Profile
Blog
Photos
Videos
Så sidder jeg her på en madras og med min computer... Det eneste andet at finde i min lejlighed er lidt tøj og noget mad og det mest basale, jeg ellers lige får brug for de næste par dage.
Så fik jeg ellers flyttet største delen af mine ting ud af lejligheden! Puha.. Tak til min mor og mine søskende, fordi de har været så søde at hjælpe til! Det var så det jeg fik min dag til at gå med ni dage før afgang.. Lidt tæt på afrejsen måske, men ikke nemt, når man stadig har et arbejde, der skal passes ;)
Gid det var så nemt: flytte sine ting og så ellers begive sig afsted...
Måske lidt naivt, men det var sådan set det jeg tænkte mere eller mindre, dengang jeg besluttede mig for at tage afsted. Men pludselig var der mange ting, jeg skulle have styr på.. selvfølgelig var jeg klar over, at jeg skulle have købt diverse ting til min tur, vacciner, rejseforsikring og opsige lejlighed, el, telefon osv. Men tiden flyver afsted og når man så også har arbejde ved siden af (man vil jo gerne have lidt ekstra penge til turen), så står man pludselig der med en masse ting der skal ordnes på en gang.
Okay, så slemt var det ikke lige, men følte mig godt nok presset et par gange.
Visum.. Det er da nemt nok ?
Der skal da væres styr på visum, og jeg er da lykkelig for, at jeg kun skulle ansøge om to hjemmefra på trods af, at jeg skal adskillige lande! (Hurra for visum fri lande)
Working-Holiday visum til Australien gik utroligt hurtigt og meget nemt (på trods af de utrolig mange spørgsmål...). Man skulle tro med deres regler, at det ville tage lidt tid, særligt når der er tale om arbejde, men fra jeg ansøgte (på nettet) til jeg faktisk fik godkendt visum gik der en time.. Skønt!
Så skulle jeg ansøge om visum til Vietnam. Den ansøgning var knap så teknologisk... Udfylde en ansøgning på papir og sende det til ambassaden. Og det originale pas skulle endda sendes med?! Det var jeg noget betænklig ved, men det skulle jo gøres og så måtte det sendes som anbefalet. Men okay, jeg kunne jo følge brevet på track & trace, så jeg vidste, hvornår det ville nå frem... troede jeg.
Jeg kiggede på det en dag, og til min store overraskelse så jeg, at mit brev havde siddet fast på Lyngby posthus i flere dage.. YES! Min bekymringer lå i, om jeg overhovedet ville nå at få mit pas tilbage inden, jeg tog afsted, selvom der var mere end en måned til afrejse på det tidspunkt.. Nok lidt overdrevet, men man ved aldrig, hvor lang tid den process tager og hvis brevet så bliver væk.. Det var ikke værre end, at jeg fik ringet til postdanmark, som så sendte besked om, at mit brev skulle sendes afsted med det samme. Jeg fik så et opkald, hvor jeg fik at vide, at det gerne skulle være afleveret, da de havde en underskrift på, at den var udleveret. Dejligt at vide, og så tænkte jeg lidt ved mig selv, det er jo derfor track & trace er der, ikke? Så man netop ved, hvornår ens breve ankommer til det rigtige sted.. Men jeg fik da mit visum og mit pas tilbage længe inden afgang. Dejligt! :D
8 måneder siger du?
I begyndelsen tænkte jeg, at nu når jeg skulle ud og rejse, så kunne jeg flytte mine ting hjem til mine forældre og så have adresse der, men blev hurtigt klogere. Mere end 6 måneders ophold i udlandet skal meldes som fraflytning til udlandet i folkeregisteret.. Der røg den plan, og de 8 måneder gjorde det lige dobbelt så besværligt, som hvis det have været 5. Jeg skal så i stedet flytte to gange på 5 dage (teknisk set) samt melde det til skat.
