Efter en meget bumpet bustur paa 4-5 timer ankom vi til Halong Bay omkring kl. 13. Vi blev moedt af en milliard hoteller, der alle ville have os boende. De lokkede med 'cheap cheap' osv. Vi fandt et vaerelse (balsal) og gik ud og kiggede paa byen. Den var ikke meget at raabe hurra for. Vi fik dog tiden til at gaa med en gang haarklipning, hvilket var en hel speciel oplevelse. Vi blev begge opvartet af ikke bare en 'frisoer', men hele 3 mennesker, der alle havde en mening paa vietnamesisk. Sikke en sprogbarriere. Det er svaert at fortaelle hvordan ens haar skal klippes, naar de ikke fatter en pind engelsk. Med fagter fik vi forklaret hvad vi oenskede, men vi kom alligevel begge to ud med meget kortere haar, end vi havde oensket. Paa et tidspunkt kom Amanda til at skrige, da hun troede, at de var ved at klippe alt Julies haar af... Underholdende. De var meget fascinerede af vores haar, det var der ikke tvivl om. Den ene tog en lok med hjem.........

Herefter koebte vi lidt mango og satte os ned til stranden og spillede kort. Der gik ikke mere end 3 sekunder foer end at vi var omringet af vietnamesere der var meget interesserede i vores spil. Har de aldrig spillet kort foer? Hver gang vi spiller kort glor de og finder det yderst underholdende.. Spoejst. Her ved stranden snakkede vi med 4 vietnamesiske piger paa omkring 13 aar. De laerte os noget vietnamesisk og vi sang og hyggede os med dem. De noed vores selskab og det, at vi var interesseret i at snakke med dem. De gav os mad og ville have os med ud at bade (vietnameserne bader i toej...), men det havde vi altsaa ikke lige lyst til. Vi snakkede med dem i et godt stykke tid og fortalte dem om Danmark, mens at vi hoerte om deres droemme og deres skole. 2 af dem ville vaere dansere, en tredje ville vaere rig, mens den sidste ville vaere kendt, hun vidste dog ikke helt for hvad. Vi maatte kigge lidt sjovt paa hinanden, da de spurgte os om, hvad vores droem var... Sikke et dybt spoergsmaal. Efter lidt tid, fik vi ogsaa nok af vores fans og gik tilbage paa vores hotel. Efter lidt afslapning stod den paa den laekreste omgang gademad nogensinde, noej hvor var det laekkert, OG BILLIGT!

Vi gik tilbage paa vores vaerelse, hvor vi blev fanget i receptionen af vores hotelejer. Han havde vaeret paa bartender kursus og tilboed os en smoothie, sikke en konsistens. Den var fantastisk og paa husets regning. Ikke daarligt. Samtidig proevede en anden mand at saelge os en baadtur til oeen 'Cat Ba' omkring Halong Bay. Der gik forhandler John i Julie, som sagde, at hun ville ikke betale for turen medmindre at hun fik en smoothie til... Og det skete. Den stakkels saelger loeb hurtigt ud for at koebe nogle flere mangoer til vores smoothies. Haha, det blev lidt pinligt, vi havde regnet med at han havde mangoer paa lager. Men han var glad og tilfreds, og vi betalte for vores baadtur. Herefter lovede han os endnu en smoothie til morgenmad, som selvfoelgelig ogsaa var paa husets regning. Aah, det var soedt. Vi gik derefter op paa vores vaerelse og saa film paa vores mange kanaler. Vi saa bl.a. 'I dine sko', 'Battleship', 'Freeky Friday' osv. Dejligt :)

Naeste morgen fik vi serveret vores smoothie samtidig med at vores pickup kom for at hente os, og koere os til havnen. Han fik dog paent at vide af vores hotelejer, at vi skulle lige have tid til at drikke vores smoothies faerdige. Saa han maatte vente. Det var uden tvivl den laekreste og mest cremede smoothie vi nogensinde har faaet, wow for et talent. Som tak oenskede han et kys paa kinden, som Julie soergede for at han fik. Han var i himlen.

Turen varede 3 dage og to naetter, hvilket inkluderede en nat paa baaden og en nat paa et hotel paa oeen. Nogle af gaesterne synes ikke at de havde faaet hvad de havde betalt for og vist billede af. Saa der var drama. Stemningen var virkelig daarlig og crewet paa baaden blev utrolig aggressive, hvis bare der var det mindste. De kom op i det roede felt i loebet af 0.5 og var ikke til at forhandle med, hvilket vi senere har fundet ud af, ligger til vietnamesernes natur. Vi proevede paa at opretholde det gode humoer, men det var ikke lige let, men al utilfredsheden paavirkede os meget. Vejret var ikke helt i top, baaden faldefaerdig, men vi fik det bedste ud af det. Vi kender Asien, og ved godt hvad vi kan forvente os.. Man faar hvad man betaler for, fordi alt er saa billigt, men viser de billeder, saa er det altsaa ikke det man faar.

Efter baadturen tog vi tilbage til Hanoi igen, hvor vi tilbragte en nat foer at vi tog en natbus til Hue.