New Zealand
Første stop: Auckland
Efter en paradisisk tid på Fiji vente vi snuden mod New Zealand. Landet der ligger længest væk fra Danmark. Da vi træder ud af lufthavnen, venter der sig ellers noget af en kold velkomst, så i et kort sekund kunne man blive helt i tvivl, om man lige var ankommet til Danmark en kold oktober dag. På trods af den ellers meget store afstand.. Endnu mere i tvivl blev vi da vi kører med taxa mod vores hotel, for på mange måder ligner New Zealand også Danmark - i hvert fald hvis man lige kommer fra et knapt så civiliseret land som Fiji. Byen vi er ankommet til er Auckland, en by der huser 1,2 millioner. Dette er over en fjerdedel af New Zealands befolkning som kun er på 4,4 millioner (hvis man altså ikke tæller de 40 millioner får med).
Efter at være ankommet til et hyggeligt hotel beslutter vi os for at gå ud og opleve byen. Hurtigt mærker man hvordan byen er præget af rugby world cup, som netop finder sted i Auckland på denne tid. Og stemningen er høj! New Zealand er nemlig kommet i finalen mod Frankrig. Rent faktisk blev vi allerede introduceret til det på flyvet fra Fiji, hvor flykaptajnen stolt fortalte, at New Zealand havde vundet over Australien i semifinalen. Derhjemme ville det svarer sig til at Danmark lige havde vundet over Tyskland i semifinalen i vm fodbold, så der er fest og farver i gaderne i Auckland!
I alt har vi tre dage i Auckland inden vi begiver os ud på en rejse med kiwi experience. Vi bruger først og fremmest dagene på at slappe af og nyde byen, vi var blandt andet nede på Quuens wharf hvor der var en masse shows pga. af rugby. Bl.a. så vi på en af scenerne hvordan de havde en konkurrence kørende om hvem der hurtigst kunne klippe uldet af på, vel og mærke, levende får! En af dagene brugte vi sammen med det tyske par fra Fiji og den sidste dag brugte vi i zoologisk have. Aucklands zoo er en af de største zoologiske haver i verden og den huser alverdens dyr. Hvad jeg nok var mest facineret af var de søde orangutanger, mens Andreas fortrækkede den mere farlige genre af dyr.. Efter at have brugt nogle gode dage i den største by i Auckland mødte vi op kl 7.45 am fredag d. 21 for at begive os videre med bus selskabet kiwi experience ud i New Zealand. På bussen mødte vi igen det tyske par, som vi har brugt en del tid sammen med.

Næste stop på turen: Hot Water Beach
Hot Water Beach er ikke ligefrem en by, som huser mange mennesker - hvis man overhovedet kan kalde det en by. Vi ankom ved eftermiddagstiden, efter en bustur med stop utrolige smukke steder, vi hikede bl.a. en times tid tæt på endestation ved en utrolig smuk indelukket strand med grotter i klippevæggene og en udsigt med øer og bjergtoppe. Hot Water Beach lodge var en såkaldt lodge/camping plads. Det var under et år gammelt, så både køkken og værelser var nye og lækre. Stedet var derfor helt oplagt for os til at prøve at sove i et såkaldt dorm. Med seks mennesker på værelset overlevede vi vores første nat i et dorm, rent faktisk var vi begge to meget positivt overrasket. Hvilket nu kan begrundes i, at de rent faktisk var et helt vildt godt sted - sammenlignet med nogle af de andre steder vi har sovet. Nå, men det var nu ikke blot på grund af stedet vi overnattede der, som det fremgår af navnet var der nemlig en såkaldt hot water beach. Kl. 20.00 drog vi ned til stranden med en stor skovl, og så gravede vi ellers et stort hul lige ved vand kanten, og op ad hullet kommer brændende varmt vand - det er rent faktisk så varmt at man bliver nødt til at mixe det med havvandet for at kunne holde temperaturen ud. Så der lå vi og nød varmen i 'vandhullerne' i bikini og badebukser, mens lufttemperaturen kun var omkring 7 grader.

Næste stop på turen: Waitomo
Efter en længere tur i bus med endnu nogle smukke stop, ankom vi til Waitomo. Stedet som er kendt for dets glove worms caves. Man kunne komme på en tur, hvor man gik ned i grotterne og gik/kravlede og svømmede rundt, mens man kunne se de såkaldte glove worms lyse op. Vores facination af glove worms var dog ikke så stor, da vi aften forinden havde mødt utallige af dem på vej hjem fra stranden. Så på grund af vores low budget besluttede vi os for ikke at tage på turen. Noget som specielt jeg (Anne-Sofie) var glad for, i det det tyske par kunne fortælle at der ikke bare havde været utallige glove worms, men også utallige store edderkopper. Om aftenen valgte vi i stedet at gå ned på den lokale pub og få et par øl sammen med nogen fa bussen.

