Puha. Øv hvor var der varmt, alt for varmt! Vi kom til vores hostel ca kl 13. Men vi lå ikke på den lade side og allerede den første dag fik vi set Bangkok fra et utal af sider. Først gik vi ned og fangede turistbåden der tog os op langs Bangkoks flod. Det var også her ombord på denne båd at vi hørte vores første rigtige thailandsk, haha, sikke en oplevelse. Vi steg af båden og fandt hurtigt vores første templer. Den ene guld statue af Buddha efterfulgte den anden, og de efterfølgende statuer var gerne 10 gange større. Vi så glimmer, guld og et væld af farver. Vi så bl.a. en kæmpe Buddha statue der lå ned, den var lige så stor som et hus. Julie prøvede at bilde Amanda ind at sådan en bliver levende om natten. Den faldt hun dog ikke helt for. Efter at have kigget på en masse templer fandt vi vores første marked. Mad bliver solgt på gaden mens det stadig bobler fra friturestegningen og nøj hvor duftede det godt. Det var helt anderledes end hjemmefra og vi gik hver især med det største smil på læben, det hele var så anderledes. Der var kaos overalt og mennesker overalt der alle havde travlt med noget. Vi har sidenhen erfaret at i Thailand er det ok at sove mens man er på arbejde, som det eneste sted i verden. Folk sover overalt. Vi gik fra den ene bod til den anden og kiggede på lækre madvarer og nye og fremmede retter. Vi blev også modige og prøvede at smage lidt! Lige pludselig gik det op for os at vi havde mistet vores stedsans og at vi faktisk ikke anede hvilken vej vi skulle for at finde tilbage igen. Så efter at have vandret rundt og frem og tilbage sluttede vi af med at betale en tuktuk for at køre os til vores savnede hostel. Det var vildt! De kører og de kører, uden at orientere sig og de ræser ud foran hinanden i tide og i utide, så vi gispede begge flere gange, hvilket morede vores tuktuk mand utrolig meget.
Næste dag gik vi lidt mere og så på lidt flere templer og lidt flere markeder og sugede lidt mere af den thailandske kultur til os. Denne aften valgte vi at tage i biografen. Den eneste film der kørte udover Iron Man 3 (det var premiere dag for denne film) var Tom Cruises Oblivion. Selvom vi kun betalte sølle 40 kroner var filmen ikke engang det værd, Amanda sov til filmen, så god var den, men nu er hun jo heller ikke den vildeste action tøs. Det sjove ved oplevelsen var dog da vi, inden filmens begyndelse, måtte skynde os op og stå og hilse og vise respekt til Thailands konge, der viste sig på storskærmen. Det var alt for skørt. Det var en film med glade børnestemmer, kærlighed og glæde overfor kongen. Vi var dybt seriøse i øjeblikket, men bagefter måtte vi altså klugge lidt. Endnu sjovere var det da Julies thailandske naboer bad hende om at fjerne hendes fødder fra sædet ved siden af, fordi at de lugtede. HAHA! "Excuse me, your feet are a bit smelly".. Pludselig vågnede Amanda, og vi døde begge to af grin over denne kommentar. Sikke sarte de er. Julie havde mest af alt lyst til at sige, at hendes fødder ikke lugtede halvt så dårligt som hans by. For puha hvor der dog lugter i Bangkok (overalt i Thailand faktisk).
På fjerde dagen skulle vi med bussen videre til Kanchanburi, udtalt Kansjanapoliiiii. De har en tildens til at trække alle ord meget langt, hvilket lyder utrolig sjovt når de gør det på engelsk. Inden bussen kørte skulle vi nå at se Bangkoks største turistattraktion, Grand Palace, vi havde dog kun 30 min., så vi løb forvirrede rundt og prøvede at suge det hele til os. Vi betalte 500 dyre baht (100 kr. = ingenting) og så så vi ikke engang kongen.... Men flot var det og hold da op for noget arkitektur. Efter paladset tog vi en rigtig taxa tilbage til vores hostel for at hente vores rygsække, checke ud, og finde vores bus mod Kanchanburi. Vi havde spurgt på vores hostel hvordan det fungerede med billetter til bussen, og dem køber man når man møder op. Vi spurgte så bagefter hvad man gjorde hvis der ikke var plads nok, hvorefter manden svarer: så sætter I jer da bare op på taget.. Det er altså sådan det fungerer i Thailand. Vejen derhen var ikke lige til og havde det ikke været for en meget meget sød thai pige, så havde vi aldrig fundet vej. De er så søde til at hjælpe! Busturen tog ca 2 timer og foregik via minibus. Det var en sjov oplevelse og vi fik set lidt mere af det thailandske landskab.