Profile
Blog
Photos
Videos
Hej alle hjemme!
Hvor er det mærkeligt at dette bliver den sidste hilsen i får fra os i den her omgang!
I lørdags tog vi fra Mount Cook til Rangitata. På vejen stoppede vi blandt andet ved et udkigspunkt hvor når normalt kunne se Mount Cook, men vi kunne ikke fordi der var overskyet. Vi havde også et stop ved en lille gammel kirke. Da vi ankom til Rangitata, blev vi sat af et sted hvor vi skulle ride. Vi red først en time hvor hestene bare gik, og det var lidt en udfordring for Anna nogle gange, da hendes hest havde det med at gå sine egne veje :) Da vi kom tilbage til farmen igen, red dem der ville en tur igen, hvor de skulle galoperede. Det ville Amalie gerne, så hun red afsted en tur med to andre :) Da vi var færdige blev vi kørt hen til det sted vi skulle overnatte. Vi brugte aftenen på at sidde sammen med dem fra vores Stray bus, og så Troja. Vi havde også lavet kage, så det fik vi også. Det var en rigtig god afslutning på en rigtig god dag!
Søndag kørte vi fra Rangitata mod Kaikoura. Vejret var skidt. Da vi ankom til Kaikoura var det meningen at vi skulle have været på Whale Watch, men det var aflyst fordi hvalerne var for langt væk - æv!! Det var vi trætte af, men siden vejret var dårligt brugte vi dagen på at se Ringenes Herre 2 og 3 sammen med nogle andre fra Stray bussen, og det var nu også meget hyggeligt :)
Mandag kørte vi fra Kaikoura mod Picton. På vejen stoppede vi et sted hvor vi så sæler, og lidt senere stoppede vi et sted hvor vi gik op til et vandfald hvor det vrimlede med baby sæler! De var så søde!! Sælerne tager deres unger med der op for at holde dem i sikkerhed, så der er bare overalt, og man kunne komme helt tæt på! :) Da vi ankom til Picton, hoppede vi af bussen og satte os ind i en anden bus, som skulle transportere os tilbage til Christchirch. Vi ankom ved halv syv tiden om aftenen, og tjekkede ind på vores hotel. Om aftenen slappede vi bare af :)
Idag stod vi op og gik i bad. Der efter fik vi pakket det sidste færdig, og klokken 10:30 blev vi transporteret til Christchurch lufthavn, hvor vi sidder nu. Vi ser nu frem til mere end 25 timer i fly, med mellemlandinger i Sydney, Bangkok, Dubai og København, før vi lander i Aalborg den 10/4 klokken 15:35! Vi har haft 3 fuldstændig fantastiske måneder, hvor vi har overskredet MANGE grænser, fået helt vildt mange oplevelser og udviklet os helt vildt. Det bliver simpelthen så mærkeligt at vi ikke længere skal sove sammen, spise sammen osv hver dag. Vi glæder os dog til at komme hjem til jer alle sammen!!!
Vi ses meget snaaaaaart! Knus <3
- comments