Så nej, det er ikke bare at flytte og tage afsted, men nu er det meste klaret, jeg er nærmest flyttet (den første gang) og der er ikke længe til afrejse!
Det er det hele værd, og tror da også det holder mig fra at komme hjem efter den første uge ;) Men nu sidder jeg så her, og bliver da ikke mindre spændt af at skrive om det, og har ingen fornemmelse af, hvad jeg kan forvente. - Udover en oplevelse for livet!
- comments
Elizabeth Jeg er Amys mor og har lovet at jeg vil oversætte hendes blog til engelsk. ” So here I am, sitting on a mattress with my computer... The only things left in my flat are a few bits of clothing, some food and the basic things I will need for the next couple of days. I finally got most of the stuff moved out of my flat! Thanks to Mum and my brother and sister for being such a big help (That’s OK Amy: Mum) Thatøs what I spend the day doing, nine days before my departure. A little close I guess, but it’s not easy when I still have a job to do ;) If only it was that easy: move my stuff then take off... It may seem a little naive; but that’s more or less how I imagined it would be when I first decided to travel. All of a sudden, there were lots of things I needed to get done – of course I knew that I would have to buy certain things for my trip, vaccinations, travel insurance, give up the flat, stop my subscription to the phone company etc., but time just flies by when you’re working (it would be nice with a little extra money for my travels) and then suddenly there’s a load of things that need sorting all at once. Ok. It wasn’t that bad, but I felt a little stressed a couple of times. Visa.. Simple, right? It’s very important to have acquired a visa in advance, and I am really glad that I only had to apply for two from home, despite me going to different countries. (Hurray for visa-free countries!!) The Working-Holiday visa for Australia went through incredibly quickly and easily (inspite of – or because of - the many questions I had to answer) . I imagined with all their rules, it would take a while, especially as I was applying for a work visa, but from me applying (online) to it being approved took approximately one hour!! Great! Then I had to apply for a visa for Vietnam. This one was not quite so technical. Fill out an application (old style pen and paper) and send it to the Embassy. And the original passport had to be sent along with it?! I was a little concerned about that part, but sent the letter as recommended, and waited. I could follow the letter on its journey through track and trace so I would know when it arrived at the embassy – or so I thought. I looked one day, and to my surprise, my letter had been stuck at Lyngby post office for days!!! YES! My biggest worry was that my passport would not be returned before I left, even though there was about a month to go at that time. I know I was worrying over nothing really but it’s impossible to know how long these things take and if the letter gets lost in the post. But as it turned out, I called Post Danmark who sent a message that the letter should be delivered immediately. Shortly after, I got a phone call where they informed me that the letter had been delivered and they had got a signature on delivery. That was really good to know, and I thought to myself that that’s the whole point of track and trace – to be able to see exactly when the letter has been delivered? But I got my passport and visa back a few days later. Lovely! 8 months, you say? When I first began to think about travelling after college, I had thought that I could move my things back to my parents’ house and have my address registered there, but I got wiser! When you leave the country for more than 6 months, you have to register as “moving” abroad and have to be kind of “on hold” in the person register. The fact that I was travelling for 8 months made it twice as difficult as if I had been going to travel for 5 months. Technically I have to move twice in 5 days as well as inform the tax office. So I can confirm that it isn’t a case of just “moving back home and leaving” but now most of the work is done and I have almost moved (the first time) and not long to go before I go! It’s worth all the hassle, and I think that it will keep me from coming home after the first week ;) But now I am sitting here, and getting quite excited, writing about it all, and I have absolutely no idea of what to expect – apart from an experience I will remember for the rest of my life!
Kath I so envy you Amy. I was 24 when I set off on my big adventure and it is the best decision I made in my life. Vietnam will be amazing....and the rest....and Australia where I spent a fabulous year will blow you away (I hope). So glad you can also catch up with family aka Alistair and Joesphine, and friends Brig, Jason and the boys. Enjoy!