Profile
Blog
Photos
Videos
På et tidspunkt skulle vores hyggelige uge hos Ross og Jo jo slutte og vi hoppede på bussen igen i Kaiteriteri. Da der var så mange der skulle afsted fra Kaiteriteri, var der indsat en stor og en lille bus. Vi, som nye, kom selvfølgelig på den lille bus, hvilket også var helt fint, indtil vi fandt ud af at der kun var generte, svenske kærestepar med den udover os, og en fyr fra Taiwan. Dylan, vores buschauffør sagde at det var det fedeste at være på den lille bus, for vi kunne køre meget stærkere og dermed nå at se meget mere end den store bus. Og jeg skal love jer for at han kørte stærkt!! I NZ kører man ikke med anbefalede fartgrænser, næ nej, på skiltene står der bare at du maksimum må køre 100 uden for byerne og så bedømmer man selv hvor stærkt. Vi tror dog ikke Dylan var klar over dette - vi hoppede bogstaveligt rundt i den minivan!
Da vi endelig kommer til Westport, trætte i vores kroppe og deprimerede over svenskerne ikke vil tale med os, skinner solen alligevel lidt på os. Receptionisten på hostlet vi skal overnatte på, spørger os om ikke vi har lyst til at spare lidt penge og dele en dobbelt seng? Og det siger man jo aldrig nej til ;) So ekstra bonus boede vi på værelse med Simon og Andy fra England, Emilie fra Bornholm og Michael fra Tyskland. Søde, imødekommende, åbne mennesker - lige hvad vi havde brug for.
Senere på aftenen hopper vi ind i bussen igen for at tage på en lille hike, der ender på stranden ved solnedgang og med cheese and crackers. Alle briterne der var med på bussen var helt oppe at køre og synes bare det var det bedste! Vi var mindre begejstrede... Men det var en super flot gå tur, hvor vi så sæler for anden gang og vi fik snakket med nye mennesker.
- comments