Næste stop på turen: Roturoa
Indtil videre havde New Zealand været meget præget af den vestlige kultur og ikke mindst vestlige folk. Men i det vi ankom til Roturoa opdagede vi en helt anden side af New Zealand. Rortura er nemlig en by der er meget præget af det oprindelige folk, the maori people. Det burde ikke nødvendigvis at have nogen betydning, men man kunne hurtigt mærke hvordan byen var præget af mere hårhed. Det skulle dog ikke ændre aftens begivenhed - RUGBY WORLD CUP FINAL. Med optegnede ansigter tog vi med det tyske par ned og så kampen på fanzonen,som var en kæmpe arena med plads til 6000-7000 mennesker. Med storskærm og øl heppede vi på All Blacks i kampen mod Frankrig - og heldigvis endte All blacks også med en sejr på 7-6.
Morgenen efter stoppede vi på vej ud af Rotura ved nogle varme geicer. Her fik vi en guided tur af en maori-mand, hvilket var en rigtig interessant oplevelse og utrolig spændende at høre om deres kultur, måden de levede på og klarede dagen og vejen frem. Efter en kort intruducering gik vi ellers ind i selve "parken" hvor der er utrolig mange geicere. De bruger stadig den dag i dag geicerne til at lave meget af deres mad, både grøntsager, kød og æg. Lige netop æg kogte han også til os mens han fortalte en masse spændende facts om hans forfædres generation. Som afslutning på den guidede tur i "parken" gik vi igennem et mørk lokale hvor vi ellers brugte lang tid på at spotte de såkaldte Kiwi'er som NZ blandt andet er kendt for.

Næste stop på turen: Taupo
Med sommerfugle i maven kørte bussen mod the adventure city, Taupo. Taupo kaldes skydivernes city - så hvis vi skulle opleve Taupo på bedste vis, måtte vi jo op at flyve (bogstavligtalt) - så op gik det. Efter instrukser og omklædning og et ekstra øje på de mennesker der klargjorde faldskærmende, blev første skridt på noget så vildt som at springe ud af et fly i 12.000 ft. taget. Som sagt, op gik det. Da lugen til flyvet blev åbnet og trykket for alvor kunne mærkes og højden var nået, fik man for første gang et vildt sug i maven. Nå nu var det så gået op et par minutters tid, og så var der kun en vej ned, og det var uden flyet med kaptajn. Det er svært at beskrive hvad der går igennem hovedet, men aldrig har naturen vist sig fra så smuk en side i det man hænger i faldskærmen, svæver rundt i luften med udsigt til sø og bjerge med snetoppe. Det vildeste var nok de 45 sekunders fritfald, hvor du nærmest ikke kan trække vejret fordi det går så hurtigt.
Det var en oplevelse der var alle pengene værd! - og måske bliver det lettere for jer at forstå, når i kan se en film af os, når vi kommer hjem:-)
Efter noget af et adrenalin kick, ville vi bruge dagen derefter på at nyde naturen i Taupo - sammen med det tyske par lejede vi nogle moutain bikes og kørte afsted. Anne-sofie regnede med en stille og rolig tur i den smukke natur, men det var ikke just det vi endte i. Kort sagt endte vi på en off road rute for mountain bikes i bjerge/skov. Og så gik resten af dagen ellers med motion og en prøvelse for balancen og udholdenheden.

Næste stop på turen:River Valley
Forestil jer et rigtig gammelt træhus med en rigtig veranda, omringet af får, bjerge og søer - hvor den nærmeste village ligger omkring en time derfra - stedet kaldes River Valley. Et lille hyggeligt sted hvor du ikke kan lade vær med at nyde en varm chokolade og et godt spil kort. Men med høj solskinsvejr skal man jo også udenfor. Så vi valgte at tage over på den anden side af søen med en såkaldt svævebro og ellers vandre op ad bjerget. Hele turen derop gik fint, og vi vendte først tilbage da vi kom op på toppen med nedgangen til et buskads hvorved der var et skilt " DANGER. Private hunting, please don't go further". Så vi vendte langtsomt om igen, desværre gik det ikke helt lige så smertefrit ned.. En stjel sti og skridende sten resulterede i at Anne-Sofie faldt på alle fire hele to gange.. Men ned kom vi, med flere billeder, blå mærker og hudafskrabninger. Og resten af dagen gik for Andreas vedkommende med at koppe i søen fra svævebroen.

Næste stop på turen:Wellington
Hovedstaden i New Zealand er Wellington med en befolkning på 500.000. De fleste undre sig over hvorfor hovedstaden ikke er Auckland der er væsentlige større, men rent faktisk er der en helt logisk forklaring på det. Sydøen har i mange år været rig på guld, og blev derfor også en del rigere end nord øen - hvilket resulterede i at hovedstaden, dengang Aukland, måtte flytte tættere på sydøen, så de bedre kunne kontrollere hele New Zealand. Wellington er derfor blot en helt almindelig by, hvor vi brugte eftermiddagen på at gå på museum, tro det eller ej, det var frivilligt og ret interessant. Vi startede med at se NZ's natur, hvor man får en smuk beskrivelse af alle dyrene, bjergene og landets oprindelse. Ikke nok med det, som nogen folk nok ved derhjemme, blev NZ ramt af et enormt jordskæld som resulterede i en kæmpe revne i jorden, som man ellers kun ser på film, massive ødelæggelse og millinoer dollars genopbyggelse i sydøens storby Christchurch. Og eftersom det var et museum var der selvfølgelig et hus som man kunne gå ind i og opleve de vanvittige krafter jorden har. Godt det ikke er i Danmark, for hold da op man skal have noget af en balance og held hvis ikke du skal ende på hospitalet efter sådan en omgang. Vi havde kun en ocernatning i Wellington, så tiden gik hurtigt. Dagen efter skulle vi være klar kl. 7.00 sharp - der gik færgen nemlig til den kendte sydø.
For at i alle ikke skal gå fuldstændig død i vores blog - får i en pause nu. En af de næste par dage kan i også læse og se billeder fra sydøen, der er en del smukkere end nordøen.