Vi kom frem til Thailands 3. Største by. Kanchanaburi. Dette fejrede vi med at købe en is. Derefter fragtede en tuktuk os til vores sted for natten. Sams river raft house. Åh hvor kunne vi dog snakke længe om dette sted. Vi havde betalt for et af de mere ikke-luksuriøse værelse der ikke havde udsigt til vandet. Eller lå nær vandet. Det var skod!! Vi betalte godt nok kun 100 kr for to nætter for to personer. Værelset var uden aircondition så vi svedte og svedte. Det var ikke til at holde ud at være på værelset. Så klamt var det! Næste dag tog vi på en dagstur som ikke kostede nogle penge overhovedet. Efter Australien er vi blevet vant til at betale op til 1400 danske kroner for en dag, så de 200 kroner vi gav var ingenting. Vi blev hentet af en chauffør og en guide der hed Miiiav, ligesom en kat haha. Først var vi ude og ride på elefanter. Vores elefant hed Gail og var meget sød! Drengen der styrede elefanten var ikke spor glad og dette gik ud over stakkels Gail. Men et slag var nok, for Julie udbrød/råbte bare NEEEEJ, så det fattede han hurtigt at han ikke skulle gøre. Bagefter stod den på bamboo rafting, det var da også meget sjovt, men hvor var alle vandkaskaderne og kilden i maven? Det gik stille for sig. Bagefter blev vi kørt til et vandfald der efter sigende skulle være Thailands flotteste. Det var flot, men så flot var det heller ikke. Vi brugte tiden der med at bade og gå til de forskellige 'lag' af vandfaldet, der var hele 7. I vandet var der de fisk der spiser den døde hud på kroppen. Julie klarede mosten og havde nogle gange fødderne dækket af fisk på 10 cm, puha det var lidt ulækkert nogen gange, men det var jo gratis spa behandling.. På er tidspunkt sad der over 20 fisk på hendes fødder. Amanda turde ikke rigtigt at hilse på fiskene, men kom dog i vandet. Vi svedte så man skulle tro at det var løgn. Derefter kørte vi til et tog, som vi også kørte med i 20 minutter. Projektet omkring at bygge skinnerne har kostet en masse mennesker livet! Det er blandt andet derfor at den togstrækning er speciel. Derefter kørte vi til en bro som ligeledes har kostet over 120.000 mennesker livet. Her var der også mange boder, så i vores iver efter at købe ringe gjorde, at vi var ved ikke at nå vores minibus tilbage til vores hostel. Vi blev kørt lige til døren og fik sagt pænt farvel til vores guide og chauffør. Herefter gik vi selv tilbage til markedet og købte nogle flere flotte ringe! Så var det aftensmad tid og vi gik ind på en restaurant, som vi besøgte 3 gange i de 2 dage vi var i byen. Dejligt sted. Og en sød ejer. Vi havde lidt problemer for vi havde ikke rigtig lyst til at gå tilbage til vores klamme værelse og det var for tidligt at sove. Så vi spillede lidt casino, vores yndlings spil over dem alle. Da vi besluttede os for at gå i seng fandt vi ud af at strømmen var gået på værelset. Så vi måtte have hjælp af ejeren der ikke en gang var to lorte høj. Han råbte og ville have Julie til at nå sikringerne der sad alt for højt oppe til at han kunne nå dem. Det var også denne aften at Amanda spyttede vand udover 'disken' i receptionen af grin. Julie gjorde nar af ejerens lillebitte blå lommelygte i hans forsøg på at skaffe os el igen. Efter den tur var det i seng og vi klarede heldigvis natten. Vores soveposen var guld værd her, ad hvor var der ulækkert! Efter Kanchanaburi var det mod Ayutthaya i bus!