Paa den vietnamesiske side af graensen var der heller ikke fest. Her fik vi ogsaa tjekket visum, pas, papirer og det hele. Alt var ok og kl. 8 om morgenen steg vi ind i bussen igen. Saa skete der noget ikke sjovt. Vi fandt ud af, at nogen havde taget Amandas iPhone :( Idiot. Det var noget lort, men Amanda var cool og gad ikke at lade sig slaa ud. OEV!
Senere paa dagen, omkring kl. 13, blev vi igen kostet rundt med. Vi skulle aabenbart skifte bus. Denne bus var dog en del anderledes end vores super laekre sovebus. Der var plads til 24 mennesker, men de smaa vietnamesere fik plads til ikke mindre end 36 mennesker!! Vi sad saa hammer taet, oven paa hinanden faktisk! Vi sad i denne bus til kl. 18. Herefter blev vi bedt om at saette os ind i en anden bus der ville tage os det sidste stykke til Hanoi. (Vietnams hovedstad. Selvom Amanda grinte af Julie da hun sagde at det var hovedstaden. Amanda var sikker paa at det var Ho Chi Minh. Klovn Amanda, faa styr paa din geografi! ;) ). Denne naeste bus var magen til det foerste, men vi var knap saa mange mennesker proppet ind i den. Da kl. var 19.30 ankom vi til Hanoi. = Vi har vaeret paa farten i over 30 timer. Vi er blevet vant til at rejse og det roerte os overhovedet ikke. Det er vi ret stolte over! Det vi moedte i Hanoi var kaos, alle ville have os ind i deres taxa, bag paa deres scooter, hjaelpe os og vi ved ikke hvad. NEJ ER SVARET FOR HELVEDE!!! NEJ NEJ NEJ! Men det fatter de ikke. Vi fandt dog et hotel og saa stod den paa aftensmad. Fra restauranten havde vi udsigt til krydset, som I kan se paa billedet, hvor der ingen lyskryds er. Der er fuldstaendig kaotisk og der er intet system overhovedet! Alle dytter, alt er kaos og det er livsfarligt!!! Men vi finder det dog ret underholdende.
Naeste dag gik vi rundt og sugede til os. Sikke de handler paa gaden, baer paa tunge ting og hvor er de dog primitive. De er 50 aar bagefter Thailand og Laos. Alt er paa et helt andet niveau. Det fandt vi ogsaa ud af da vi naeste dag skulle besoege politistationen for at faa en politirapport for Amandas stjaalne mobil. Vi blev dog moedt af ikke-engelsk talende mennesker der ikke bestilte andet end at laegge an paa os. Vi havde 8 fyre i uniform omkring os, som inviterede os paa oel. HAHA. Deres politistation indeholder ikke en eneste computer, men er derimod fyldt med scootere og et langt skrivebord. Det er noget rod! Efter vores besoeg paa politistationen fik vi af vide, af vores tilkalde-tolk (en meget soed dame fra en eller anden butik langt vaek), at der var et beroemt issted naer Hanios operahus. Det gik vi paa jagt efter. Julie kom til at sige at hvis der var mindre end 6 forskellige smage, saa ville hun blive skuffet. Og skuffet blev hun, da der kun var en enkelt smag, en kugle og saa var den endda lavet paa FORHAAND! Det var absurd! Hvordan kan de kalde sig for en isbod????? Pinligt! Saa vi fandt en restaurant hvor vi spillede lidt casino og fik snakket om alt mellem himmel og jord, ih hvor hyggeligt! Vi har det saa godt :) Saa tog vi tilbage paa vores vaerelse og lagde os i vores STENHAARDE, er-jeg-et-braet-seng.. AV den var haard! Her saa vi en rigtig action film paa vores yderst lille og langt vaek placerede tv. Men det var dejligt. Vi havde koebt en lille boette is hver, saa vi var glade alligevel ;)
I dag haevede vi 18.000.000 Dong, ikke saa lidt var. Det svarer til 5000 danske. Stop dog den inflation.
Naeste dag satte vi et ur for foerste gang i MEGET lang tid. Vi skulle op kl. 7 for at blive hentet af en bus og koert til Ha Long Bay i det nordoestlige Vietnam.
Hanoi er en vildt hektisk by, der dog godt kan vise sig fra sin soede side, hvis bare du forlader den gamle bydel. Her er alt kaos og bare ved at krydse vejen doer du. Det er med livet som indsats, og alle dytter af dig! De mener det ikke personligt, det har vi proevet at bilde os selv ind! :)