tidlig går turen syd på til Ho Chi Min City/Saigon for at ordne visum til Cambodia.