Nimbin var et rigtigt interessant sted! Overalt er der regnbuefarvede butikker med kreative skilte og alt muligt alternativt til salg, der dufter af urter og fjolletobak, new age og panfloejtemusik spiller omkap med bongotrommer og de faa lokale der er plads til mellem turisterne og de hash-hungrende backpackere spottes nemt paa deres dreadlocks, enorme oereringe og toej lavet af hamp. Der var super meget atmosfaere og man bliver unaegteligt i godt humoer af alle farverne.
Selvom jeg havde hoert stedet sammenlignet med Christiania synes jeg meget bedre om vores danske version - Nimbin har siden det hele startede i 1973 udviklet sig til et kommercielt cirkus med flere turister end lokale. Byen bestaar af en hovedgade hvor stort set alle bebyggelser er butikker, hvorimod man paa Christiania kan maerke at folk virkelig lever der og har lagt deres sjael i stedet, fx de mange hjemmelavede huse i farverige oekomaterialer hvor Nimbin'erne 'bare' maler kreative dekorationer. Og saa er der lige hasheriet.. Har moedt mange rejsende der snakkede om det der kunne ryges og spises i Nimbin, og det er en skam at folk kun kommer der af den grund. De har det maaske nok sjovt, men der er en streng lovgivning hernede, ikke om mit visa skulle oedelaegges af den grund, og kunne ikke finde paa at eksperimentere med den slags alene i et fremmed land - saa familien derhjemme, i kan vaere helt rolige :)

Paa vej tilbage til Byron koerte vi gennem det smukkeste groenne landskab af subtropisk regnskov og stoppede ved et 120 m hoejt vandfald samt en gammel hippie ved navn Paul, der ude i junglen boede i en lille traehytte med en lille soe. Overalt havde han de underligste dekorationer, eks. en kattemumie i loftet og flere McDonalds figurer end jeg troede der fandtes. Han gav os smagsproever paa de lokale frugter (mango smager saa meget bedre naar den er friskplukket!) og macadamianoedder mens nogle fra gruppen roeg loes af deres indkoeb. Til slut begyndte han at fable om hvordan vi ved Big Bang alle var united i en taet suppe af elementarpartikler og hvordan Lord Kelvins vandforsoeg var relevante for menneskehedens faellesskabsfoelelse - ret noerdet, jeg tror jeg var den eneste der paa et fagligt plan forstod ham, men saa er der da noget tilbage af det jeg fik stoppet i hovedet gennem gym.:) Vi havde en rigtig cool guide, en gammel sydafrikaner, der spillede groovy musik og havde mange sjove kommentarer og historier. Det var en spaendende tur og jeg er glad for at have set det, men jeg synes som sagt bedre om Christiania - naar jeg kommer hjem skal vi paa cykeltur dertil igen Kraul!

Nu kaster jeg mig over kedelige, praktiske ting som at printe flybilletter og booke hostel i Auckland mens jeg venter paa regnvejret stopper saa jeg kan tage op til the lighthouse igen - men jeg siger jer himlen er saa graa som nogensinde i Danmark og jeg kan maerke det bare er den slags regn der bliver ved. Det er egentligt meget hyggeligt med regn igen, og elsker den duft og friskhed luften har bagefter :) Jeg kan vel ogsaa ligesaa godt vaenne mig til det eftersom jeg fredag d. 5. forlader Australien til fordel for New Zealand - har jeg forresten sagt jeg glaeder mig til det???

Regnvejrshilsen fra Amanda der i morgen skal forsoege sig med 4 dages surfcamp

- Vi fortsaetter lige paa samme blogindlaeg, da der kun er gaaet et par timer og jeg tvivler paa selv de hurtigste af jer har naaet at laese bloggen inden :)
Der kom en pause med lidt mindre heftig regn og den brugte jeg paa at gaa op til fyrtaarnet, denne gang ikke gennem the coastal rainforest, men ad en lidt laengere kystrute. Rigtig god ide, for der var mere lae fra dagens heftige blaesevejr og udsigten var SAA flot, fyldt med delfiner og skildpadder! Der var ogsaa en stor rovfugl der red hid og did paa vinden, og fordi det blaeste saa meget bevaegede slet ikke vingerne, den lignede virkelig en ufo! Jeg fik ogsaa taget en dukkert paa den naesten oede strand, og som jeg er paa vej op igen traeder jeg paa noget bloedt der hurtigt svoemmer vaek fra mig. YAK! Jeg er ikke pivet, men du ved ski aldrig hvad der gemmer sig her i Australien. Og ganske rigtigt, et oejeblik senere saa jeg den ca. 45 cm bred stingray jeg havde forstyrret. Som nogle af jer nok ved var det en stingray der klarede hvad hajer, slanger, skorpioner, edderkopper og krokodiller ikke kunne, nemlig at draebe Steve Irwin. Men der er kun 3 der nogensinde er draebt af stingrays, man skal praktisk taget ligge paa den med hjertet lige ud for dens pig og saa befinde sig langt fra hjaelp (hvilket skete for Steve, hernede de skammer sig lidt over at noget saa harmloest som en rokke gjorde kaal paa ham). Saa af alle Croc Hunter stunts jeg kunne finde paa at lave er stingrays vist det sikreste :)

Da jeg forlod stranden havde em idiot efterladt en oeldaase midt i det hele; det goer mig saa vred naar folk ikke kan tage ansvar for deres skrald og passe paa miljoeet! Saa jeg bukker mig ned for at samle den op og goere mig det for andre aabenbart enorme besvaer at baere den op til skraldespanden - op hvad ligger der nedenunder? 20$ (ca. 90 dkk) Bonus :) Det minder mig om Tower Hill i South Australia hvor jeg samlede hvad jeg troede var et stykke slikpapir op, og saa var det daelme 50$. Foeler mig heldig at der udover et bedre miljoe var kontante fordele ved at bruge hovedet og tage en smule ansvar for omgivelserne. Den sidste ting jeg oplevede idag var et globryllup paa stranden, rigtig smukt med dekorationer og band. Selvom vejret ikke har vaeret det bedste idag er der indimellem solskin, og jeg ville aerligt talt have ondt af dem i pingvinkostume, lange kjoler og rigtige sko hvis det havde vaeret en virkelig varm dag.

Og saa tror jeg vi slutter, over and out til naeste gang :)