Profile
Blog
Photos
Videos
Fiji
11 dage på Fiji og vi var endelig i drømmrland. Et sted vi aldrig troede vi skulle opleve i virkeligheden.
Vi havde til en start 3 dage i Nadi hvor vi skulle overnatte før turen gik ud på de små øer. Vi tænkte at vi havde 3 dage til at få den rigtige farve så vi ikke lignede blege danskere, men der var desværre overskyet og det regnede ind imellem men temp. var alligevel på den anden side af de 30. Trods overskyet og regn fik vi alligevel farve da uv indekset er tæt på de 15.
En af dagene tog vi ind og oplevede Nadi midtby, som havde mange spændende ting at byde på, og som var meget anderledes end hvad vi er vant til. Vi gik op og ned af gaden og kiggede butikker og nød livet som rigtige turister.
Endelig kom dagen hvor vi skulle ud på den første ø i vores program. Desværre regnede det også her men det ville hurtigt vise sig efter 2 dage hvordan vejret i virkeligheden er på Fiji!
Da solen brød frem fik man hurtig en fornemmelse af hvordan det klare blå vand og himlen fik humøret helt op i det højeste.
Vi snorklede bl.a. i den blå lagune hvor filmen, den blå lagune er optaget og solede os i en hængekøje på stranden i vandkanten. Livet er herligt.
Vi var også ude og reef snorkle med hajer, hvilket var en super fed oplevelse. Hajerne svømmede rundt 4 meter under os og lidt efter lidt kom de helt op og svømmede i blandt alle os der lå i havoverfladen og blev fodret med fisk af de lokale mænd der var med.
Endvidere har vi mødt nogle super søde mennesker, bl.a. et tysk par som vi skal rejse videre med på New Zealand.
Alt i alt er Fiji et øhav der er alle pengene værd, og det er noget hvis muligheden byder sig, man skal opleve. Men 11 dage er nok ifølge os.
- comments