Bussen kører mod Queenstown, som allerede nu har et meget vildt ry, da det er der hvor alle kiwi busserne ender og derefter er byen fuld af backpackere der har rejst sammen i flere uger, det kan kun blive godt. Lige uden for Queenstown stopper vi ved HJ hacket, som er firmaet der har "opfundet" Bungy jump. I bussen havde vi set videoer af de forskellige hop og Birk skrev sig op til Nevis Bungy, som er den højeste. Vi gik ud til den gamle bro, hvor de startede med at lave bungy jump. Et par stykker fra bussen hoppede. Jo flere vi så hoppe fra 43 meter, jo mere bange blev Birk for at hoppe 134 meter.

Vi tjekkede ind på Nomads med Haley, Katie og Emily. Og Så gik turen til stranden, vi blev nød til at arbejde på vores tan. Vi var fornuftige og holdt en detox aften sammen med de andre danske piger der også skulle springe dagen efter.

Birk havde sat alarmen til kl. 5, da hun ville se Danmark spille finale i Herrehåndbold. Forbindelsen var for dårlig, så hun nåede aldrig at se kampen, hvilket hun var lykkelig for, da hun først så resultatet. Derefter gik vi ned til HJ hacket. Firmaet ville ikke lade Birk springe selvom hun var blevet godkendt dagen før. Hun skulle have en læge erklæring på at hjertet godt kunne tåle det. Lige der, var der et hjerte billigt til salg. Mahilde, Anne og de andre tog af sted og vi gik triste tilbage. Men byen er fuld af Backpacker, der er sol og musik på stranden, så tror lige vi overlever. Senere blev de andre piger's spring fejret med en bytur, hvor vi mødte mange fra vores gamle bus, det var som at blive genforenet med gode gamle venner. Der blev drukket en ekstra vodka lime/soda, da der endelig tjekkede en læge erklæring ind på min mail.

Med lidt tømmermænd var Birk endelig klar til at springe og Gitze havde fået lov til at komme gratis med og kigge - det var rigeligt for hende. Vi blev kørt i bus derud og man kunne godt se at folk havde lidt svært ved at slappe af. Vi fik seler på og jeg synes de var skræmmende løse. Derefter blev vi sat ud i en meget lille kabinelift og kørt over til platformen. Det var nok næsten det mest skræmmende jeg nogensinde har prøvet. Jeg var så bange for ikke at springe. Alle de andre før sprang uden at tøve. Da jeg sad i stolen og blev spændt helt fast, var jeg sikker på at jeg skulle DØ !. men da jeg blev hjulpet ud på den lille platform, og manden bag mig meget bestemt talte ned, turde jeg ikke andet end at hoppe. Verden gik fra høj festmusik, til fuldstændig stilhed og frit fald, det var det mest fantastiske jeg nogensinde har prøvet.(og den bedste og nok også dyreste kur mod tømmermænd)

Resten af dagen blev brugt på stranden. Om aftenen udnyttede vi biografen der var på hostlet og så et par film. Da Birk ikke rigtig kunne sove efter et adrenalinkick af et bungy jump og vi begge var sultne, blev vi enige om kl. sent at vi ville prøve det her pizzaria som reklamerede med 10% rabat på vores nøglekort. Vi kom derned og alle pizzaerne lød mega gode. Nå, men vi fik besluttet os på én. Så kom vi til størrelsen. Small eller large. Vi tænkte at vi var virkelig sultne! Havde ikke spist noget siden vi stod op og valgte derfor en large. Manden bag disken spurgte om vi var helt sikre på at vi ville have en 28" pizza, og vi svarede "Yes that's what we want" Det skal så lige siges at 28" tommer er STORT! Da vi fik den, var vi næsten pinlige over at gå tilbage til hostlet, så stor var den. Birk kunne sidde i æsken. Imens vi ventede på pizzaen, mødte vi Aalborg drengene, som vi havde fulgtes lidt med på nordøen, vildt hyggeligt at sige hej til dem igen.

Drengene gik med os tilbage til hostlet, og vi fik snakket og grinet om "gamle dage"på nordøen. En efter en puttede vi de fulde og meget trætte jyder, og vi satte os og så' monte carlo elsker putin' indtil solen stod op J

Vi vågnede ved en titiden og gik på stranden for at chille og indstille os selv på en last night bytur, inden turen gik videre til Christchurch. Inden vi forlader Queenstown, bliver man jo nødt til at smage deres verdensberømte Ferg burger. Og ja, vi må sige at den lever op til sit navn! Aldrig før har en burger været bedre.

Om aftenen hyggede vi med en masse søde mennesker og havde en vild sidste aften med folkene fra bussen, som vi med sikkerhed altid vil kunne huske, og nok engang også grine af.