Jeg har vaeret ude at svoemme med delfiner!! Hold fast hvor var det en fantastisk oplevelse :)
Men i faar lige historien om den ligeledes fantastiske whale watch tur vi var paa igaar. I en specialbygget baad med sonarudstyr til at lytte efter hvalernes ekko, en search helikopter og en flok passagerer med oejnene paa stilke sejlede vi rundt over den dybhavsgrav der pga. New Zealands unikke stroemningsforhold er fyldt med blandet guf fra havet som lokker hvalerne til. Den mest normale hval her er kaskelotten, men ogsaa pukkelhvaler, spaekhuggere, finhvaler, southern right whale, endda blaahvaler mm. kan spottes afhaengig af aarstiden og heldet.
Efter et dyk paa naesten en time besluttede en sperm whale (kaskelot) sig for at komme op til os overfladevaesener. Den her var med 17 m og ca. 55 ton naesten fuldvoksen, og selvom det som med isbjerge kun er 1/10 der stikker over overfladen i de ca. 10 min de traekker vejret er det nok til at give en fornemmelse af at en hval virkelig er et stort dyr. De 3 baade og helikopteren generede ham overhovedet ikke, og pegefingeren fik traenet tryk-paa-knappen bevaegelsen for at fange the kodak moment hvor en udblaesning laver det beroemte springvand. Man kunne til og med hoere det! Da han endelig havde tanket iltniveauet op og var klar til at dykke igen gled hele kroppen langsomt gennem overfladen, foerst det firkantede hoved, herefter ryggen og til sidst det famoese og ikoniske oejeblik hvor halen elegant forsvinder i dybet. Sikke en oplevelse...!
Det var dog ikke kun fryd og gammen, for havet var meget voldsomt og Charlies tendens til soesyge lod hende ikke i fred, hun var ikke den eneste der maatte tage de smaa papirsposer i brug. Paa vej tilbage kom vi gennem en stor flok delfiner der nysgerrigt sprang elegant omkring baaden, og det loeftede humoeret at vi kunne se frem til en svoemmetur med dem :)

Tilbage paa vores hostel var der flyttet to franskmaend ind paa mit vaerelse, de til dato daarligste engelsktalende jeg har moedt! Det var lidt ala tegnsprog og 'Me Denmark, you France', fik dog fat i saa meget at de var fra Frankring, ville sejle i kajak og finde et frugtplukkerarbejde, men den anden vej rundt tror jeg ikke de forstod andet end at jeg var dansker, og muligvis at jeg proevede at snakke om delfiner - alternativt har jeg bare lignet en retarderet i deres oejne. Jeg tager alligevel hatten af for dem og de mange andre rejsende der ikke lader sprogbarrieren (eller noget andet) staa i vejen for at kaste sig ud i deres droemme. Og helt aerligt, de allerfleste englaendere jeg har moedt ville vaere i en endnu vaerre situation hvis ikke Australien og New Zealand var saa venlige at tale deres sprog, for de taler sjaeldent andre. Om aftenen satte vi os sammen med en soed pige fra London nede i baren og var med i en ret underholdende quiz - i nogle af delene gik det dog op for os hvor faa nyheder der naar frem til NZ og hvor anti up to date vi er, samt hvor lidt vi ved om superhelte og Star Was figurer. Til gengaeld var vi ret gode til trivia, billede, dyr og sex spoergsmaalene :) Trods de lokale (Kaikoura er et meget lille, meget jysk bonderoev provinsagtigt sted) og deres fuldemands/neandertaleradfaerd muligvis kunne forklares herved blev vi, ganske korrekt, enige om at sex med faar ikke laengere er lovligt.

Saa kom den store delfindag - helt klart vaerd at staa tidligt op for, helt praecist paa den forkerte side af 5 am mens hilmen stadig var kulsort. Da jeg havde faaet briefing og den uundvaerlige termo-vaaddragt (Stillehavet minder her meget mere om dansk vinterbadning end australsk beachlife) begyndte det saa smaat at lysne, og fra den lille, superhurtige baad med bare 13 ombord var der udsigt til en smuk solopgang.

Der var ogsaa god tid til at nyde bjerglandskabet bag Kaikoura, for vi skulle halvvejs til Christchurch for at finde the dusky dolphins, og vi var allesammen super spaendte da vi saa dem splaske rundt i horisonten - taenk at jeg nu skal opleve disse fantastiske dyr paa taet hold var det eneste jeg taenkte! Saa snart vi var midt i flokken med ca. 300 delfiner sprang vi alle i vandet - og uha det fik godtnok skyllet den sidste soevn ud af kroppen! Saa gjaldt det ellers om at underholde delfinerne for at fange deres opmaerksomhed, og det goer man bedst ved at opfoere sig som en delfin. Vaaddragten gjorde det ret umuligt at dykke ned under overfladen, men at svoemme rundt om sig selv og lave interessante lyde (der bare bliver mere interessante gennem en snorkel) viste sig at vaere gode metoder. Der var ikke saerlig god sigtbarhed, ca. 5 m, og delfinerne var saa hurtige at man ikke rigtigt ser dem foer de er lige foran en. Det var simpelthen fantastisk at faa oejenkontakt med en delfin, se den svoemme nysgerrigt op og ned og rundt om mig for derefter at springe lynhurtigt over overfladen for et aandedrag og derefter vende tilbage til denne underlige gaest i deres miljoe.

Da delfinerne jo er vilde og frie foregaar hele encounteren paa deres praemisser, og de er konstant i bevaegelse, saa vi maatte efter en tid vende tilbage til baaden, sejle endnu et stykke, og derefter i vandet igen. Saadan kom vi paa 4 svoemmeture i alt, og den sidste var klart den bedste! Charlie havde en delfin der legede med hendes svoemmefoedder, og hun havde et undervandskamera med som forhaabentligt rummer et par gode shots. Jeg havnede midt i en gruppe delfiner der var meget nysgerrige og legesyge, og en af dem svoemmede endda helt op og stroeg forbi min hoejre side saa jeg med haanden kunne maerke hvor glat og muskuloes den var. Wauw... Det er virkelig en oplevelse for livet!

Paa den naesten en time lange tilbagetur saa vi endemiske Hectors Dolphins, verdens mindste og sjaeldneste delfinart, samt en flok blue penguins paa svoemmetur. En del ombord fik ogsaa studeret bunden af det medbragte spande, stakkels Charlie endnu en gang, for det var en ret voldsom vuggetur at sejle rundt paa de vilde boelger. Selv var jeg heller ikke helt paa toppen og glaedede mig bare til at komme tilbage til et bad og en morfar! Det var lige hvad jeg havde brug for, og her bagefter er vi klar til at fejre vores sidste aften paa Sydoeen inden turen i morgen gaar til Wellington :)

Kan i have det herligt til vi ses!